Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

Udredningsprojekt: Musik og høreskader Om høreværn
Den beskyttelse, man får med det kraftige høreværn i 90 % af tiden, svarer til at bruge et høreværn
med kun 10 dB dæmpning hele tiden.
Til musikudøvelse eller musiklytning er de særlige musikerhøreværn velegnede, idet de giver en
begrænset dæmpning, der tilnærmelsesvis er uafhængig af frekvensen. Disse høreværn er rimeligt
komfortable og kan anvendes hele tiden.
Litteratur om anvendelse af høreværn i forbindelse med musik
Orkestermusikere
I forbindelse med to store slagtøjskongresser i USA undersøgte Curk & Cunningham (2006)
slagtøjsspilleres anvendelse af høreværn. Ved den ene kongres blev 111 tilfældigt udvalgte
deltagere interviewet. Ved den anden kongres blev 400 frivillige musikere tilbudt høreprøve og
udfyldte derefter et spørgeskema om bl.a. brug af høreværn. De første 300 personer fik desuden
udleveret et sæt Etymotic ER-15 musikerhøreværn. Et halvt år efter fik deltagerne tilsendt et
spørgeskema om deres brug af høreværn i det halve år. Det fremgik heraf, at 77 % (af 172 personer)
nu anvendte høreværn oftere end før. En fjerdedel af personerne købte nye høreværn efter det første
interview. Musikerne brugte oftere høreværn, når de øver end ved koncerter. Musikerne var generelt
bevidste om risikoen for høreskader, og de havde kendskab til, hvad høreværn kan gøre. Som
negativt ved høreværn angav de, at det forvrænger lyden, de er for dyre, de er for vanskelige at
anbringe i øregangen, de er ubehagelige. Musikerne er klar over, at et høretab er permanent og ikke
kan repareres. Information til slagtøjsspillerne om risikoen for at få en høreskade bevirker en
stigende anvendelse af høreværn.
Hoffman et al. (2006) har målt audiogrammer på 315 slagtøjsspillere og interviewet de pågældende
om deres musikalske histore. Audiogrammerne blev sammenlignet med en alders- og kønsmatchet
referencegruppe. Slagtøjsspillernes hørelse er signifikant dårligere end referencegruppens hørelse,
men forskellene er små. Hørelsen var dårligst på venstre øre. Man fandt høretab hos 39 % af
slagtøjsspillerne mod 9 % i reference gruppen. Slagtøjsspillere, der anvendte høreværn af skumplast
ved øvning, havde signifikant bedre høretærskler end dem, som ikke anvendte høreværn.
Professionelle slagtøjsspillere havde signifikant dårligere høretærskler end amatører. Tilsvarende
indebar anvendelse af forstærkersystem dårligere høretærskler.
Rudel et al. (2006) har målt otoakustiske emmisioner og rentoneaudiometri på medlemmer af
Staatskapelle Weimar, Semperoper Dresden og på elever fra Musikgymnasiums Belvedere Weimar.
Personernes alder gik fra 11 til 69 år. Via et spørgeskema fik man oplysning om evt. arvelige
høreproblemer, tidligere (øre)sygdomme, tinnitus, etc. Man spurgte også om oplysninger om
interesse for høreværn, anvendelse af høreværn, problemer i forbindelse med høreværn. Musikerne
er opmærksomme på deres risiko for høreskader og interesserer sig for præventive foranstaltninger.
De testede høreværn blev dog kun accepteret og anvendt af 1,5 % af musikerne. Det er nødvendigt
med bedre tilbud om hørebeskyttelse.
Laitinen (2005) konstaterer, at det ikke er almindeligt at anvende høreværn blandt musikere på trods
af, at lydniveauet ofte er over 85 dB(A). En spørgeskemaundersøgelse blandt fem større orkestre i
Helsingfors viste, at kun 6 % af musikerne anvender høreværn. Næsten alle musikere var optaget af,
om de havde normal hørelse. 31 % mente, de havde et større eller mindre høretab. Personer, der
havde en eller anden for form for hørelsesrelateret symptom (tinnitus, hyper-acusis, øresmerter,
irritation i øregangen, etc.), brugte oftere høreværn end personer uden symptomer. Motivation og
træning er nødvendigt for at øge brugen af høreværn blandt orkestermusikere.
SIDE 70