Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser - Aarhus.dk

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Af: Ann Mari Etting
Artiklen stammer fra Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,
april 2003, side 597-608 og bringes her i en, af forfatteren, let
omredigeret version.
2003
Gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Et sjældent, oftest livslangt kontaktmæssigt og socialt handicap.
Page 1 of 15
Gennemgribende udviklingsforstyrrelser er et diagnostisk
overbegreb for de karakteristiske tilstande infantil autisme, atypisk
autisme og Aspergers syndrom og de sjældne disintegrative
forstyrrelser og Retts syndrom.
Forfatteren er speciallæge i børne-ungdomspsykiatri og har siden
1987 arbejdet inden for børne-ungdomspsykiatrien. Har som
speciallægekonsulent beskæftiget sig med udviklingsforstyrrelser og
er nu overlæge ved børnepsykiatrisk ambulatorium i Glostrup.
Indenfor WHO’s klassifikationssystem ICD-10 i kapitel 5, ”Psykiske
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” er denne gruppe
beskrevet under F84, hvor også en tillægskode anføres, når
forstyrrelsen er forbundet med mental retardering eller somatisk
lidelse.
Gennemgribende udviklingsforstyrrelser er et diagnostisk
overbegreb, der rummer forskellige diagnoser, som betegner
forskellige sværhedsgrader af den samme grundlæggende
udviklingsforstyrrelse, der oftest er udtryk for et livslangt handicap i
forhold til lyst og evne til kontakt til og socialt samvær med andre
mennesker. Forstyrrelserne er således gennemgribende og vil
præge individets udfoldelse i alle situationer.
Infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom er
karakteristiske diagnostiske undergrupper, hvor der ses forskellige
grader af afvigelser i udviklingen af evnen til socialt samvær og
kommunikation sammen med stereotype, tvangsprægede ritualer,
hvis indhold afspejler en mangelfuld udvikling af forestillingsevne og
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
fantasi.
Page 2 of 15
Begavelsesniveauet, især i forhold til sproget, har stor betydning for
forløbet og for hvor i sygdoms-spektret barnet placerer sig.
Infantil autisme er hos ca. 70% ledsaget af moderat til let retardering
(IQ-området 35-69), mens de resterende ca. 30% er normalt
begavede (IQ-området over 70), men med et oftest begrænset,
stereotypt sprog.
Atypisk autisme er oftest ledsaget af svær mental retardering (IQ
under 35).
Ved Aspergers syndrom ses normal begavelse og ingen specifik
sproglig retardering.
Under begrebet gennemgribende udviklingsforstyrrelser hører også
de yderst sjældne disintegrative forstyrrelser, hvor der udover
autistiske tegn ses en tilbagegang i tidligere erhvervede psykiske og
fysiske færdigheder. Herunder hører Retts syndrom.
Diagnosen autisme er kendt siden 1940`erne, hvor Kanner i 1943
først beskrev børn med infantil autisme, og diagnosen Aspergers
syndrom er først rigtig blevet anvendt med indførelsen af det
diagnostiske system ICD-10 i 1994 selv om Asperger beskrev denne
gruppe 50år tidligere, i 1944.
I Danmark har man dog kendt til og arbejdet med disse sære børn
betydeligt længere, idet blandt andre læger indenfor den daværende
åndssvageforsorg fandt enkelte børn, der skilte sig ud fra de øvrige
mentalt handicappede børn. En ung, entusiastisk syerske og
barneplejerske, Sofie Madsen, fik i 1926 plejetilladelse til 6 børn, der
efter beskrivelsen var autister, og flyttede med dem til Himmelev ved
Roskilde, hvilket blev starten til Himmelev Behandlingshjem, der i
1933 blev anerkendt som privat børnehjem og siden 1947 har fået
statsstøtte som selvejende institution.
Uofficielt talte man om ”et Sofie Madsen barn”, da den diagnostiske
kategori endnu var ubeskrevet, -og det lykkedes hende ofte at få så
god kontakt til børnene at hun også kunne lære mange af dem at
læse og skrive.
Fra 1937 knyttedes psykiatriske konsulenter til de
børneforsorgshjem, der især rummede de vanskelige børn, det var
udover Himmelev Behandlingshjem fra 1943 Egelundshuset ved
Jægerspris og Fagerlund på Bornholm, også kaldet H.R. Pröscholds
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 3 of 15
Hjem (Nu nedlagt).
Et egentligt behandlingshjem med terapeutisk sigte oprettedes først i
1949, Nebs Møllegård.
I 1944 oprettedes den første børnepsykiatriske afdeling på
Rigshospitalet, i 1946 en på Bispebjerg Hospital og en i 1956 i
Århus.
Det børnepsykiatriske speciale blev først anerkendt som et
selvstændigt lægeligt speciale i 1954 og er nu siden 1994 med
etableringen af det børne- og ungdomspsykiatriske speciale bedre i
stand til at følge barnet/den unge over et længere tidsrum.
Hyppighed:
Fra hele verden rapporteres en samlet forekomst på ca. 1% for alle
de beskrevne typer af gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Dette
svarer til en hyppighed på ca. halvdelen af mental retardering (2%)
og til samme hyppighed som for skizofreni (1%).
Hyppigheden af infantil autisme er ca. 0,1%.
Atypisk autisme ses noget oftere og overvejende hos svært mentalt
retarderede.
Aspergers syndrom ses hos mindst 0,3%, hvilket er så stor en
hyppighed, at disse patienter må findes i enhver almen lægepraksis.
Infantil autisme
Denne diagnose kan stilles hvis nedenstående triade af symptomer
klart er til stede hos barnet før 3årsalderen:
Afvigende sprog og kommunikation
Her tænkes på både sproglig som ikke-sproglig kontakt i forskellige
grader. Sproget kan være svært forstyrret fra sprogløshed til
ekkolali/papegøjesprog med en ofte forsinket mekanisk eftersigen
og til et begrænset, stereotypt sprog, hvor der kan høres omvendt
brug af personlige stedord, dvs. barnet siger ”du” om sig selv og
”jeg” om andre. Ikke-sprogligt formår barnet eksempelvis ikke at
dirigere andres opmærksomhed ved at pege.
Afvigende socialt samspil
Evnen er mangelfuld til svært forstyrret, men kan udvikles noget
med årene, - hvor begrænsningerne dog samtidigt bliver mere
tydelige og hvor tvangspræget i kontaktformen og den ringe
situationsfornemmelse ses mere klart i kontrast til normalt socialt
udviklede børn.
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 4 of 15
Fig.1. Tre typer af mangelfuld kontaktudvikling.
(Fra Frith U. Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzels Forlag,
1992).
Adfærd præget af stereotypi som faste ritualer og tvangshandlinger
Disse adfærdsmønstre ses fra enkle bevægelsesstereotypier som fx
rokken, basken, hoveddunken og biden til mere sammensatte
adfærdsritualer. Barnet kan blive frustreret over at blive afbrudt i
disse aktiviteter. Indgår legetøj anvendes dette på en stereotyp,
fantasifattig vis.
Infantil autisme, i tal:
Forekomsten er som nævnt ca. 0,1% og ca. 70% af børnene er
desuden mentalt retarderede, dvs. svarende til IQ området under 70.
Disse børn beskrives ofte som lavt fungerende autister, og i gruppen
findes 3-4 gange så mange drenge som piger. Autistiske børn uden
mental retardering beskrives ofte som højt fungerende autister, og
her findes 5-7 gange flere drenge end piger.
Der er ikke fundet nogen signifikante forskelle på autistiske børns
sociale baggrund i forhold til normale børn.
Årsager til infantil autisme:
Der er ikke påvist nogen klar arvegang, men genetiske faktorer
spiller ind og mindst 3-4 gener er nok involverede. Ej heller ses
overrepræsentation af skizofreni eller svær psykopatologi i
familierne, hvor der dog ofte findes flere familiemedlemmer med
kognitive eller sproglige udviklingsvanskeligheder.
En kromosomafvigelsesdefekt, fragilt x-syndrom, ses hos ca. 3% af
autister.
Tvillingestudier bekræfter at der er tale om biologisk arv.
Konkordansen hos enæggede tvillinger er ca. 85%, mens den hos
toæggede kun er ca. 3 %, svarende til hyppigheden hos almindelige
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
søskende.
Page 5 of 15
Specifikke belastninger, især overfor en hjerne i udvikling, kan øge
risikoen for infantil autisme. Særlig vil tidlige infektioner i CNS som
rubella, toxoplasmose og cytomegali spille en rolle, ligesom andre
sygdomme med påvirkning af CNS som tuberøs sclerose,
neurofibromatose og infantile spasmer kan spille ind.
Der har været rejst mistanke om at børnevaccinationer kunne være
udløsende. Dette nok dels pga. den ofte lette cerebrale påvirkning,
der kan ses forbigående efter vaccination, - dels fordi tidspunktet for
børnevaccinationer svarer til tidspunktet hvor en autismediagnose
ofte først kan stilles.
Barnet med infantil autisme som lille:
Blikkontakten er næsten altid anderledes og kan fornemmes
”glasagtig” og ”bundløs”, uden det normale samspil. Forældre kan
beskrive en fornemmelse af at barnet ser igennem dem ud i en fjern
horisont, og blikket er svært at fange. Barnet kan være uinteresseret
i, eller ligefrem føle ubehag ved kropskontakt. Under amning falder
barnet således ikke til hos moderen, der også ofte kan beskrive en
manglende gensidighed i kontakten, som moderen måske først
senere selv oplever i forhold til en yngre søskende uden infantil
autisme.
Barnet er mere fokuseret på ting end på mennesker. Kan være
optaget af en plet på gulvet, af sine fingre, af lys/skygge mønstre, af
løbende vand, af en kørende støvsuger eller andre oftest monotone
lydstimuli.
Den tidlige motoriske udvikling er oftest alderssvarende hos børn
med infantil autisme, dog ses ofte påfaldende bevægemønstre som
tåspidsgang, glæde ved at snurre hurtigt rundt uden efterfølgende
svimmelhed, alfeagtig balanceren med baskende arme eller med
påfaldende drejende, strittende fingerbevægelser.
Sprogligt er der manglende pludredialog og senere forsinket
sprogudvikling, ofte med ekkolali/papegøjesprog, der kan komme
dage til uger efter barnet har opsnappet de pågældende ofte lange
”voksensætninger og udtryk”.
Et eksalteret barn kan komme med hvinende, stereotype lyde af
begejstring eller frygt.
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Børnene har en god visuospatial opfattelse og er oftest gode til
puslespil, hvor de dog ikke orienterer sig efter indholdet i motivet,
men de konkrete visuelle konstellationer. Også i hverdagen kan de
blive vrede hvis ting flyttes fra ”deres faste plads”.
Kommunikativt kan barnet ikke indgå i giv-tag lege og som-om lege,
og legetøj anvendes ikke til at lege med, men stilles evt. stereotypt
op eller en bil vendes om og barnet snurrer evt. med hjulene for sig
selv eller går i timevis og blafrer med en snor. Det virker som om
børnene har det bedst ved at få lov at være for sig selv, selv om
andre børn kan lege lige ved siden af.
Fig. 2. Isoleret og "ved siden af" på
legepladsen. (Fra Frith U. Autisme. En gådes
afklaring. Hans Reitzels Forlag. 1992).
Page 6 of 15
Vi tænker os at den mangelfulde legeevne hænger sammen med
den mangelfulde fantasi og forestillingsevne. Barnet mangler
forståelse af at andre mennesker har en psyke og dermed et eget
indre liv.
Med denne mangelfuldt udviklede evne til mentalisering bliver barnet
med sin konkrethed udtalt socialt hæmmet og kan ikke tolke hvad
andre gør og siger som udtryk for bagvedliggende intentioner eller
følelser.
Barnets stive vaner og ritualer formoder vi giver det en form for
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 7 of 15
tryghed, men kan være en stor belastning i en families dagligliv.
Ved en særlig tilrettelagt pædagogik hjemme, i særlig daginstitution
og hvor barnet ellers opholder sig er det vigtigt at fremme det
praktiske færdighedsniveau mest muligt.
Dette fremmes bedst i et lille forudsigeligt miljø med planlagte
programmer med specifikke mål og fastlagte fremgangsmåder.
Dette indebærer mange gentagelser både adfærdsmæssigt og
sprogligt og sommetider kan barnets iboende trang til ritualer
udnyttes og således ”styres” i mere hensigtsmæssig retning.
Børnenes bedre visuelle begavelse udnyttes ved synliggørelse af
dagskemaer ved fotos, billeder og ikon-brikker.
I specialsocialpædagogikken anvendes forskellige teknikker. Der
henvises til litteraturlisten og til specialkurser for familier og
behandlere på flere niveauer udbudt bl.a. af Videncenter for
Autisme.
Barnet med infantil autisme som skolebarn:
Børnene bliver ofte mere opmærksomme på andre, men deres
forskellige udspil fører ikke til gensidig glæde og uddybning af
kontakten. Det autistiske barn forventer ikke svar på spørgsmål til
andre, og gentager ofte henvendelser til dem selv som et ekko.
Børnene forstår heller ikke de uskrevne regler for fysisk berøring af
andre, og børnenes egne aparte bevægelser kan vække undren.
De bedst begavede kan lære at læse, men forstår en tekst meget
konkret og uden abstraktionssans. Mange er optaget af remser og
”tørre tal”, og nogle af børnene kan huske en utrolig mængde data.
De dårligst begavede autisters indlæringspotentiale er meget
begrænset, især hvis de heller ikke sprogligt magter selv en enkel
form for kommunikation.
Fortsat stimulering i et forudsigeligt miljø er vigtigt, således også
indlæring af strategier til konfliktforebyggelse, konfliktløsning mv.
Adfærdsproblemer kan være bestemmende for hvor barnet kan
rummes.
Den unge med infantil autisme:
I puberteten ses ofte en stigning i impulsiviteten og ritualerne, især
hos de dårligst begavede. Det kan ses i sammenhæng med de
unges seksualitet, deres oplevelse af at kroppen forandrer sig og
ændrede signaler fra omgivelserne med en evt. oplevelse af større
krav.
For store krav kan gøre at den unge dekompenserer i en psykose
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
eller en destruktiv adfærd pludselig udarter. Her vil en evt.
indlæggelse på et ungdomspsykiatrisk afsnit kunne komme på tale.
Medicinsk behandling:
Ca. 25% af børn med autisme udvikler epilepsi, ofte i tilslutning til
pubertetens indtræden. Disse børn følges oftest også af
neuropædiater og har ofte behov for antiepileptisk medicin.
Svære affektreaktioner, voldsom motorisk uro, udtalt selvmutilering,
svær angst og evt. psykotiske gennembrud kan ofte dæmpes noget i
svære perioder med antipsykotisk medicin.
Antidepressive midler i form af SSRI-præparater kan i visse tilfælde
virke på tvangstræk og stereotypier, men afhjælper ikke autismens
kernesymptomer.
Forløb
Mange autister bor hjemme med støtte i forskellig grad, og er i
dagtiden i specialinstitutioner eller specielle skoletilbud. Nogle af
børnene har behov for en døgninstitution.
En del kan måske senere klare at bo i bofællesskaber eller beskyttet
bolig og arbejde i en beskyttet beskæftigelse. Selv de bedst
begavede indgår yderst sjældent i parforhold.
Atypisk autisme
Hvis tilstanden opstår efter 3 års alderen eller hvis ikke både den
afvigende kommunikation og det sociale samspil og de stereotype
ritualer er til stede gives ovenstående diagnose.
I gruppen er lige mange drenge og piger. Børnene er overvejende
svært mentalt retarderede og ofte sprogløse og over 25% har
epilepsi. Behandlingsmæssigt bruges de samme principper som
tidligere nævnt.
Aspergers syndrom
Denne diagnose stilles ofte først i 5-10års alderen hos de oftest
normalt begavede børn. Diagnosen forudsætter:
Ingen forsinkelse af hverken det impressive eller ekspressive sprog.
Børnene har et normalt ordforråd og en næsten overkorrekt
sætningsbygning. Sprogmelodien kan være umoduleret og ligge i et
for skingert eller for lavt toneleje. Børnene udviser ikke interesse for
en normal ”ping-pong dialog” eller ”small-talk”.
Kvalitativt afvigende socialt samspil.
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
Page 8 of 15
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Børnene har en vis evne til social kontakt, men deres
kommunikation især til jævnaldrende er afvigende, og de har
problemer med at aflæse mimik og gestus.
Indsnævret, repetetiv, stereotyp adfærd og/eller usædvanligt
intense særinteresser.
Der kan ses en ekstrem optagethed af en eller flere stereotype,
indsnævrede interesser, - afvigende i forskellig grad mht. indhold,
fokus og afgrænsning.
Det kan dreje sig om meget forskelligt, men ofte beskrives
optagethed af specielle insekter, dinosaurer, rumfart, køreplaner mv.
Barnets optagethed af emnet er ikke særlig afhængig af om andre
deler interessen.
Aspergers syndrom, i tal:
De fleste vil støde på en person med Aspergers syndrom da
hyppigheden er på mindst 0,3%, - dvs. svarende til et par stykker i
enhver almen lægepraksis. I gruppen findes ca. syv gange så
mange drenge som piger.
Årsager til Aspergers syndrom:
Vi antager at de samme overvejende genetisk betingede
hjerneorganiske dysfunktioner som udløser infantil autisme også
ligger bag Aspergers syndrom.
Asperger-barnet som lille:
Børnene kan have en ret god kontakt, også blikkontakt og et
veludviklet sprog. De skiller sig ofte først ud i 3-5års alderen, hvor de
kommer til kort i børnehaven i forhold til samspillet med
jævnaldrende normale børn. Deres sprog kan virke overkorrekt og
uspontant og har ofte voksenpræg og er meget konkret. Barnet
fanger ikke antydninger og billedsprog.
En dreng var eksempelvis i månedsvis optaget af det ukorrekte i at
kalde en beklædningsgenstand for en flyverdragt, når den ikke
kunne flyve. En bemærkning som ”mor er lige på trapperne” kan få
barnet til at gå ud og kigge på hovedtrappen mv.
Nogle Asperger-børn kan lege enkle fantasilege, men oftest for sig
selv. Trænger andre børn sig på kan de kun være med på Asperger
barnets betingelser og trækker sig derfor snart igen.
Asperger-barnet i skolealderen:
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
Page 9 of 15
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 10 of 15
Børnene, der ofte har en kluntet motorik, vil med deres lidt afvigende
sprogbrug og oftest intense særinteresser skille sig ud. De vil ofte
være enspændere og bliver betragtet som ”nørder”, der måske ved
alt om en meget begrænset historisk periode, om krybdyr eller
andet. Børnene er ofte kejtede og overhøflige og mangler
situationsfornemmelse og mister let overblikket. De er således ofte
udsat både for godmodigt drilleri og for regulær mobning. Som oftest
trækker de sig, men kan pludselig eksplodere og fx slå eller tage
kvælertag på andre børn.
Børnene går derfor ofte for sig selv og bryder sig som regel ikke om
frikvartererne, hvor de tit opholder sig i nærheden af gårdvagten.
Fig.3. Barnet svarer korrekt, men agerer ikke i situationen.
(Fra Frith U. Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzels Forlag.
1992).
Asperger i ungdomsårene:
Undervisningsmæssigt har de fleste det bedst både fagligt og socialt
i specialklasser for både børn med Aspergers syndrom og ikkeretarderede
børn med autisme. Da de er voldsomt afhængige af
forældrene og som andre unge ofte i opposition, har mange glæde
af gruppe- og samtalebehandling. Nogle, der til nød har klaret sig i
forældrehjemmet, vil dekompensere hvis de presses ud i et mere
selvstændigt liv, som de ikke kan klare.
Medicinsk behandling:
Ved mentalt pres, usikkerhed og miljømæssig belastning ses ikke
helt sjældent social deroute eller evt. psykotiske eller kaotiske faser,
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
der kan kræve psykiatrisk indlæggelse og psykofarmakologisk
behandling.
Page 11 of 15
Forløb
Meget få bor selvstændigt og finder et niche-job, oftest hvor de
udnytter deres store viden i forhold til særinteressen. De fleste får
dog førtidspension og flytter i en beskyttet boligform.
Disintegrative forstyrrelser og Retts syndrom:
Diagnostisk skal der her foreligge et tydeligt tab af tidligere
erhvervede færdigheder både fysisk og psykisk indenfor få måneder
efter en periode med helt normal udvikling indtil mindst 2 års
alderen.
Af og til optræder lidelsen i forbindelse med encephalopati, men
diagnosen stilles udfra de adfærdsmæssige træk.
Oftest bemærkes først at barnets sprog bliver mere mekanisk og
siden optræder ekkosprog i takt med at den impressive
sprogforståelse svigter. Der opstår stereotypier og tab af motoriske
færdigheder som gang og sphincterkontrol.
Epilepsi opstår nogle gange i forløbet, der altid er kronisk, men der
kan ske en stabilisering.
Ved Retts syndrom, der hidtil kun er set hos piger, kan
tilbagegangen starte allerede fra 7 måneders alderen, hvor også
kranievæksten nedsættes. Der ses tab af formålsprægede
håndbevægelser og opståen af vridende håndstereotypier og
hyperventilation.
Interessen for socialt samspil synes bevaret, men tilstanden kan
ende i dyb mental retardering.
Behandlingen tager sigte på at fastholde og styrke de resterende
sproglige og sociale funktioner.
De ramte familier vil have behov for dels praktisk og økonomisk
hjælp og dels for et stående kriseterapeutisk tilbud, hvor også evt.
søskende tages med.
Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og
bevægelsesstereotypier:
Disse børn har alle en udtalt mental retardering (IQ mindre end 50)
med hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser og
adfærdsstereotypier. Der ses et vist begrænset socialt samspil.
Nogle kan i nogen grad lære at klare personlige fornødenheder. I
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
ungdomsårene erstattes hyperaktiviteten af hypoaktivitet. De må
ikke opfylde kriterierne for en hyperkinetisk forstyrrelse, og de tåler i
modsætning til disse normalt begavede børn, ofte ikke
centralstimulerende medicin som ritalin, der kan fremkalde svære
dysforiske reaktioner.
Differentialdiagnostik:
Kontaktvanskelighederne hos et barn med en gennemgribende
udviklingsforstyrrelse må ikke kunne forklares ved diagnoserne
”Reaktiv tilknytningsforstyrrelse i barndommen” (F94.1) og ej heller
ved ”Uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform” (F94.2),
”Skizofreni” (F20.-) eller ”Specifik forstyrrelse af
sprogopfattelsen” (F80.2).
I forhold til forstyrrelse af motorik og opmærksomhed (DAMP,
ADHD) ses ofte samtidig forekomst og det gælder følgende
diagnoser inden for det såkaldte DAMP-område:
”Specifik udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder” (F82),
”Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed” (F90.0) og
”Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse” (F90.1).
Page 12 of 15
I forhold til tvangstilstand (OCD) (F42) ses også ofte samtidig
forekomst, OCD kan især forveksles med det udtalte tvangspræg
ved Aspergers syndrom.
Ved disse forskellige tilstande (DAMP, OCD) alene ses dog ikke de
udtalte sociale og kontaktmæssige problemer som findes hos
børn/unge med en gennemgribende udviklings-forstyrrelse.
Nogle unge med Aspergers syndrom kan også opfylde kriterierne for
en personlighedsforstyrrelses-diagnose (især ”Skizoid
personlighedsstruktur” (F60.1), men her bør udviklingsforstyrrelsesdiagnosen
bruges, hvis det er kendt fra barndommen.
Det er sjældent et ungt menneske med Aspergers syndrom udvikler
skizofreni, som heller ikke ses hyppigere end normalt i familier til
Asperger patienter. I modsætning til ved skizofreni ses ved den
gennemgribende udviklingsforstyrrelse oftest debut før 3-årsalderen
og der er ikke hallucinationer og vrangforestillinger. Den
følelsesmæssige affladning og den nedsatte kontaktevne som
langsomt udvikles ved skizofreni kan ligne den nedsatte
mentaliserings- og indlevelsesevne som tidligt viser sig hos barnet
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Page 13 of 15
Behandling:
Der er mange forskellige metoder, der alene og kombineret sigter på
at fremme det praktiske færdighedsniveau mest muligt. Nogle er kort
nævnt tidligere i artiklen, og al behandling må tilrettelægges udfra
barnets psykiske udviklingsniveau.
Tidligere blev disse børn oftest behandlet på døgninstitutioner, men i
dag bor mange hjemme med forskellig ret omfattende
dagbehandling inkl. specialundervisning m.v.
Børn/unge med autisme kan ikke umiddelbart overføre færdigheder,
der er indlært i én sammenhæng til en anden, ligesom de heller intet
lærer sig ved at være sammen med normalt fungerende børn.
Forældrene, pædagogerne og lærerne omkring barnet må i deres
forskellige specialpædagogik tilrettelægge barnets dagligdag så det
maximale færdighedsniveau på alle områder om muligt nås. Dette
kræver forudsigelighed, dvs. gentagelser, evt. skemaer, ikonbrikker,
belønning mv. Man skal være tydelig i sit kropssprog og bruge korte,
klare sætninger overfor barnet.
Samtaleterapi er af begrænset værdi i forhold til børnene, men
senere i ungdomsårene kan støttende og rådgivende samtaler og
evt. en støttende gruppeterapi med andre unge med Asperger eller
højt fungerende autisme være af værdi.
Tidvis er medicinsk behandling som tidligere nævnt indiceret, især
antipsykotika ved sekundære psykotiske reaktioner, SSRIpræparater
ved depressive reaktioner og antiepileptika ved
krampetilfælde.
Generel oplysning til forældre og søskende om handicappet må
aldrig glemmes. Det er vigtigt at få talt om årsager, symptomer,
fremtiden mv. Ofte er det for forældrene både en sorg og en lettelse
når barnet bliver diagnosticeret.
Det er således også en gennemgribende og livslang proces for
forældre og evt. søskende bedst muligt at støtte det handicappede
familiemedlem og selv samtidigt have et meningsfuldt liv. Det kræver
løbende alders- og problemjusteret professionel vejledning af en hel
gruppe fagfolk.
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 14 of 15
Forældrevejledningen bør også sikre at evt. søskende ikke overses,
da de ofte selv stiltiende finder sig i at så meget af forældrenes
energi må anvendes på deres autistiske søskende.
Også ”Serviceloven” giver forskellige støttemuligheder til familier
med børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser eksempelvis
hjælp til ”tabt arbejdsfortjeneste” hvis en forælder en tid vælger selv
at støtte/træne sit barn, til transportudgifter, børnepasning, evt.
aflastningsfamilie, forældre/bedsteforældre/søskende
oplysningskurser, computer, kamera, evt. bleer, tøjvask m.v.
Man bør gøre opmærksom på at der under ”Landsforeningen
Autisme” findes regionale forældreforeninger, hvor mange forældre
har hentet støtte og råd fra familier i samme situation.
Der bør også gøres opmærksom på ”Videncenter for Autisme”, der
er etableret af Amtsrådsforeningen og er landsdækkende.
Videncenteret udgiver ”Autismebladet”, hvor der bl.a. gøres
opmærksom på ny litteratur, kurser, ny behandlingstiltag mv. Bagest
i bladet findes lokalforeningerne under Landsforeningen Autisme og
de faglige kontaktpersoner i amterne og i København.
Mange har set film som ”Rainman” og ”Shine”, hvor
hovedpersonerne kunne have Aspergers syndrom, og for nylig har
DR-Dokumentar vist programmet ”Valomanden”, der fint portrætterer
en nu 46årig højt fungerende autists liv.
Mange gode bøger er skrevet om emnet, også for patienter og
forældre. Her skal blot nævnes Ole Sylvester Jørgensens ”Mellem
autisme og normalitet – Aspergers syndrom” (1994) og Lorna Wings
”Det autistiske spektrum” (1997). Der henvises i øvrigt til
litteraturlisten.
Litteratur
Asperger, H: Die ”Autistischen Psychopathen” im Kindesalter.
Oversættelse. Videncenter for Autisme, Virum 1996.
Baron-Cohen, S: Blind for andres sind. Et essay om autisme og en
teori om mentale tilstande. Nyt Nordisk Forlag, 1998.
Campbell M, Schopler E, Cueva JE, Hallin A: Treatment of autistic
disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1996; 35: 134-43.
Elsvor, K: En helt anden verden. En beretning af en ung mand med
Aspergers syndrom. Videncenter for Autisme, 1996.
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
02-02-2009

Leksikon - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Frith, U: Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzels Forlag, 1992.
Gillberg C, Coleman M: The biology of the autistic syndromes.
Cambridge University Press, 1992.
Grandin, T: Jeg er autist. Borgen, 1993.
Hagberg, B: Rett syndrome: Clinical peculiarities and biological
mysteries. Acta Paediatr 1995; 84; 971-6.
Jørgensen, O.S: Mellem autisme og normalitet. Aspergers syndrom.
Hans Reitzels Forlag, 1994.
Jørgensen, O.S: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser. I Lier, L
m.fl. (red.): Børne- og ungdomspsykiatri. Hans Reitzels Forlag,
1999.
Kanner, L: Autistic disturbances of affective contact. Oversættelse.
Videncenter for Autisme, 1996.
Larsen FW, Mouridsen SE: The outcome in children with childhood
autism and Asperger syndrome originally diagnosed as psychotic. A
30-year follow-up study of subjects hospitalised as children. Eur
Child Adolesc Psychiatry 1997; 6: 181-90.
Volkmar FR, Cohen DJ: Disintegrative disorder or “Late Onset”
autism. J Child Psychol Psychiatry 1989; 30; 717-24.
Wing, L: Det autistiske spectrum. En vejledning for forældre og
fagfolk. Hans Reitzels Forlag, 1997
WHO-ICD10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Munksgaard, 1994.
Yderligere oplysninger
Videncenter for Autisme. Tlf.: 45 85 12 13. www.autisme.dk
file://C:\Handi-Info (nuværende)\Leksikon\Gennemgribende.htm
Page 15 of 15
02-02-2009