DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

62
Temperatur og
ledningsevne
Detektorudslag FID,
PID og DELCD
Figur 3.3: Eksempel på et resultat fra MIP sondering (Region Syddanmark, 2007).
MIP kombineres ofte med en elektrisk ledningsevnesensor for samtidig karakterisering
af geologisk lagfølge (TOOL, 2006; US EPA, 2003).
3.10.2 Potentiale for DNAPL-påvisning
MIP kan give en indirekte indikation på tilstedeværelse af NAPL ud fra høje udslag
målt med MIP-sonden. For at indikere DNAPL skal der korreleres til det generelle
interval for ppm-aflæsning som svarer til tilstedeværelse af DNAPL, f.eks. ved
sammenligning med jordprøver. Det maksimale udslag er dog afhængigt af forskellige
faktorer herunder lokal geologi (f.eks. fugtighed og jordart), og vil derfor variere fra
sted til sted. Sonder som MIP giver mulighed for at lokalisere zoner med høj
koncentration af chlorerede opløsningsmidler, men det er ikke sandsynligt at der kan
skelnes mellem zoner med høj grad af sorption og DNAPL, mellem mobil og residual
DNAPL, eller vertikal adskillelse af tynde lag af DNAPL. (AVJ, 2001; US EPA, 2004;
Parker et al., 2003).
MIP-sondering er hurtig at lave ifht. at lave boringer med efterfølgende prøvetagning,
så det er egnet til screening for at finde områder til fokuseret udvidet prøvetagning.
Metoden kan f.eks. bruges til at hjælpe med at afgrænse (NAPL) kildeområder, hvilket
i et eksempel er gjort i et DNAPL-område ved kombination mellem MIP og
jordprøver (MST, 2008; US EPA, 2003; Griffin og Watson, 2002; Lee et al., 2006).
Ved sammenligning mellem MIP (påvisning af høje koncentrationer og ledningsevne)
og Waterloo Profiler (direct push metode med udtagning af vandprøver og måling af
hydraulisk ledningsevne), er det fundet, at Waterloo Profiler har en langt større
følsomhed overfor tynde indlejrede sand- eller lerlag. Det er lykkedes at trække
Waterloo Profiler tilbage til en lille indlejret sandslire og udtage mobil DNAPL (Pitkin,
2009).