Master SIL2

Sikkerhedslederen 

Nr. 4 • December 2001 

Sikkerhedslederen – 

nye opgaver, nye roller 

Skejby sygehus 

Nul arbejdsulykker – det kan lade sig gøre 

Sundhedsfremme 

Hvorfor kommer vi ikke videre ? 

Udvikling i arbejdsmiljøet 1990 – 2000 

Sikkerhedslederen 4/2001 

1


Medlemsblad for Sammenslutning af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Næstformand 

Kasserer 

Sekretær 

Bestyrelsesmedlem 

2 Sikkerhedslederen 4/2001 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

FDB PERSONALE 

Afd.maskinmester Per Olsen 

FDB DISTRIBUTIONEN 

Direktør Poul M. Schmidt 

BST ÅRHUS 

Direktør Jens Jørgensen 

ENTREPRENØRERNES BST 

Områdeformænd 

Områdeformand 

Jylland Nord 


Jylland Syd 


Fyn 


Sjælland 


København 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen 

H. HOFFMANN & SØNNER A/S 

Sikkerhedsleder Leif Hindby 

ÅRHUS KOMMUNALE VÆRKER 


H. HOFFMANN & SØNNER A/S 

Miljø- og kvalitetschef Per Bech 

KOPPERS DENMNARK A/S 

Sikkerhedsleder Palle Bennow 

SDC UDVIKLING A/S 

Sektionsleder Ole Vendelbo 

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 

Konferenceudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

Direktør Poul M. Schmidt 


Udstillingsudvalget 

Direktør Jens Jørgensen 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 

Ansvarshavende Erik Brødbæk 

Redaktør Jens Stokholm 

Journalist Lars Nielsen 

Sekretariat 

Næste nummer af Sikkerhedslederen marts 2002. 

43 86 34 40 

erik_broedbaek@fdb.dk 

87 38 52 02 

per_olsen@fdb.dk 

87 33 11 00 

pms@bstaarhus.dk 

75 91 01 99 

jj@entrep-bst.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Jens Stokholm senest den 20. februar. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret 

indsendes og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 530 medlemmer blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Redaktør: Jens Stokholm • Bülowsvej 26, 4 • 1870 Frederiksberg • 33 22 00 61 • e-mail: jst@hmsman.dk • www.hmsman.dk 

Layout: Erik Stokholm • e-mail: est@hmsman.dk 

Tryk: EH-TRYK • Tlf.: 86 10 22 88 • Fax: 86 10 10 64 

89 40 15 00 

lehi@akv.aarhus.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

44 70 20 11 

pb@sdc.dk 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Indhold 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Sikkerhedslederen 3 

Debatforum 4 

Sund arbejdsplads 7 

Virksomhedsportræt 8 

Skejby Sygehus 

Kurveknækkeren 12 

Lars’ Klumme 14 

Temamøde i 15 

Middelfart 

Landet Rundt 16 

Incitamentspakken 

Arbejdsmiljøet i 

Danmark 1990 – 2000 

Områdenyt 18 

Sekretariatet 19 

Sekretær: Jette Vinther • SSID‘s sekretariat • Kongsvang Allé 25 • 8000 Århus C • Tlf.: 86 11 04 11 • Fax: 86 11 30 97 • e-mail: sekretariatet @ ssid.dk • www.ssid.dk

Nyt fra bestyrelsen 

Efter Folketingsvalget den 20. november 

er der varslet store politiske ændringer på 

næsten alle områder af det politiske spektrer. 

SSID’s bestyrelse vil gerne benytte denne 

lejlighed til at byde Beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen velkommen, og 

udtrykke ønsket om et godt samarbejde, herunder 

ønsket om ministerens deltagelse på 

vores årskonference, så vi kan videreføre 

den gode tradition og opfylde medlemmernes 

forventninger. 

I valgkampens hede blev der afgivet mange 

udmeldinger, løfter vil nogle hævde, herunder 

ophævelse af arbejdsmiljøafgift, sikkerhedsorganisation 

i virksomheder med 

mindre end 10 ansatte og muligvis administrative 

bøder. 

Arbejdstilsynets arbejdsopgaver og rolle har 

også været et tema i nogle kredse, ikke 

mindst med ønsket om en regelsanering 


Nye opgaver, nye roller. 

Fokus i arbejdsmiljøarbejdet flytter sig i disse 

år, og med en ny regering kan der hurtigt 

komme flere nye aspekter til. Det rummer 

mange udfordringer til den daglige sikkerhedsleder. 

”Tid til forandring” vil nogle 

måske sige. Andre kunne tilføje ”På tide med 

forandring”. 

Forandring – nuvel, men i hvilken retning 

og til hvad? Her er der ikke noget entydigt 

svar. Et par fællesnævnere er der dog. 

Fokus på et godt psykiske arbejdsmiljø og 

plads til den individuelle udfoldelse også 

på arbejdspladsen er et stærkt og gennemgående 

træk. Det kendetegner ikke mindst 

den ungdom , der i disse år kommer ud på 

arbejdspladserne – i øvrigt i et stadig mindre 

antal med deraf følgende konkurrence om 

arbejdskraften. Men også den store gruppe 

af midaldrende arbejdstagere har fokus på 

disse værdier. Det stiller nye krav til sikkerhedslederen, 

hvis denne fortsat vil være en 

central rådgiver for ledelsen og sikkerhedsorganisationen. 

. 

og mindre lovgivning på området, afløst af 

aftaler mellem de forhandlingsberettigede 

organisationer. 

Vi skal undlade at gætte om udviklingen, men 

med spænding afvente konkrete udspil. 

På foreningens indre linier har vi afholdt 

Områderepræsentantskabsmøde den 30. oktober, 

med fuld deltagelse fra alle områder. 

Vi havde et godt og konstruktivt møde med 

en positiv og fremadrettet dialog. 

Bestyrelsen har været repræsenteret på alle 

Områdeårsmøder, hvor vi bl. a. har refereret 

fra Områderepræsentantskabsmødet. 

Mange af efterårets arrangementer har haft 

meget stor deltagertilslutning, og det tegner 

godt for foreningens fremtidige virke. 

SSID’ næste store arrangement bliver årskonferencen 

til april, og konferenceudvalget 

arbejder på højtryk for at sammensætte et 

Virksomhedernes ledelse skal være lydhøre 

overfor arbejdstagernes krav. De har samtidig 

uomgængelige krav om rentabel drift 

med afkast til ejerkredsen. Hertil kommer 

samfundets forventninger og krav. Det har 

ført til at nye styringsredskaber er taget i 

brug sammen med forskellige nye former for 

regnskabsaflæggelse. Det strategiske arbejde 

– nu også på arbejdsmiljøområdet, er vigtigt 

for overlevelse og udvikling. Det forudsætter 

en stabsmæssig støtte og det stiller nye 

krav til sikkerhedslederen, hvis denne fortsat 

vil være en central rådgiver for ledelsen 

og sikkerhedsorganisationen. 

Selvfølgelig skal sikkerhedsorganisationen 

fungere, personlige værnemidler skal være 

i orden, brugsanvisninger forefindes og 

arbejdsulykkerne skal analyseres samt anmeldes. 

En del af dette arbejde kan imidlertid laves 

af andre. Arbejdsmiljøet har det bedst, når 

de operative opgaver udføres af linieledelsen 

under sikkerhedslederens kyndige vejledning 

og - topledelsens overvågning! Det 

sidste kniber det fortsat med på de fleste 

SSID’s formand Erik Brødbæk 

aktuelt og spændende program kombineret 

med en større og mere dynamisk udstilling. 

Den forestående julehøjtid vil for en stund 

trænge arbejdsmiljøaktiviteter i baggrunden, 

og SSID’s bestyrelse ønsker alle arbejdsmiljøaktører 

og deres familier en rigtig glædelig 

jul samt et godt og lykkebringende nytår. 

Erik Brødbæk 

arbejdspladser, og man kunne ønske et 

større fokus på dette hos den nye regering 

og hovedorganisationerne. Det kunne overflødiggøre 

dele af myndighedens arbejde, 

skabe et bedre grundlag for afburokratisering 

og forbedre arbejdsmiljøet. 

Andre dele kan der købes rådgivning til – 

BST for eksempel. Det kræver så, at BST 

opruster på de nye områder samt udvikler 

og supplerer konsulentrollen i retning af de 

private managementrådgivere. Den udvikling 

er på vej, men den kræver tilstrækkelig 

store BST’er for at sikre bredden og dybden. 

Det er ikke klaret med de traditionelle faggrupper 

– terapeuter, teknikere og psykologer. 

Sikkerhedslederen har i Debatforum stillet 

skarpt på sikkerhedslederens rolle og opgaver. 

Der er enighed om, at der er nye 

udfordringer og krav - men hvad mener 

medlemmerne? og er vi godt nok rustet? 

Synspunkter og tilkendegivelser efterlyses!! 

Jens Stokholm 

Desværre er Sikkerhedslederen 3 uger forsinket på grund af en kæde af uheldige omstændigheder – 

senest computernedbrud. Jens Stokholm. 


3

Ingrid Zeuthen Løkkegård 

Jens Stokholm 

Arbejdsmiljøleder, Lego Redaktør, Sikkerhedslederen 

Sikkerhedslederens opgaver - økonomi 

Jens: Økonomi er en drivende faktor for 

alle virksomheder. I arbejdsmiljøarbejdet er 

vi meget ambivalente overfor økonomi. Der 

er mange profetier med store tal, få fakta 

og betydelig berøringsangst. Hvad er sikkerhedslederens 

opgave i dette? 

Alle var rørende enige i, at sikkerhedslederen 

har en vigtig rolle som tovholder for 

at sikre, at arbejdsmiljøet indplaceres i alt 


Debatforum 

Det har længe været alt for nemt for mange BST’er bare at foreslå det bedste. Det gavner ikke 

respekten om arbejdsmiljøarbejdet i det lange løb. 

Er sikkerhedsledertitlen ikke forældet? 

Hvis virksomheden vil være en niveau 1 virksomhed kræver det en moderne 

sikkerhedsleder 

Sikkerhedslederen skal: 

• tænke i helheder og både håndtere de tekniske og de bløde spørgsmål 

• sørge for, at arbejdsmiljøaspekterne indarbejdes i virksomhedens stan 

darder 

• stille funktionskrav i højere grad end at pege på specifikke løsninger. Det 

er andre oftest bedre til. 

• sørge for, arbejdsmiljøøkonomien integreres i driftsbudgetterne. 

Sikkerhedslederen stillede i sidste nummer skarpt på den daglige sikkerhedsleder 

– forventninger, behov og lovgivning. Der var enighed om, at forventningerne 

var meget blandede og at sikkerhedslederens placering i virksomhederne 

var tilsvarende yderst forskellig. Behovet var der for en funktion, der kunne 

koordinere arbejdsmiljøarbejdet, og som havde et indgående kendskab til virksomheden. 

Der er et generel behov for at løfte sikkerhedslederfunktionen, men 

det skal ikke være ad lovgivningens vej. Måske skal sikkerhedslederfunktionen 

inddrages i de kvalitetskrav, der vinder indpas i arbejdsmiljøarbejdet. I dette 

nummer tages tråden op med fokus på opgaverne, udviklingstendenser og hvad 

der kan gøres for at få et løft.. 

budgetarbejde. Ole føjede til, at sikkerhedslederen 

ganske enkelt skulle rundt til de 

budgetansvarlige linieledere i budgetrunden 

og sikre, at der blev afsat midler. 

Ingrid og Mette fandt begge, at sikkerhedslederen 

skulle fokusere på, at 

arbejdsmiljøøkonomien blev integreret i 

driftsbudgetterne på linie med alle andre 

nødvendige hensyn i budgetterne. Der skulle 

normalt ikke være en særskilt arbejdsmiljøbudgetpost, 

som efterfølgende skulle fordeles. 

Opgaven for sikkerhedslederen var 

Arbejdsmiljøleder, DTU 

Funktionschef, Lundbeck 

Ole Vendelbo 

Et stigende antal kvinder bliver i dag sikkerhedsledere. Skyldes det et skift i sikkerhedslederarbejdet 

– fra tekniske driftsmæssige opgaver til den mere bløde? 

Hvis en virksomhed vil være en niveau 

1 virksomhed skal der afsættes midler til 

miljøarbejdet 

Sikkerhedslederen skal kunne tage et fagligt ansvar og sige fra - eller sige til når 

det er godt nok 

Den moderne sikkerhedsleders opgaver er i stigende grad er rettet mod 

virksomhedens strategiske udvikling. 

Skal der ikke et nyt navn til, der bedre 

afspejler indholdet i arbejdet? 

Mette Heide 

derfor snare at sikre, at linieledelsen nu også 

huskede at indregne arbejdsmiljøaspektet i 

de enkelte poster. 

Mette: Sikkerhedslederen skal lærer at 

ar-bejde mere markedsorienteret og markedsføre 

arbejdsmiljøarbejdet – også med 

baggrund i fokus på økonomien. Sikkerhedslederen 

skal på en professionel måde overbevise 

virksomheden om, at det både er i 

virksomhedens og medarbejdernes tarv at 

udvikle et godt arbejdsmiljø. 

Ole: Sikkerhedslederen har her en svær 

og meget vigtig formidlingsopgave. Der skal 

trækkes i nogle tråde, udvises diplomati og 

der skal et stort organisationskendskab til 

at få økonomiprocessen i gang. Topledelsen 

har ikke forståelse for dette og bærer ikke 

de økonomiske arbejdsmiljøaspekter videre 

i deres krav og opfølgning overfor de næste 

led i organisationen. Dermed risikerer udviklingen 

at gå i stå – ja kommer måske slet ikke 

rigtig i gang.

Standarder og funktionskrav 

Jens: I diskussionen om det gode arbejdsmiljø 

og virksomhedens økonomi får de 

arbejdsmiljøprofessionelle ofte skudt i skoene, 

at vi går efter de guld forkromede 

løsninger uden tanke for virksomhedens 

økonomi. 

Mette: Her er det vigtig, at sikkerhedslederen 

stiller funktionskrav i højere grad end at 

pege på specifikke løsninger. Det er andre 

oftest bedre til. Sikkerhedslederen skal desuden 

sørge for, at arbejdsmiljøaspekterne 

indarbejdes i virksomhedens standarder. På 

mange virksomheder forandres tingene konstant, 

organisation, lokaler, produktionsrammer 

m.v.. For at styre dette i en stor 

virksomhed, skal der laves standard – også 

for arbejdsmiljøet. Herigennem kan også 

økonomien i forandringerne styres. 

Ole føjer til, at det er vigtigt, at en sikkerhedsleder 

har mod og faglig baggrund til at 

træde i karakter og sige fra overfor nice to 

have løsninger, som ikke bringer egentlige 

arbejdsmiljøforbedringer, eller som er urimeligt 

dyre i forhold til det de forbedrer. 

Det har længe været alt for nemt for mange 

BST’er bare at foreslå det bedste. Det gavner 

ikke respekten om arbejdsmiljøarbejdet i det 

lange løb. 

Ingrid: Det kræver, at sikkerhedslederen er 

en slags katalysator, der kan sætte fagfolk 

sammen og coache processen. Det kan vær 

relevante interne fagfolk, og det kan være 

fagfolk fra BST, der kan matche virksomhedens 

krav og vilkår.Det er vigtigt at sikre 

en læring i virksomhedes udoverr de direkte 

involverede 

Mette enig i, at sikkerhedslederen skal 

kunne tage et fagligt ansvar og sige fra eller 

sige til når det er godt nok. Sikkerhedslederen 

skal imidlertid også kunne styre arbejdsmiljøprocesserne. 

Det er ikke mindst vigtigt 

i en virksomhed, der ekspanderer kraftigt. I 

en sådan situation kan arbejdsmiljøet både 

blive glemt og overeksponeret, hvis processen 

ikke styres. 

Det strategiske arbejdsmiljø 

Jens – det strategiske arbejdsmiljøarbejde 

og de strategiske opgaver er stærkt på vej ind 

i arbejdsmiljøet. Hvor er sikkerhedslederen i 

dette? 

Alle er enige i, at den moderne sikkerhedsleders 

opgaver i stigende grad er rettet mod 

virksomhedens strategiske udvikling. Det 

gælder både virksomhedens forretningsområder 

og det personalepolitiske. Ingrid føjer 

til, at etablering, revision og opfølgning på 

virksomhedens styringssystemer inden for 

arbejdsmiljø er en ny central opgave for den 

moderne sikkerhedsleder. 

De traditionelle opgaver 

Jens: - Hvad så med de traditionelle opgaver 

omkring administration af sikkerhedsorganisationen, 

personlige værnemidler, brand, 

arbejdsmiljøuddannelse etc.? 

Ole og Mette finder ikke, at dette nødvendigvis 

behøver at være konkrete opgaver for 

sikkerhedslederen. Det skal selvfølgelig fungere, 

og sikkerhedslederen har en opgave i, 

at sikre dette, evt. vejlede andre. Ansvaret 

kan imidlertid ligge i linieorganisationen 

hvor dette jo primært skal fungere, - ja bør 

nok ligge der. BST og andre eksperter eksternt 

kan bedre følge med i udviklingen og 

rådgive linien, der tager sig af det praktiske. 

Ingrid føjer til, at sådan fungerer det allerede 

rent faktisk på nogle områder hos Lego 

– og mange andre virksomheder. Det er nok 

lidt anderledes med arbejdsulykkerne. 

Ingen af de 3 i fokuspanelet ville helt slippe 

dette område. Sikkerhedslederen skal være 

involveret i arbejdet med arbejdsulykkerne. 

Han/hun kender juraen og analysemetoderne 

og skal støtte lederne og sikkerhedsrepræsentanterne 

i analysedelen – ikke bare 

det administrative. 

Sikkerhedsleder / arbejdsmiljøleder? 

Jens: Med de mange nye fokusområder – det 

strategiske, kvalitet og styring, sundhedsfremme 

og rummeligt arbejdsmarked – er 

sikkerhedsledertitlen så ikke forældet? Skal 

der ikke et nyt navn til, der bedre afspejler 

indholdet i arbejdet? 

Mette: Vi har afskaffet sikkerhedsledertitlen 

hos Lundbeck fordi den ikke var dækkende. 

I dag er funktionsbetegnelsen ”Arbejdsmiljørådgivere”. 

Ingrid og Ole istemmer. De 

bruger heller ikke sikkerhedsledertitlen længere. 

Hos Lego og på DTU er det ”Arbejdsmiljøleder”, 

der er den officielle titel. 

Jens føjer til, at man i SAS for mange år 

siden gik over til betegnelsen ”Miljøledere” 

fordi arbejdsfeltet både var ydre miljø og 

arbejdsmiljø. Der er mange andre eksempler 

på, at den officielle betegnelse er skiftet ud. 

For Jens er problemet imidlertid bredere. 

Det er et spørgsmål, om man ikke helt 

burde erstatte ”sikkerheds”- forstavelsen med 

”arbejdsmiljø”, der jo er den gennemgående 

betegnelse for alt under arbejdsmiljølovgivningen 

– undtagen ”sikkerhedsorganisation”, 

”sikkerhedsrepræsentant”, ”sikkerhedsleder” 

og enkelte andre betegnelser. Selvom navneskift 

jo ikke gør sikkerhedslederen til en 

folkesag, kan det skabe bedre overensstemmelse 

mellem betegnelse og indhold. 

Hvad kræves for at få den nye platform 

til at fungere, og hvad kan sikkerhedslederen 

selv gøre? 

Ole: Et vigtigt punkt er geografien. Sikkerhedslederen 

skal være geografisk tæt på 

ledelsen når de strategiske og taktiske opgaver 

kommer i fokus og når det operative skal 

løses i og af linien. Ingrid er enig og føjer 

til, at information om de ledelsesmæssige 

beslutninger og udviklingsplaner er vigtigt. 

Mette peger på de personlige egenskaber 


5

og især evnen til at skabe gode menneskelige 

relationer, samarbejde og lytte. Det er også 

vigtigt at stikke fingeren i jorden og vurdere 

hvad det er for en sammenhæng man nu skal 

sælge arbejdsmiljøet til. Lad være at sælge en 

Rolls-Royce første gang. 

Ingrid: Sikkerhedslederen skal nu også 

have mod og vision til at prøve nyt af, skabe 

fremdrift og have et blik for de svage i 

organisationen. 

Ole: Sikkerhedslederen kan selv gøre meget 

ved at være godt forberedt og have hjemmearbejdet 

på plads med fokus på de væsentlige 

ting. Sikkerhedslederen bør desuden sikre 

sig regelmæssige møder med drifts chefer, 

og der betyder forberedelsen og koncentrationen 

i mødet meget for succes og aftalen 

om næste møde. 

Sikkerhedsleder m / k? 

Jens: Sikkerhedslederarbejdet har været 

mandsdomineret, men et stigende antal kvinder 

bliver i dag sikkerhedsledere. Skyldes 

det et skift i sikkerhedslederarbejdet – fra 


tekniske driftsmæssige opgaver til den mere 

bløde, det psykiske arbejdsmiljø, sundhedsfremme, 

rummelige arbejdsmarked etc.? 

Mette: Både ja og nej. Der er stadig behov 

for arbejde med de hårde fakta som sikkerhedsleder. 

Det rykker helt tæt ind nå man 

oplever en dødsulykke på arbejdspladsen – 

eller anden alvorlig arbejdsulykke. Ole er 

enig i, at vi skal kunne bedømme tekniske 

forhold eller i det mindste sikre, at de bliver 

bedømt af fagligt kompetente. Vi skal imidlertid 

også sikre, at arbejdsmiljøet er med 

til at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det 

er ikke mindst vigtigt på en videnstung virksomhed, 

hvor det kan blive afgørende for 

virksomhedens fremtid. 

Konklusionen for Mette er på dette, at vi 

skal kunne arbejde med alle facetter, være 

i kontinuerlig udvikling og stadig lære nyt. 

”Sikkerhedslederjobbet er ikke et retræte job 

sådan som der har været en tendens til – 

tidligere. Hvis man vil gennemføre en sikker 

produktion og uden driftsstop, kræver det et 

godt arbejdsmiljø både teknisk og psykisk. 

Det kommer ikke af sig selv. 

Ingrid: Hvis virksomheden vil være en 

niveau 1 virksomhed, kræver det en moderne 

sikkerhedsleder, der kan tænke i helheder 

og både kan håndtere de tekniske og de 

bløde spørgsmål. 

Jens: Hvilken uddannelse skal der så til? 

Mette: Den findes ikke som en formel 

uddannelse. 

Ole og Ingrid: Det kan være mange 

forskellige uddannelser. Det vigtige er en 

uddannelse og erhvervserfaring – gerne 

ledelsesmæssig erfaring. Siden kan man så 

supplere og udvikle sig med jobbet og virksomheden. 

Viden om ledelse, styring, lidt 

organisationsteori, processer og de bløde 

værdier skal dog være til stede. Det samme 

gælder formel viden om arbejdsmiljølovgivning, 

risikoanalyse m.fl. 

Jens Stokholm

Sund arbejdsplads Den rigtige handske til jobbet… 

Af Jens Stokholm 

Anne Blædel 

Trods mange års indsats med at forbedre 

arbejdsmiljøet er ulykketallet fortsat højt 

og middellevealderen for danskerne 

ligger under gennemsnittet for middellevealderen 

i EU-landene. Dette dækker 

samtidig over store sociale forskelle, hvor 

ikke mindst store grupper blandt faglærte 

og ufaglærte arbejdere – danske 

kvinder som mænd – har haft en langt 

dårligere udvikling. Det gælder både i forhold 

til øvrige grupper i det danske samfund 

og i forhold til tilsvarende grupper 

i EU-landene. På denne baggrund har den forrige regering iværksat et folkesundhedsprogram, 

der skal ændre denne udvikling. En udløber af dette er det 

nystartede Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladserne. 

Sikkerhedslederen har talt med Anne Blædel, der har været en ildsjæl 

i sundhedsfremmearbejdet i Københavns Kommune i mange år. Hun 

fortæller, at centrets overordnede mål er at samle viden på området og 

sikre en hurtig og effektiv spredning af kompetence til især amter og 

BST. Centret skal dog også samarbejde med andre aktører på arbejdsmiljøområdet. 

Sikkerhedslederne kunne sagtens være en sådan aktør. 

Anne Blædel fortsætter med at konstatere, at sundhedsfremme ikke 

har haft nogen egentlig plads i arbejdsmiljøarbejdet. Ej heller i virksomhedernes 

øvrige personalearbejde for den sags skyld. Sikkerhedsorganisationen 

bør beskæftige sig langt mere med dette område 

og forholde sig til det. Den drivende kraft i virksomhederne kunne 

foruden personaleafdelingen være sikkerhedslederen. 

Det nationale Center er i gang med indsamling af viden, etablering af 

en række tilbud og afklaring af tyngden og bredden i sundhedsfremmebegrebet. 

Desuden etableres en hjemmeside, der vil være klar i 

sommeren 2002, og der opbygges netværker. 

Centrets aktiviteter tager udgangspunkt i en dialog, hvor amterne, BST og 

øvrige aktører selv skal definere ønsker og behov. Centret vil kunne tilbyde 

seminarer, workshops og undervisning i, hvordan man kan arbejde med livsstilsemner 

på arbejdspladserne. Man kan også yde støtte til organisering af 

indsatsen, konsulentbistand og sparring i forbindelse med lokale projekter. 

Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladserne blev etableret i April 

2001. Centret drives af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt på grundlag 

af forebyggelsesaftale med Sundhedsministeriet om realisering af Regeringens 

Folkesundhedsprogram 1999 – 2008. Aftalen løber foreløbig i 3 år. 

Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for Sundhedsministeriet, 

Sundhedsstyrelsen, Arbejdsministeriet og Amtsrådsforeningen. 

Centret består af et tværfagligt team af konsulenter med bred viden og 

erfaring inden for sundhedsfremme på arbejdspladsen. 

Københavns Kommune ha siden 1990’erne arbejdet med sundhedsfremme 

både på offentlige og private arbejdspladser via Centret for Sunde arbejdspladser. 

Blandt tilbudene er personlige sundhedsprofiler, rygepolitik og rygestop, 

sund mad i kantiner og motion. Sønderjyllands Amt har tilsvarende siden 1992 

gennemført aktiviteter i både offentlige og private virksomheder. Amtet har desuden 

udviklet værktøjer til arbejde med trivsel på arbejdspladserne. 

Professionelle handskebrugere ved hvor vigtigt 

det er at bruge den rigtige handske til jobbet. 

Prøv f.eks. 

Marigold Fireblade 

til beskyttelse mod skarpe genstande. 

• Skærebeskyttelse op til kat. 4 (EN388) 

• Beskyttelse mod varme op til kat. 4 (EN407) 

• Produceret af 100% Kevlar ® fibre Du Pont 

• Stort udvalg af handsketyper og størrelser 

• Leveres også med ærmer til beskyttelse af 

håndled og underarm. 3 længder. 

Køb Marigold Fireblade hvor du normalt køber 

personlige værnemidler, eller kontakt Marigold 

Industrial og få oplyst nærmeste forhandler. 

Marigold Industrial, Kaalundsvej 11, 3400 Hillerød 

Telefon 48 24 60 23 • Telefax 48 24 53 23 


7

Virksomhedsportræt 

Sygehusene er blandt Danmarks største 

arbejdspladser. Vi kommer alle i 

forbindelse med dem mange gange i 

vores liv på den ene eller anden måde, 

og deres arbejdsmiljø berører os alle. 

I mange år har sygehusene levet et 

ophøjet og idealiseret liv, næsten som 

kirkerne i de rigtig gamle dage. De 

dage er forbi. Ventelister, lægefejl, personalemangel, 

ledelseskrise, stress og 

nedslidning er daglig kost i mediernes 

overskrifter. Arbejdsmiljøet er 

kommet i fokus, og landets sygehuse 

skal nu have BST. Hvordan arbejdes 

der så med arbejdsmiljøet på sygehusene? 

Dette er temaet for virksomhedsportrættet 

i dette nummer af 


Danmarks bedste 

Ud fra en betragtning om, at kundetilfredshed 

og godt arbejdsmiljø hænger sammen 

så vi først på den store danske patientun- 

Anders Boesen 


Skejby Sygehus 

dersøgelse fra 2000. Hvem har kunderne/ 

patienterne i denne undersøgelse valgt som 

Danmarks bedste sygehus blandt de 65 

offentlige danske sygehuse? Det viste sig at 

være Skejby. 

Arbejdsmiljøet på Skejby Sygehus indtager en 

vigtig plads i vor personalepolitik, og afdelingernes 

ledelse er centralt placeret i dette 

arbejde fortæller personaledirektør Anders 

Boesen. Det er et led i en meget bevidst satsning 

på ledelsesudviklingen, synlig ledelse, 

opstilling af mål og opfølgning på, at disse 

nås. Det er ikke kun ledernes faglige baggrund, 

der tæller ved ansættelse af ledere, 

sådan som det tidligere har været tilfældet 

i sygehussektoren. Man kan på en måde 

sige, at arbejdsmiljøarbejdet integreres mest 

muligt i personalepolitikken. 

Den ledelsesmæssige satsning og arbejdsmiljøet 

kan ses i mange forskellige aktiviteter - 

fortsætter Anders Boesen. Vore ledere skal 

alle igennem en uddannelse, og arbejdsmiljøet 

indgår her med ét modul. Første punkt 

på det årlige strategimøde i sygehusledelsen 

er arbejdsmiljøet. Det er i dag lederne, der 

gennemfører sygefraværssamtaler i modsætning 

til tidligere personaleafdelingen. Der 

afsættes penge til arbejdsmiljøet, og hovedsikkerhedsudvalget 

administrerer dette. APV 

arbejdet er en vel etableret rutine og kører 

decentralt med udarbejdelse af årlige handlingsplaner, 

der efterfølgende skal præsenteres 

for sygehusledelsen. 

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 

Denne følger den organisatoriske opbygning 

af sygehuset. Den øverste ledelse udgøres 

af en trojka bestående af sygehusdirektøren, 

chefslægen og chefsygeplejersken. På Skejby 

har man valgt at adskille hovedsamarbejdsudvalg 

og hovedsikkerhedsudvalg. Personaledirektøren 

og den daglige sikkerhedsleder 

deltager dog i begge udvalg for at sikre en 

koordination, og der afholdes et årligt fælles 

koordinationsmøde mellem udvalgene, som 

skal sikre, at personalepolitik og arbejdsmiljøarbejdet 

integreres mest muligt. 

På det lokale plan er det op til de enkelte 

lokale sikkerhedsudvalg og samarbejdsudvalg 

om de vil sammenlægges eller forblive 

adskilte. Begge modeller findes. I de lokale

sikkerhedsudvalg skal afdelingens ledelse 

– ledende chefslæge og afdelingssygeplejersken 

- indgå i sammen med sikkerhedsrepræsentanterne. 

Sikkerhedsgruppernes 

organisering er tilpasset sygehusets organisation. 

Der er fra 2 – 6 sikkerhedsrepræsentanter 

i de enkelte lokale afdelinger. De 

danner en sikkerhedsgruppe sammen med 

afdelingens ledelse, og det bliver så samtidig 

sikkerhedsudvalget. 

Det giver en meget levende og dynamisk 

organisering. Den kan hele tiden tilpasses 

organisationens udvikling og udgør en platform 

for integration af arbejdsmiljøarbejdet 

i afdelingens øvrige aktiviteter. Mødeaktiviteten 

er meget stor, og har stor interesse i 

afdelingerne. Ofte deltager andre fra afdelingerne. 

Arbejdsmiljøkoordinator. 

Den daglige sikkerhedsleder på Skejby har 

titel af Arbejdsmiljøkoordinator. Helle Lehmann 

er for nylig ansat i funktionen. Med 

en baggrund som arbejdspsykolog i først 

arbejdstilsynet og siden Århus Kommunes 

BST er Helle særdeles godt rustet til jobbet, 

selv om baggrunden er meget forskellig fra 

den traditionelle teknisk og praktisk funderede 

sikkerhedsleder. 

Valget af en sikkerhedsleder med en arbejdspsykologisk 

baggrund afspejler på mange 

måder det ny fokus i arbejdsmiljøproblemerne 

på et sygehus, og for den sags skyld 

også på arbejdspladserne mere bredt i Danmark. 

For godt 1⁄2 år siden publicerede 

Arbejdsmiljøinstituttet en undersøgelse af 

udbrændthed. Hospitalsmiljøet toppede her 

blandt de mange forskellige arbejdspladser 

med størst frekvens af ansatte der havde 

symptomer på udbrændthed. Det gjaldt for 

så forskellige faggrupper som yngre læger, 

jordmødre og rengøringsassistenter. Løsning 

af dette arbejdsmiljøproblem ligger 

ikke i det teknisk-fysiske arbejdsmiljø. 

De strategiske opgaver 

Det er ikke Helle Lehmann’s opgave som 

arbejdsmiljøkoordinator at gå ind på hverken 

de individuelle løsninger eller på afdelingsplan. 

Min opgave - fremhæver Helle – er 

som min funktionstitel siger, at koordinere 

arbejdsmiljøarbejdet for ledelsen på virksomheden 

som helhed, og støtte de enkelte 

afdelinger, hvis de udtrykker et behov eller 

er gået istå i arbejdet. Jeg skal følge med i, 

hvad der sker rundt omkring – i virksomheden 

og udenfor, samle data ind og herefter 

udarbejde strategiske oplæg til ledelsen og 

de politiske udvalg. Oplæg dækker hele det 

strategiske spektrum fra forslag til nye politikker, 

strategier, revision af de eksisterende 

til forslag om målfastlæggelse for de kommende 

år samt handlingsplaner. 

Teknikerne klarer det tekniske 

Det er en generalistfunktion mere end en 

specialist, der er tale om. Det tekniske 

klarer de tekniske specialister bedst, og et 

hospital har meget veluddannede teknikere. 

Min opgave er, at gøre dem opmærksomme 

på, at der her er et problem de skal løse 

– hvis da ikke afdelingens ledelse selv for 

længst har fundet en løsning sammen med 

teknikerne. Det sidste er forøvrigt det rigtigste 

og den bedste garant for et velfungerende 

arbejdsmiljøarbejde lokalt - bemærker 

Helle Lehman med et smil. 

Hvis der er områder, hvor hospitalets teknikere 

ikke har tilstrækkelig baggrundsviden 

kontaktes BST. På Skejby går kontakten 

til BST gennem Helle Lehmann, både for 

at sikre overblik over hvad der er i gang 

og for at koordinere omkostningerne til 

arbejdsmiljøforbedringerne. 

Arbejdsulykker og sygefravær 

Helle Lehmann 

Selvom det daglige arbejdsmiljøarbejde er 

lagt ud i afdelingerne og hos teknikerne 

deltager arbejdsmiljøafdelingen i analyse af 

ulykker. En ergonomisk konsulent i afdelingen 

deltager sammen med den lokale ledelse 

og den involverede medarbejder i dette for 

at sikre bedst mulig belysning af årsager og 

erfaringsopsamling. Der har været en stigning 

i arbejdsulykker, men arbejdsulykkestallet 

ligger dog forholdsvis lavt i forhold til 

amtet. 

Sygefraværet har ligget forholdsvis højt over 

nogle år. Det arbejdes der nu med. Der er 

udarbejdet en generel sygdom og fraværspolitik 

og lederne er nu uddannet til at 

føre fraværssamtaler efter 7. fraværsperiode. 

Arbejdsmiljøafdelingen følger med i sygefraværet 

og analyserne af dette ud fra den 

betragtning, at et højt sygefravær i en afdeling 

er udtryk for problemer med det psykiske 

arbejdsmiljø. 

Udbrændthed – man skal brænde før 

man bliver udbrændt. 

Sikkerhedslederen: Arbejdsmiljøinstituttet 

har som allerede nævnt påvist, at der på lan- 


9

dets hospitaler er mange med symptomer på 

udbrændthed. Arbejdes der på Skejby med 

dette? 

Helle Lehmann starter med at konstatere, at 

man skal brænde før man bliver udbrændt. 

Der er ingen tvivl om, at mange ansatte i sygehusmiljøet 

brænder for deres arbejde og også 

frustreres af mange arbejdsforhold. Når det er 

sagt, er det vigtigt dels at gøre sig klart, hvad 

der menes med udbrændthed og hvad det er 

man måler. man kan næsten blive udbrændt 

af alene at tale om udbrændthed. 

Når det er sagt, er vi tilbage i det psykiske 

arbejdsmiljø og organiseringen af det daglige 

arbejde. Her er forholdene i hospitalsvæsnet 

meget vanskelige. Samfundet stiller 

langt flere krav nu end tidligere. Tærsklen 

for klager er blevet meget lav, hvilket fører til 

Et af landets nyeste og mest specialiserede universitetssygehuse. 

Blev påbegyndt i 80’erne og taget i brug 1987. Ejes af Århus Amtskommune. 

Der er 430 hospitalssengepladser, 35 dialysepladser og 44 hotelsenge. 

De 430 sengepladser er fordelt på 5 hovedområder – 

Total sikkerhed… 


flere undersøgelser for at være helt sikker, og 

vi har forventninger om at alle informeres og 

inddrages. Vi har også langt flere muligheder 

for behandling, men ikke nødvendigvis 

ressourcerne. Hvor det tidligere var undtagelsen 

at læger og sygeplejersker personligt 

oplevede en klage er det nu nærmere reglen, 

at det sker før eller senere. Det giver et andet 

fokus og en større sårbarhed. 

Der er ingen enkel opskrift på forebyggelsen 

af dette hos Skejby’s arbejdsmiljøkoordinator. 

Det er vigtigt, at der gennemføres debriefing 

af personalet efter traumatiske oplevelser 

på de behandlende afdelinger, operationsgangen 

og intensivafdelingen. Med de hyppige 

vagtskift finder dette ikke nødvendigvis 

sted på kaffestuen bagefter. Det er også 

vigtigt med løbende muligheder for faglig 

udvikling i et miljø, der udvikler sig hurtigt 

Skejby Sygehus – Virksomhedsfakta 

Dansikring er din leverandør af total sikkerhed. 

Selv om vi er en del af verdens største sikkerhedskoncern 

er vi altid i nærheden af dig. Vi har alarm- 

og servicepatruljer i alle dele af Danmark, som 

hurtigt kan nå frem til dig. 

Vi tilbyder et gratis og uforpligtende SecurityCheck 

af din virksomheds sikkerhed. 

og hvor der lægges vægt på dette. Hver afdeling 

har i dag en udviklingsansvarlig tilknyttet 

som supervisor. Vi skal fokusere på det 

positive frem for det negative hele tiden. Der 

er faktisk mange gode dage på et sygehus. 

Det skal vi huske at minde hinanden om, og 

vi skal blive konkrete. Det er ikke nok blot 

at konstatere, at det har været en god dag. Vi 

skal konstatere, at det har været en god dag 

fordi … 

Men vi mangler redskaber i sygehusene til at 

styre efter på det personalepolitiske område, 

slutter Helle af. Det er ikke nok at vi nu kan 

måle patienternes tilfredshed. Vi skal også 

kunne måle personalets tilfredshed – tage 

pulsen på personalet. APV er ikke godt nok 

på dette punkt. Heldigvis er Århus Amt indstillet 

på at indføre en sådan metode. 

Jens Stokholm 

Infektionsmedicin, Hjerte-lunge sygdomme, urinveje (kirurgi 

og medicin), karkirurgi, børn, fødsler og gynækologi. 

Der er i dag knap 2300 fuldtidsstillinger. Årsbudgettet er på 

1,226 mia. kroner. 

Ring på telefon 43 43 43 88 og bestil et besøg af din 

lokale sikkerhedskonsulent allerede idag. 

Lokal sikkerhed 

www.dansikring.dk

Så gennemført 

at man næsten ikke 

kan få luft... 

Ring og bestil vores nye Sikkerhedskatalog 2001-2002 

Hammervej 1-3 • DK-2970 Hørsholm • Tlf.: 45 86 62 22 • Fax: 45 76 57 27 

E-mail: icm@icm-as.dk • www.icm-as.dk 


11

Kurveknækkeren 

NUL Arbejdsulykker - det kan lade sig gøre 

Under denne overskrift afholdt Arbejdstilsynet en national konference om FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER 

med fokus på fremgangsrige metoder og resultater. Over 300 deltagere havde den 23 oktober fundet ud til Lyngby, hvor 

konferencen blev afholdt. Fjorten virksomheder præsenterede deres metoder og resultater i foredrag, og yderligere en 

række virksomheder havde medbragt forskelligt materiale og postere. 

Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen bød velkommen og startede med 

at slå fast, at forebyggelse af arbejdsulykker var et klassisk indsatsområde, 

der stadig rummede meget store udfordringer. Arbejdsulykker gav 

fortsat store tab på den menneskelige side, i produktionen og i samfundet 

generelt. Folketinget har sat fokus på bekæmpelse af arbejdsulykker, 

opprioritering af forskning på området og aktiviteter var sat i gang. 

Jens Jensen konstaterede, at der siden 1995 samlet set var et beskedent 

fald i ulykkesfrekvensen. Det dækkede dog over store forskelle mellem 

forskellige brancher og virksomheder. Nogle faldt, andre var uændrede, 

og atter andre steg desværre. Stadigvæk måtte man heller ikke glemme, 

at det kun var ca. halvdelen af arbejdsulykkerne, der blev anmeldt. 

Kirsten Jørgensen, der til daglig leder kampagnen NUL Arbejdsulykker, 

havde tilrettelagt konferencen og styrede herefter det videre forløb. Sikkerhedslederen 

refererer i det følgende et par af indlæggene. 

West Pharmaceutical Services, 

Direktør John Nielsen fra West Pharmaceutical Services, kendt af Sikkerhedslederens 

læsere fra tidligere virksomhedsportræt, understregede 

betydningen af sikkerhedsarbejdet i en virksomhed og det ledelsesmæssige 

engagement. Sikkerhedsarbejdet er krumtappen i personalearbejdet. 

En virksomhedsledelse, der taget sikkerhedsarbejdet alvorligt 

signalerer samtidig, at den tager personalet alvorligt og sætter handling 

bag ordene: ”Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource”. 

Sikkerhedsarbejdet og nedbringelse af arbejdsulykker er først og sidst 

et spørgsmål om holdninger. Lovgivning løser ikke problemerne, penge 

heller ikke. Det der tæller fra top til gulv er: 

Holdninger, holdninger og holdninger. 

ISOVER 

Et af konferencens mest overbevisende resultater blev præcenteret af 

HR-chef hos ISOVER, Jeanette Hounsgaard. Over en 10 årig periode 


Alle medarbejdere 

er det lykkedes virksomheden at reducere ulykkesfrekvensen fra lidt 

over 80 til NUL. 

Bag dette resultat ligger en meget bevidst ledelsesfilosofi med kontante 

krav og opfølgning, der har sin rod i ISOVER’s franske moderselskab 

Saint-Gobain. Lederen af isoleringsdivisionen har formuleret 

det på følgende måde: ”Ingen prioritet er så vigtig, at den er værd 

at udsætte medarbejdere eller en entreprenør for en fysisk risiko – 

end ikke at få linien genstartet eller at få et produkt ud til kunden” 

At man mener det alvorligt fremgår også af de krav, der stilles til 

lederne. Første krav er, at de kan passe på deres folk. Næste krav er, 

at de kan tjene penge. En dødsulykke i en virksomhed betyder, at 

direktøren fyres. 

Arbejdsmetoderne i ISOVER bygger på velkendte TQM metoder og 

isbjergfilosofien. Man regner i Saint-Gobain som tommelfingerregel 

med, at det tager 15 år, at få ulykketallet ned i nærheden af 0 i en 

nyerhvervet virksomhed. For ISOVER’s vedkommende er det gået 

hurtigere. Der var ellers en krise i midten af 90’erne, hvor ulykketallet 

svingede meget og lå relativt højt. Koncernen mente ikke, at 

ISOVER selv magtede at få styr på det forebyggende arbejde. 

Man startede derfor et 18 punkts program, der skulle bringe virksomheden 

fra regelstyret sikkerhedsarbejde til sikkerhedskultur: 

• Opstiller årlige mål for indikatorer 

• Offentliggør de årlige mål sammen med de planlagte aktiviteter i det enkelte 

år = handlingsplan 

• Udarbejder en årlig statistik for ulykker med personskade 

• Udarbejder en månedlig status for indikatorerne, som lægges på intranettet 

• Daglig opfølgning og analyse. Hjørnestenen i dette er analyse af de 6 M’er – 

Maskine, Materiale, Menneske, Miljø, Metode, Management. 

Andre aktiviteter er: 

• Sikkerheds- og Sundhedsaudit ( sikkerhedsrunder og integreret arbejdspladsvurdering) 

· Runderne gås en gang om måneden i henhold en checkliste 

· Runderne gås af et medlem af sikkerhedsgruppen samt en medarbejder fra 

det område, hvor runden gås 

· Resultatet fra runden føres ind på en checkliste og de nødvendige opgaver 

oprettes i Outlook 

• Housekeeping i henhold til 5S, som er en japansk metode til at organisere og 

visualisere arbejdspladsen 

• Anerkendelse fra Saint-Gobain – Diamanten 

· Gaver og festligholdelse af mærkedage – f.eks 365 dagen for 0 ulykker 

· Bonus 

• Introduktionsprogram for nyansatte på 1. dagen 

• En uddannelsesmodul i sikkerhed(1 dag) 

• Internt kørekort til hver eneste type af køretøj 

• Sikkerhed som en del af på jobbet træning 

• Procedure for sikkerhed indgår i det integrerede ledelsessystem ( ISO 14001 

og ISO 9002).

Decra a/s 

I gruppen af små virksomheder kunne Decra a/s i 

Kolding med 60 ansatte også fremvise et godt resultat. 

I en virksomhed med produktion af tagmaterialer 

havde Decra haft 8 – 10 ulykker pr. år. Det var 

nu halveret i 2000 og foreløbig kun 1 i 2001. Dette 

var opnået med forholdsvis enkle metoder rettet 

mod holdningspåvirkning i hele virksomheden og 

et systematisk arbejde med sikkerhed og miljø på 

en bred front. 

Mange andre gode resultater og interessante metoder 

blev præsenteret til inspiration for de mange 

tilhører – både fra offentlige institutioner og store 

såvel som små private firmaer. Et gennemgående 

træk var hele tiden betydningen af ledelsens engagement 

i det ulykkesforebyggende arbejde. 

18 danske virksomheder præsenterede resultater 

og metoder fra det ulykkesforebyggende arbejde. 

Relativt mange firmaer med de rigtig gode resultater 

havde udenlandske ejere, der gik meget aktivt 

ind i det ulykkesforebyggende arbejde med krav, 

metoder og opfølgning. Bør danske ledere og virksomhedsejere 

være mere synlige i arbejdsmiljøarbejdet 

i almindelighed samt forebyggelse af ulykker 

i særdeleshed?? 

Jens Stokholm 

– Når sikkerhed hænger sammen – 

Løsninger 

indenfor: 

– faldsikring 

– uddannelse 

– service 

– rådgivning 

Tlf. 43 90 90 00 Mail: mail@resp.dk 

Håndværkerbyen 19, 2670 Greve 


13

LARS’ KLUMME 

Hvorfor kommer vi ikke videre ? 

Som man sikkert har bemærket, har der på 

det sidste været et par arbejdsgiverorganisationer, 

der har beklaget sig over, at arbejdsgiverne 

nu skal have administrative bøder, 

hvis de ikke laver skriftlige arbejdspladsvurderinger. 

Det drejer sig navnlig om meget små virksomheder, 

og det afslører tydeligt, at de 

aldrig før har lavet APV, selv om det hele 

tiden har været deres ansvar. De skulle bare 

ikke lave den skriftligt. 

Det får så én til at spørge, hvorfor arbejdsgiverne 

kan være så chokerede over at skulle 

lave noget, der i realiteten er så simpelt. 

Svaret er, at i arbejdsmiljølovgivningen regner 

man med følgende former for ansvarlige: 

• Arbejdsgivere 

• Virksomhedsledere 

• Arbejdsledere 

• Ansatte 

• Leverandører 

• Projekterende og rådgivende 

• Reparatører 

• Bygherrer 

I tilknytning hertil har man indført arbejdsmiljøuddannelse 

for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter 

i sikkerhedsgrupper. 

Derudover er en del arbejdsgivere tvunget 

til at betale kontingent til en bedriftssundhedstjeneste, 

og hvis et byggeri bekæftiger 

mere end 10 personer samtidig, skal der 

udpeges en koordinator, der har modtaget 

en arbejdsmiljøuddannelse. 

Desuden foregår der en vis kvalitetssikring 

af BST, som også omfatter kontrol af de 

ansattes kvalifikationer. 

Endelig skal ansatte instrueres i de risici, der 

forbundet med deres arbejde, og hvordan de 

kan arbejde på farefri måde. 

Men der er ingen krav om, at arbejdsgivere, 

virksomhedsledere, arbejdsledere uden for 

sikkerhedsudvalg, formænd for sikkerhedsudvalg, 

sikkkerhedsledere, leverandører, projekterende 

og rådgivende, reparatører eller 

bygherrer skal vide noget om arbejdsmiljø. 


Så i realiteten er det kun arbejdslederne 

og sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerhedsgrupper, 

sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg, 

der ved noget om arbejdsmiljø, 

for de har jo modtaget en hel uges uddannelse 

inden for området. Alle andre er 

uvidende med mindre de selv eller deres 

virksomhed gør noget for sagen. 

Hvad betyder det så for arbejdsmiljøet ? 

Ja det betyder, at hver gang der træffes en 

vigtig beslutning om virksomhedens arbejdsmiljø, 

så den træffes den af en arbejdsgiver 

eller en virksomhedsleder. Han kan naturligvis 

rådføre sig med formanden for sikkerhedsudvalget, 

sikkerhedslederen eller BST. 

Men det forudsætter, at han overhovedet 

ved, at nu er han ved at træffe en beslutning 

af betydning for sikkerhed og sundhed. Og 

selv om han er klar over det, hjælper det 

ikke, hvis formanden eller sikkerhedslederen 

ikke har en ordentlig uddannelse. Det 

hjælper heller ikke altid at spørge BST, for 

ofte kræver BST indsats, at sagen er ordentligt 

oplyst fra virksomheden, og hvem skal 

oplyse sagen, hvis formand og sikkerhedsledere 

mangler en ordentlig uddannelse ? 

Tilsvarende er det meget uheldigt for 

sikkerheden under byggeri, hvis bygherrerne 

ikke har det fornødne kendskab til 

arbejdsmiljølovgivningen. 

Det er også dybt uheldigt, at leverandører, 

projekterende, rådgivende og reparatører 

kan operere uden krav om en formel uddannelse. 

Det betyder nemlig, at kunderne ikke 

altid får de informationer, de har krav på, 

at leverede produkter ikke lever op til gældende 

standarder, eller at repareret udstyr 

ikke altid er tilstrækkeligt kvalitetskontrolleret 

inden levering. 

Endelig skal nævnes, at de forskellige erhvervsuddannelser 

ikke altid indeholder tilstrækkeligt 

om arbejdsmiljø, og at man 

derfor kan se ingeniører, arkitekter, læger og 

mange andre højt uddannede levere en aldeles 

underlødig rådgivning i forbindelse med 

udarbejdelse af projekter og andre sager, 

hvor kendskab til arbejdsmiljø er af væsentlig 

betydning. Men hvorfor skulle de i øvrigt 

det, når de kun kan straffes, hvis de fungerer 

som selvstændige erhvervsdrivende, men 

er aldeles straffri, hvis de er offentlig eller 

privat virksomhed. 

Lars Nielsen 

Men hvad gør vi så ved det ? 

Vi må have præciseret, at reglerne om projekterende 

og rådgivende også gælder for 

ansatte. 

Vi må have præciseret, at reglerne om leverandører 

også gælder for offentlige og private 

virksomheder, der leverer erhvervsuddannelser, 

og vi må have præciseret, at virksomhedsledere, 

arbejdslederer og ansatte 

hos leverandører også kan straffes. Tilsvarende 

skal virksomhedsledere, arbejdsledere 

og ansatte, der beskæftiger sig med reparation 

kunne straffes efter reglerne for reparatører. 

Dernæst skal alle, der har et ansvar efter 

arbejdsmiljøloven, have en uddannelse, så 

de kan varetage deres ansvar. Desuden skal 

formænd for sikkerhedsudvalg og sikkerhedsledere 

have en forsvarlig uddannelse. 

Endelig bør alle virksomheder have en 

uddannet sikkerhedsleder. Dette kan tilsikres 

ved, at der bliver regler for, hvor mange 

ansatte, der skal være per sikkerhedsleder, 

ligesom der er regler for, hvor mange ansatte, 

der skal være per BST-medarbejder. Store 

virksomheder kan så have en eller evt. flere 

sikkerhedsledere ansat, og små virksomheder 

kan tegne kontrakt med en sikkerhedsleder, 

der så betjener et antal virksomheder. 

Endelig kan man så forlange, at at alle sikkerhedslederes 

arbejde skal kvalitetssikres, på 

samme måde som BST. 

Men ind til da må vi se i øjnene, at hovedparten 

af arbejdsmiljøvirksomheden i Damark 

varetages af amatører, og så kan vi ikke forvente 

et professionelt resultat.

Hvordan gør vi hver dag til en god dag ? 

Temamøde på Byggecentrum i Middelfart ved område Fyn og Sydjylland. 

Psykisk mobning 

Generelle psykiske følgevirkninger 

• Selvtilliden svækkes langsomt, men sikkert 

• Offeret får psykisk stress og dermed arbejdsproblemer 

• Reagerer med mistillid overfor venner, kolleger 

og familie 

• Indadvendt og indesluttet 

• Tvivler på eget psykiske helbred 

• Reagerer med psykiske symptomer, f. eks: 

Angstanfald, hovedpine, vrede, irritabilitet 

og aggressivitet, grådlabilitet, depressioner, 

søvnløshed, hukommelsessvigt, koncentrationssvigt, 

følelse af magtesløshed, hjælpeløshed, træthed. 

Fysiske symptomer 

• Hjerte-kar lidelser 

• Forhøjet blodtryk 

• Fordøjelsesproblemer 

• Mavesår 

• Svedeture 

Under det altid aktuelle tema ”Hvordan gør 

vi hver dag til en god dag ?” havde SYD 

og FYN samlet ca. 85 deltagere til en spændende 

temadag på Byggecentrum i Middelfart. 

De gennemgående temaer, som blev 

belyst fra forskellige indgangsvinkler, var 

psykisk arbejdsmiljø, stress og udbrændthed 

– emner, der er højaktuelle for de fleste 

Arbejdspsykologen Jens-Erik Rød indledte 

med at fortælle om hvilke symptomer vi som 

enkeltindivider skal være opmærksomme på. 

Det var en god sammenfatning som indbefattede 

begreber som psykisk mobning, genveje 

til sikker stress samt gode råd herimod. 

Kontorarbejdspladsernes problemer 

Herefter gav Eva Riemer fra Ingeniørforeningen 

i Danmark et interessant oplæg om de 

problemer, som specielt kontorarbejdspladserne 

stilles over for i vore dage. Der er 

både tale om de traditionelle problemer med 

indeklima, belysning og museskader. Hun 

pointerede, at sikkerhedsrepræsentanterne 

for denne gruppe meget ofte lever en alt for 

anonym og tilbagetrukket tilværelse. Dette 

gavner hverken arbejdspladsen eller medarbejderne. 

Hun kom også ind på et af de moderne 

udtryk: hjemmearbejde eller distancear- 

Højredrejning? 

bejde. Det kan lyde meget forjættende, når 

man får mulighed for at blande arbejds- og 

privatliv, men der er bestemt også mange 

faldgruber. Hun sluttede sit indlæg af med at 

opfordre til, at virksomhederne (gen-) indfører 

stempeluret. Herved reduceres den psykiske 

belastning af medarbejderne, lød rådet 

fra den erfarne arbejdsmiljø-konsulent. 

Indgreb i organisationer og BST psykologens 

arbejdsmetoder. 

Om eftermiddagen fortsatte organisationspsykolog 

Hans Birck-Madsen med at fortælle 

om, hvilke interventionsmuligheder (indgrebsmuligheder 

– red.) BST har I forbindelse 

med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Først gennemgik Hans Birck-Madsen nogle 

af de metoder, som BST psykologen råder 

over. De spænder vidt fra AMI’s spørgeskema 

over forskellige former for interview af grupper 

og enkeltindivider, observationer til fortælling 

af eventyr og hvad det sætter igang 

Han fandt, at de nuværende metoder gennem 

APV ikke er tilfredsstillende nok. Derfor har 

BST Fyn udarbejdet en forbedret metode, 

som de kalder APU: Arbejdspladsudvikling. 

Mangeltænkning 

APV metoden bygger på ”mangel tænkning” 

– bag hvert problem gemmer der sig en 

mangel, noget der ikke fungerer. Vi skal have 

fat på det der ikke fungerer, det der mangler 

eller problemets kærne. Herfra kan udbedringen 

så starte. Man kan også kalde det for 

”find fem fejl metoden”. 

Mangeltænkning kan være godt nok til arbejdet 

med kemi, ergonomi og fysiske forhold. 

Det er imidlertid utilstrækkeligt, når der skal 

arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø. 

Ressourcetænkning 

Tilbedelse? 

Her er det langt mere frugtbart at gå ud fra 

de ressourcer, som organisationen og den 

enkelte har samt bygge på et fundamentalt 

ønske om forandring. I enhver organisation 

er der altid noget, der fungerer og er godt. 

Hver enkelt medarbejder vil grundlæggende 

gerne gøre sit bedste og har nogle erfaringer 

fra ting, der lykkedes. Det kan udnyttes ved 

at fokusere på ønsket om forandring. 

APU modellen er et organisationsudviklingsværktøj 

– bag hvert problem gemmer sig en 

drøm og et ønske om forandring. Det kan 

bruges til at udvikle det psykiske arbejdsmiljø. 

APU tager udgangspunkt i det, man 

værdsætter mest ved sit arbejde og det, der 

fungerer bedst. Det er en positiv tilgang, der 

giver energi. Meget enkelt består modellen af 

4 meget enkle elementer: Kortlægning af de 

bedste erfaringer, formulering af ønskerne 

til fremtiden, enighed om hvad det er vi vil, 

plan for hvad vi skal gøre. 

I dette har BST psykologen mange forskellige 

roller – proceskonsulent, sparringspartner, 

ekspertrådgiver og servicepsykolog. Det 

kan lyde enkelt, men det fordrer en høj faglig 

specialviden og erfaring. 

Efter en lang dags information og rygbelastende 

ophold på Byggecentrums stole 

blev temadagen forvandlet til mere håndgribelig 

fysisk udfoldelse. Syv rygraske og 

oplagte sønderjyske kvinder tog forsamlingen 

i kærlig rygskole. Resultatet udeblev 

heller ikke, hvilket tydelig fremgår af vor 

udsendte pressefotografs snapshots. Der var 

ganske enkelt tale om ren tilbedelse fra sikkerhedsledernes 

side, og lydigt blev holdningen 

drejet mod højre inden den danske 

befolkning fulgte samme tendens ved folketingsvalget. 

Alt i alt en minderig dag på grænsen mellem 

Fyn og det Sydjyske. 

pb og jst 


15

Landet Rundt 

Incitamentspakken 

Områdemøde – København og Sjælland 

Incitamentspakken med arbejdsmiljøcertificering, 

BST bekendtgørelse og de nye 

administrative bøder trak fulde huse ved 

efterårets medlemsmøde i område Sjælland 

og Københavns. I alt 65 sikkerhedsledere 

kom for at høre Arbejdstilsynets direktør, 

Jens Jensen og Varde BST’s centerleder Ulla 

Adolf. Informationerne var mange og spørgelysten 

stor. 

SSID’s formand Erik Brødbæk bød velkommen 

og Jens Jensen lagde for med en 

gennemgang af rammerne for Arbejdsmiljøcertificeringen. 

Motivationen for at gå ind 

i en certificeringsproces ville efter Jens Jensens 

mening primært være den profilering af 

virksomheden, som et certifikat kunne give. 

Sekundært kom de økonomiske incitamenter 

og fritagelsen for gebyrbelagt tilsyn. 

Certificering kan opnås på 2 forskellige 

måder – akkrediteret certificering og akkrediteret 

inspektion. Kravene er i begge tilfælde, 

at man lever op til kravene for at 

blive klassificeret som en niveau 1 virksomhed. 

Dette skal suppleres med politikker for 

sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked, 

hvor det mere er selve politikken 

end de faktiske tiltag der tæller. 

Det må forventes, at de virksomheder, der 

i forvejen har kvalitets- og/eller miljøcertifikat 

vil være interesseret i opnåelse af 

en akkrediteret certificering. En akkrediteret 

inspektion henvender sig især til mindre 

virksomheder. Den er et øjebliksbiled på 

baggrund af indsendt skriftlig dokumentation. 

Spørgsmål 

Til de mange kommentarer omkring økonomien 

ved en certificering bemærkede Jens 

Jensen, at det jo kom an på virksomhedens 

arbejdsmiljømæssige udgangspunkt. En virksomhed, 

der opfyldte kravene til en niveau 

1 godkendelse, skulle principielt alene supplere 

med udarbejdelse af politikker til 

sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. 

Udgiften ville derfor alene blive en 

udgift til selve certificeringen. Lå virksomhe- 


den ikke på det niveau, kunne der selvfølgelig 

blive tale om udgifter til at bringe sig op 

på niveau 1. 

Arbejdstilsynets rolle i certificeringen er at 

tilvejebringe det normative grundlag for certificeringen. 

Selve certificeringen kvalitetsbedømmer 

Arbejdstilsynet ikke. Det er heller 

ikke muligt at anke en certificeringsafgørelse. 

Hvis Arbejdstilsynet udsteder et påbud 

til en certificeret virksomhed stopper refusionen 

af afgifter til forholdene er bragt i 

orden. 

Administrative bøder 

Afslutningsvis gennemgik Jens Jensen de 

nye bestemmelser omkring administrative 

bøder. 

BST 

Centerleder Ulla Adolf gennemgik nogle 

hovedlinier i den nye BST bekendtgørelse. 

Der er tale om mange nye bestemmelser. 

Den vigtige nyhed er, at der nu sker en gradvis 

udbygning af BST frem til 2005 hvor alle 

danske arbejdstagere skal være omfattet af 

BST. Et andet vigtigt forhold er, at der indføres 

en ydelsesnorm på 0,6 timer pr tilmeldt 

medarbejder samt 0,1 time pr tilmeldt 

til udvikling og samarbejde BST tjenesterne 

imellem og med andre arbejdsmiljøaktører. 

Der var store forventninger til en billiggørelse 

af BST med politiske udmeldinger om 

priser i størrelsesorden 350 kr./ tilmeldt. Det 

var ifølge Ulla Adolf ikke muligt, hvis man 

skulle fastholde et blot nogenlunde højt kvalitetsniveau. 

Løn udgjorde omkring 80% af 

BST omkostningen, og med de lønomkostninger, 

der er til veluddannede konsulenter 

i dag ville prisen komme til at ligge mellem 

400 og 450/ tilmeldt medarbejder. Lavere 

priser ville enten ikke dække de reelle udgifter 

og derfor ikke holde i det lange løb eller 

være udtryk for et meget lavt lønniveau med 

konsulenter uden den nødvendige faglige 

baggrund for en kvalificeret rådgivning – så 

tænk jer godt om inden I vælger BST var 

Ulla’s råd. Det billigste tilbud er ikke nødvendigvis 

det billigste i det lange løb. 

Et anden nydannelse var opdelingen af BST 

ydelserne i to kategorier - § 5 og § 6 ydelser. 

Den første var den traditionelle arbejdsmiljørådgivning 

med de obligatoriske BST 

ydelser som alle skulle have. Paragraf 6 

var tilvalgsydelser såsom målinger, helbredsundersøgelser, 

miljørådgivning og konkrete 

tiltag omkring det rummelige arbejdsmarked. 

Disse skulle der betales for udover 

grundkontingentet. 

Opdelingen i § 5 og § 6 ydelser rummede 

efter Ulla Adolf’s mening en række problemer 

og virkede mindre gennemtænkt. 

Hvorfor var arbejdsmiljømålinger placeret 

som en §6 ydelse og dermed en ydelse, der 

kunne placeres udenfor BST systemet. Var 

det udtryk for manglende tillid til BST som 

måleinstans? 

Niveau 1 virksomheder, ville i princippet 

have mindre brug for § 5 ydelser og mere for 

§ 6 – især hvis de skulle certificeres. Var det 

nu rimeligt at de skulle betale for obligatoriske 

ydelser til forhold, som de reelt havde på 

plads med niveau 1 godkendelsen og derfor 

ikke havde så stor brug for, samtidig med, at 

de skulle betale ekstra for ydelser under §6, 

som de gerne ville benytte for at blive endnu 

bedre? 

De afsluttende kommentarer 

Jens Jensen kommenterede disse og andre 

spørgsmål omkring den valgte styring af BST 

i forhold til en liberalisering. Det var vigtigt 

at sikre, at der blev arbejdet med arbejdsmiljøforholdene 

og ikke alt muligt andet. 

Derfor styringen og derfor den obligatoriske 

betaling for § 5 ydelserne. Andre aktiviteter 

måtte gerne komme ind, men da for betaling. 

Afslutningsvis konstaterede Jens Jensen, at 

der var tale om en meget omfattende ekspansion 

af BST. Det kunne give problemer med 

at skaffe tilstrækkeligt mange kvalificerede 

medarbejdere. De nye krav til ydelsesnormen 

på 0,6 timer pr. tilmeldt medarbejder 

i kombination med konkurrencen BST’erne 

imellem ville betyde, at BST i fremtiden får 

meget travlt. 

Jens Stokholm

Arbejdsmiljøet i Danmark 1990 – 2000 

Arbejdsmiljøinstituttet har for 3. gang siden 

1990 kortlagt lønmodtageres og nu tillige selvstændiges 

arbejdsmiljø og helbred. Der er både 

fremgang og tilbagegang. Nogle af de første 

resultater fra de mange analyser har vist, at det 

psykosociale arbejdsmiljø er blevet bedre siden 

1990. Også det ergonomiske arbejdsmiljø er 

på nogle punkter blevet bedre. Færre udsættes 

for fysisk anstrengende arbejde. Derimod 

er det fysiske arbejdsmiljø blevet dårligere med 

flere, der udsættes for støj og arbejdsulykker. 

Det er især de industrielle og håndværksmæssige 

jobs, der har det dårligste arbejdsmiljø 

Det bedste og det dårligste arbejdsmiljø 

Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger 

og mandlige selvstændige landbrugere har 

det bedste arbejdsmiljø blandt 57 forskellige 

jobkategorier. Denne rangordning er foretaget 

ud fra en individuel vurdering af påvirkningsgraden 

fra i alt 40 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. 

Af 14 jobkategorier med det dårligste arbejdsmiljø 

er 10 ufaglærte og 4 faglærte. Slagteriarbejdere, 

ufaglærte metalarbejdere og lager- 

samt havnearbejdere findes i denne gruppe. 

Det samme gør mandlige postbude, kvindelige 

rengøringsassistenter og landbrugsarbejdere. 

Blandt faglærte indgår elektrikere og forskellige 

grupper af smede. 

Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men 

højere krav 

Siden 1990 er det psykosociale arbejdsmiljø 

blevet bedre. Flere føler sig godt informeret 

om forholdene på arbejdspladsen, flere oplever 

indflydelse på arbejdet og flere oplever sikkerhed 

i ansættelsen. Sidstnævnte udvikling 

Forsker på AMI, Hermann Burr 

foregik dog fortrinsvis i starten af 90’erne. Der 

er et nogenlunde uændret antal, der oplever 

rollekonflikt i arbejdet. Omvendt er kravene i 

arbejdet steget. Langt flere oplever, at arbejdet 

kræver stor opmærksomhed og koncentration. 

Mere støj og flere arbejdsulykker. 

Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. 

Flere udsættes for støj og især lærer og pædagoger 

rapporterer mere støj, der er så høj, at man 

må hæve stemmen for at kunne tale sammen. 

Nogenlunde samme antal oplever udsættelse 

for krops- og håndvibrationer over 10 års perioden. 

Også i denne undersøgelse registreres det, at 

flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen 

ser ud til at være jævn op igennem 90’erne. 

Færre har fysisk anstrengende arbejde 

Indenfor det ergonomiske arbejdsmiljø oplever 

færre lønmodtagere, at de udsættes for 

meget fysisk anstrengende arbejde og tungt 

ensidigt gentagende arbejde. Til gengæld ses et 

nyt mønster, hvor flere udsættes for at arbejde 

i fastlåste arbejdsstillinger med gentagelse af 

de samme finger- og armbevægelser, men hvor 

opgaverne er varierende. Det er tilsyneladende 

knyttet til den øgede brug af computere i løbet 

af 90’erne. Der er ikke registreret et øget antal 

med siddende arbejde, hvilket også peger på 

den øgede brug af computere som årsag til det 

nye mønster. 

Helbredsproblemer 

I undersøgelsen er tre helbredsproblemer 

undersøgt – problemer med hørelsen, hudproblemer 

og besvær fra bevægeapparatet. Knæbesvær 

nævnes af 9 forskellige grupper af faglærte 

og ufaglærte. Det er job med meget stående 

og/eller gående arbejde. Mandlige ufaglærte 

metalarbejdere har de fleste forskellige besværtyper 

– dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer 

og lænderygproblemer. Samtidig har denne 

gruppe både et højt niveau af udsættelse for 

arbejde med våde hænder, en række dårlige 

arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af 

støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærer 

og kvindelige pædagoger har problemer med 

lydoverfølsomhed og tinnitus. Mange kvindelige 

kontorassistenter inden for det offentlige 

har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har 

hudproblemer. 

De selvstændiges arbejdsmiljø 

For første gang indgik en gruppe på 400 selvstændige 

i undersøgelsen. De har et noget 

anderledes arbejdsmiljø. 

De er oftere udsat for vibrationer, der rammer 

hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. 

De er langt mere udsat for den type EGA, der 

både omfatter ensidige gentagne bevægelser 

og opgaver. De er også udsat for høje kvantitative 

krav. 

Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj 

støj, sløvende varme, brug af beskyttelseshandsker 

og passiv rygning. Træk og skub forekommer 

markant sjældnere blandt selvstændige og 

de har et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med 

indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfyldthed 

og få konflikter. 

Undersøgelsen 

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger 

fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale 

Arbejdsmiljøkohorte ( NAK ). 7000 repræsentativt 

udvalgte danske lønmodtagere i alderen 

18 – 59 blev telefoninterviewet i 1990. De relativt 

få, der ikke havde telefon blev interviewet 

hjemme. Hele gruppen er siden fulgt i 1995 og 

nu i 2000. Den er suppleret med nye og nu i 

2000 med selvstændige. I alt er der over årene 

gennemført 25.830 interviews med 11.339 forskellige 

personer. 

Der er således tale om et meget stort og repræsentativt 

materiale, der med den valgte metode 

udgør en guldgrube af informationer om både 

udviklingen over tid og den dagsaktuelle status 

på det danske arbejdsmiljø. Foreløbig er der 

udkommet en oversigtsrapport og enkelte delresultater, 

der kan rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken, 

www.arbejdsmiljøbutikken.dk, tlf. 

36143131 eller downloades fra www.ami.dk. 

En lang række pjecer vil udkomme i den 

kommende tid. Mere dybtgående analyser af 

udviklingstrender i de mange forskellige grupperinger, 

som materialet giver mulighed for, 

kræver tid. Vi er mange, der spændt afventer 

svar på, hvad vor indsats på arbejdsmiljøet har 

bragt – og ikke bragt. Fremtidens prioriteringer 

og arbejdsmetoder bør blandt andet starte 

med udgangspunkt i en dybtgående analyse af 

dette store og vigtige materiale. 

Jens Stokholm 


17

Områdenyt 

Jylland Syd 

Områdemødet hos Danfoss i Kolding tirsdag 

d. 11. september var en stor succes både 

deltagermæssigt og indholdsmæssigt. Områdeudvalget 

vil gerne sige tak for det store 

fremmøde. Det er en stor opmuntring for os 

når så mange møder frem til arrangementerne. 

Ligeledes skal der lyde en stor tak 

til Danfoss og ikke mindst til sikkerhedsleder 

Leif Rasmussen for en meget interessant 

dag. I 1997 startede Danfoss vejen til 

0 arbejdsulykker. Vejen bestod af synliggørelse 

og opmærksomhed. Det er næsten lykkedes 

dem. De er gået fra 24 ulykker i 1996 

til 2 ulykker pr. år til dato. Der bliver i forløbet 

brugt en del humor, dette er noget alle 

brancher kunne lære af. 

Hvad sker der som næste punkt i området? 

Torsdag d. 13. december afholder området 

årsmøde hos ABB Electric A/S i Fredericia. 

Efter afholdelse af selve årsmødet har vi inviteret 

Mette Bang Dyhrberg fra Ålborg universitet 

til at fortælle om emnet: Nedgang 

i arbejdsulykker igennem ændring af sikkerhedskulturen. 

Dette indlæg skulle gerne 

afslutte vores årstema som var holdningsændring. 

Er der nogle af medlemmerne som 

har forslag til et tema til år 2002 er områdeudvalget 

meget lydhøre. 

Til de få som desværre er forhindret i at deltage 

i årsmødet vil områdeudvalget gerne 

ønske en rigtig god jul og et godt nytår. 

Kay V. Johnsen 


København 

Topaktuelt oplæg fra DA 

Årsmødets ramme var det flotte mødelokale 

i Dansk Arbejdsgiverforening. Tak for lån! 

I beretningen fokuserede vi på de to afholdte 

møder om alternative SIO-former og rygepolitik 

samt på ønsket om fortsat mødesamarbejde 

med område Sjælland. Vi har 

planer om et møde til foråret om ”arbejdsmiljøets 

økonomi” – forstået meget håndfast 

som AES-bidrag (hvordan dette beregnes og 

administreres) og hvad sker der med arbejdsmiljø 

afgifterne under den ny regering ? 

Områdeudvalget fik sagt farvel og tak til 

Karen-Lise Kjeldset og goddag til to nye 

suppleanter, nemlig Lone Øhrberg fra Geologiske 

Undersøgelser og Lise Heimark fra 

Københavns Energi. Per Olsen gav en orientering 

om arbejdet i SSID’s bestyrelse, hvor 

vi bl.a. hørte om arbejdet på en bedre hjemmeside. 

Årsmødet fandt sted den selvsamme dag, 

hvor Anders Foghs ny regering trådte til. Det 

gjorde oplægget fra Thomas Philbert (DA) 

topaktuelt, da man kan formode at den ny 

regering vil være mere lydhør overfor DA 

end den forrige. Thomas Philbert fortalte 

derefter om DA’s ønsker til den fremtidige 

arbejdsmiljømodel. 

Han opridsede først de historiske udviklingstræk 

fra industrisamfund med meget 

kontante risici (ulykker, farlige stoffer, støj 

mm) og hen imod informationssamfundets 

mere komplekse problemer som ”det udviklende 

arbejde”, sundhed og andre blødere 

områder. Han fandt ikke, at den kendte reguleringsform 

var fulgt med tiden, idet konkrete 

AT-påbud på disse bløde områder ofte 

ikke matcher den virkelighed, som ledelse 

og medarbejdere på moderne virksomheder 

oplever. Han opfordrer derfor til, at 

det fremtidige system opprioriterer betydningen 

af aftaler på brancheniveau og på 

virksomhedsniveau. Thomas Philbert fremlagde 

derpå en række mere kontante ønsker, 

bl.a. afskaffelse af BST-pligt, sikring af ensartede 

AT-krav, væk med incitamentspakken 

- men ja til udarbejdelsen af en international 

og frivillig standard for arbejdsmiljøarbejdet. 

DA’s ønsker fremkommer snart i en 

ny samlet pjece. 

Anette Heen fra DA’s uddannelsesafdeling 

viste os konceptet for den netbaserede 

§9-uddannelse. I øjeblikket kører første egentlige 

hold, og man starter med én mødedag, 

derpå løsning af en række valgte opgaver (én 

om ugen i kursusperioden) og sluttende med 

1⁄2 mødedag. Jeg deltager selv som ”anmelder” 

i dette kursus, og min egen erfaring er, 

at det er langt mere tidskrævende end at deltage 

i et traditionelt kursus. Vi er mange, der 

har klaget over tidsestimaterne på de stillede 

opgaver, da vi bruger langt mere tid end 

kursusplanlæggerne har regnet med. Man 

skal have endog meget stor selvdisciplin for 

at få løst disse opgaver sideløbende med alle 

andre gøremål i løbet af ugen. 

Ole Vendelbo 

Sjælland 

Så er der gået et år siden sidste årsmøde – og 

dermed mit første år som formand – hvilket 

har været et spændende og meget lærerigt 

år. 

Mandag den 26. november 2001 holdt 

område Sjælland årsmøde hos BST i Sorø. 

Jeg må indrømme, at det er lidt frustrerende 

at holde årsmøde med kun 3 medlemmer ud 

over bestyrelsen, hvilket vil sige, at vi kun 

var 8 firmaer repræsenteret. 

Men på trods af det lidt ringe fremmøde 

havde vi et godt møde, og årsmødet blev 

ledet af Erik Brødbæk fra FDB på fortrinlig 

vis.

Den nyvalgte bestyrelse for område Sjælland 

kom til at se således ud: 

• Palle Bennov - SDC Udvikling A/S - 

formand 

• Jørgen Foller - Forsvarets BST Øst 

• Agnes Saaby - BST Sorø 

• Jenni Petersen - Flådestation Korsør 

• Erik Brødbæk - FDB - suppleant 

• Martin Nordly – Ruko A/S - suppleant 

Inden årsmødet præsenterede teknisk miljøleder 

Tina Kierbyholm - BST Sorø - os for 

et meget spændende projekt om ’Integreret 

APV’, som er en metode til kortlægning og 

udvikling af arbejdsmiljøet, som også medtager 

forhold omkring produktivitet, kvalitet 

og det eksterne miljø. 

Hvis du vil vide mere om metoden kan du gå 

ind på BST Sorø’s hjemmeside eller kontakt 

Tina. 

En stor tak til Tina for præsentationen og til 

BST Sorø for husly og arrangement. 

Jeg vil samtidig hermed benytte lejligheden 

til at ønske alle område Sjællands bestyrelse 

og medlemmer en rigtig glædelig jul og et 

godt nytår. 

Palle Bennov 

Jylland Nord 

Vi har den 14. november afholdt årsmøde 

hos Flextronic i Pandrup. Vi havde valgt Pandrup, 

idet vi har den holdning, at også hjørnerne 

i vort geografisk ret store område skal 

være centrum for aktiviteter. Måske derfor – 

og måske på grund af sen invitation –havde 

vi et fremmøde på kun 8 medlemmer svarende 

til ca. 7%. Det må vi kunne gøre 

bedre. 

Erik Brødbæk viste flaget ved sin deltagelse 

i mødet og gav en grundig orientering om 

sammensætningen af bestyrelsen og om det 

fremtidige arbejde. 

Også den kommende konference i Kolding 

blev omtalt. Denne oplystes at blive med 

ændringer i forhold til tidligere. 

Områdeudvalget udgør efter årsmødet: 

• Leif Hindby 

Århus Kommunale Værker 

• Arne Nielsen 

Ålborg Universitetscenter 

• Jan Leslie Sørensen, 

BASF Health & Nutrition og 

• Poul Chr. Jespersen 

Århus Tekniske Skole. 

Som suppleant til udvalget: 

• Rico Therkildsen, Flextronics 

Tillykke med valget og en stor tak for insatsen 

til Lone Justesen, der har valgt at træde 

ud af udvalget. Der vil snarest i det nye år 

blive afholdt konstituerende møde. 

Fyn 

I sikkerhedsmæssig henseende har det været 

en interessant periode. Jeg tænker selvfølgelig 

specielt på Byggecentrum-konferencen 

den 8. november 2001 i Middelfart. Det var 

et spændende arrangement, som er beskrevet 

andetsteds i bladet. 

Deltagerantallet på ca. 85 viser, at der var tale 

om et aktuelt og interessant emne, som bl.a. 

omhandlede psykisk arbejdsmiljø, stress og 

udbrændthed. 

Der vil være basis for at lave et tilsvarende 

arrangement med et aktuelt emne om et år. 

Dette bør ligeledes ske i samarbejde med 

SYD, som vi har et velfungerende samarbejde 

med. 

Det næste arrangement er planlagt til den 

13. december 2001 kl. 10.00 til 14.30. Her 

er det lykkedes os at få chefen for Arbejdstilsynet 

på Fyn, Birgit Lübker, til at komme 

og fortælle om alle de nye tiltag på arbejdsmiljøområdet. 

I forbindelse hermed holder 

vi områdets årlige generalforsamling. Rammerne 

for mødet kan næppe være bedre, 

idet arrangementet foregår på Albani Bryggeriet 

i Odense. 

Vi arbejder på forårets arrangementer. Disse 

vil blive nærmere beskrevet i det kommende 

nr. af Sikkerhedslederen. Jeg vil benytte lejligheden 

til at ønske læserne en glædelig jul 

og et godt nytår. 

Alle medlemmer !! 

e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail – e-mail 

Sekretariatet mangler fortsat e-mail fra de fleste medlemmer. I bedes derfor alle straks I læser dette sende jeres e-mail 

adresse til: sekretariatet@ssid.dk hvis I ikke har gjort det endnu. Hvis den er indsendt – da kontrollere, at den er 

korrekt indskrevet i medlemsregisteret, hjemmesiden – www.ssid.dk 

På forhånd tak for hjælpen 

Jette Vinther 

Leif Hindby 

Per Bech 


19

20 Sikkerhedslederen 4/2001

Master SIL2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?