DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

Ændres Kd, vil det naturligvis indvirke på den andel, der mistes med vandet. Ved en
højere Kd vil der være sorberet mere forurening til sedimentet i forhold til opløst, og
derfor vil det relative tab ved en vis procent mistet vand være mindre (og vice versa).
Som eksempel er i Tabel B6. 3 vist det procentvise tab af CT for en Kd der er 10 gange
større (svarende til foc=0,01) stadig med = 0,35. Det ses heraf, at ved denne Kd
udgør den mistede koncentration ved det sandsynlige vandtab (baseret på eksemplerne
på gennemsnitstørstofindhold) kun en mindre procentdel (1-13 %).
Tabel B6. 3: Beregnet procentvis tab af total jordkoncentration ved grænsen til DNAPL (dvs. Cw=S) for
Kd der er 10 gange højere end i Tabel B6. 2 (svarende til foc=0,01) ved forskellige procentvise tab af
vand fra jordprøve for PCE, TCE og 1,1,1-TCA. Desuden er brugt værdier fra Tabel 4.1 og Tabel 4.2 i
hovedrapporten.
132
Mistet vand Mistet CT: PCE Mistet CT: TCE
(%)
(%)
(%)
0 0 0 0
10 1 2 3
25 3 6 7
50 6 12 13
75 9 19 20
100 12 25 27
6.5 Sammenfatning
Mistet CT: 1,1,1-TCA
(%)
Af disse betragtninger ser det ud til at mistet vand under prøvetagning af jordprøver
kan have betydning for den målte CT, og kan være med til at underestimere den
faktiske forureningsmasse. Det har ingen betydning ved høj DNAPL-mætning, men i
områder, hvor der er meget lav DNAPL-mætning, kan det forekomme, at DNAPL
ikke identificeres ved sammenligning med de beregnede grænser for DNAPLtilstedeværelse.