Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

More documents

Recommendations

Info

Udredningsprojekt: Musik og høreskader Om eksponering D. Smetham har samlet resultater fra et stort antal rapporter, der omhandler lydtrykniveauer og støjbelastninger for forskellige job funktioner i underholdningsbranchen og lavet en sammenligning af dataene (Smeatham 2002). Værdierne er udtrykt som daglig støjbelastning over 8 timer. Kilderne mangler i særdeleshed oplysninger om, hvor mange timer om ugen den enkelte ansatte arbejder, men de steder, hvor det er anført, indikerer, at det typisk drejer sig om 13 – 18 timer om ugen for barpersonale og mellem 20 og 25 timer om ugen for managere og DJ’s. Tabel 7: Daglig støjbelastning for forskellige jobtyper. Tabellen er direkte oversat fra (HSC 2006) side 18. Job Antal målinger Daglig støjbelastning Standard afvigelse DJ 53 96,3 dB(A) 4,8 dB Bar Personale 204 92,3 dB(A) 4,2 dB Afryddere 32 92,9 dB(A) 4,4 dB Sikkerhedsvagt 10 96,2 dB(A) 3,2 dB (Gunderson et al. 1997) målte lydniveauer i baren med dosimeter på otte klubber for at undersøge den eksponering, som personalet udsættes for, og dermed risikoen for høreskade. Niveauerne varierede mellem 95 og 107 dB LpAeq. Mikrofonen var placeret på kraven af undersøgeren, som stod midt i baren. Omregnet til 8-timers påvirkning fik man dB(A)-værdier fra 92 til 100 for rock, jazz, hip-hop, blues, hårdrock. De konstaterede også, at serveringspersonalet, som går rundt i lokalet, ofte var nærmere musikken og risikerede større påvirkning. Nitten natklubber blev undersøgt af (Whitfield 1998). Målingerne blev foretaget dels med fast mikrofon i baren og dels med dosimeter på personalet med lignende resultat. Lydniveauer på 77 til 101 dB (LpAeq) gav eksponeringsværdier mellem 71 og 96 dB (LEX, w) hvor w=week. Den enkelte ansattes arbejdstid blev anvendt ved beregningen. Mange arbejdede kun en eller et par dage om ugen. Der opgives både disse tal og typisk varighed af arbejdsperioden (4-6 timer). Trods ganske kort arbejdstid pr. uge var der 17 af 20 personer, der overskred risikokriteriet på 85 dB(A). (Dibble 1995) har foretaget en omfattende litteraturgennemgang og foretaget egne målinger af niveauer på diskoteker og natklubber. Med dosimeter på kraven på i alt 55 personer målte han eksponeringsværdier fra 92 til 99 dB(A) (LEX,8h) for forskellige personalegrupper, hvor discjockey’en var mest udsat. Arbejdstiden var i gennemsnit 5 timer pr. aften og 4 aftener om ugen. Han påpegede også, at ansættelsestiden for disse personer er kort, kun ca. et år, da det oftest var unge (23 år gamle i gennemsnit), som arbejdede som timelønnede. Lydniveauet for gæster på ni diskoteker blev målt med dosimeter af (Serra et al. 2005) i sammenhæng med en undersøgelse af hørelsens udvikling hos unge fra 14 til 17 års alderen. Der blev målt LpAeq niveauer på 104 til 112 dB. Man konstaterede, at niveauerne overskred 100 dB, en øvre grænse som nu anbefales i mange lande. Fem diskoteker i Singapore blev undersøgt af (Lee 1999) med dosimetre på personalet. Det tilladte eksponeringsniveau på 85 dB(A), (LEX,8h) blev overskredet af alle fem personalegrupper, der indgik i undersøgelsen. Arbejdstilsynet (Sverige) har i slutningen af 80-tallet foretaget en hel del målinger på diskoteker, teatre og ved rockkoncerter. SIDE 54
Udredningsprojekt: Musik og høreskader Om eksponering Musiklærere og andre personalegrupper Musiklærere kan også risikere høreskader (Behar et al. 2004). Behar målte eksponeringen med dosimeter på 18 musiklærere i forskellige skoler (’elementary and secondary schools’) . 39 % var udsat for mere end 85 dB(A) (LEX, 8h). Niveauerne (LpAeq) ved undervisning i forskellige instrumenter var 87 dB for sang og slagtøj, 84 dB for keyboards, 88 dB for blokfløjte og 91 dB for orkester. (Airo et al. 2004) har målt eksponering af personale, som arbejder med radio- og TV- produktion. Man målte både med dosimeter på skulderen og i øregangsmundingen (på den der havde hovedtelefoner på for kommunikation). I alt måltes lydniveauer på 182 personer, hvoraf 119 var kameramænd. Middelværdien for den daglige eksponering, LEX,8h, var højest for kameramænd, 86 dB(A). De øvrige blev udsat for 81 til 85 dB(A). Variationen for alle 119 personer var 62 til 101 dB(A). Lydteknikerne blev udsat for 81 dB(A) med en standardafvigelse på 9 dB. De, der anvendte hovedtelefon (headset), skruede op for volumen, således at kommunikationskanalens niveau i gennemsnit var 6 dB højere end baggrundslyden. (Jiang 1997) målte eksponeringsværdier for gymnastiklærere og fandt, at lydniveauet fra en trillefløjte kan komme op på 125 dB SPL ved ca. 3000 Hz, dvs. tæt på ørets resonansfrekvens. Trillefløjter kan også forekomme som instrument i musikstykker. SIDE 55
Page 1 and 2:
Vidensgrundlag for udarbejdelse af
Page 3 and 4: Vidensgrundlag Musik- og underholdn
Page 5 and 6: Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 53: Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 59 and 60: Udredningsprojekt. Musik og høresk
Page 61 and 62: Udredningsprojekt. Musik og høresk
Page 105 and 106:
Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
show all

Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?