DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

DNAPL-miljøundersøgelser er relativ ny og på forsøgsniveau (2004). Metoderne er
begge ret dyre, og i forbindelse med miljømæssige undersøgelser har brugen generelt
været begrænset til at estimere DNAPL-volumen efter at DNAPL er identificeret ved
andre metoder (US EPA, 2004).
Refleksionseismiske metoder måler densitetsforskelle som kan være forårsaget af
tilstedeværelse af DNAPL i jordmatricen. Anvendelse af seismiske metoder kan give
en visualisering i høj opløsning af et stort område, hvor der kan være DNAPL tilstede.
AVO er udbredt i olie-undersøgelsesindustrien, men i undersøgelser af DNAPL er
seismisk reflektion med AVO i demonstrationsfasen (som nævnt ovenfor). Der er
eksempler fra USA (f.eks. Savannah River) på at metoden har været brugt til at påvise
DNAPL i felten. ”Cross borehole seismics” er stadig på undersøgelsesstadiet, men har
formodentligt potentiale til at lokalisere store DNAPL-masser, dette er dog ikke bevist
(US EPA, 2004).
Elektrisk resistivitet kan påvise ændringer i undergrunden, som kan skyldes DNAPL,
da DNAPL, i modsætning til vand, er ikke-ledende (elektrisk resistive), og i særlige
tilfælde er det muligt, at metoden kan måle en stor DNAPL-masse som en anomali i
resistivitet. Desuden gælder ligesom for andre geofysiske teknikker at ”DNAPLanomalien”
generelt ligger indenfor den normale baggrundsvariation, og derfor er
svær at skille ud (US EPA, 2004).
”Complex resistivity” måler både standard resistivitet og elektrokemisk respons af
materialerne i undergrunden på den tilførte strøm (påviser forskelle i ”chargeability”
(evne til opladning) hovedsageligt på grund af kemisk og fysisk opbygning af
jordmatricen). Organiske kemikalier i jord der indeholder særlige lertyper udviser
forskellig ”chargeability” værdier fra den samme jordmatrice med vand eller luft.
Metoden har været brugt til at indikere tilstedeværelsen af NAPL på et meget
begrænset antal forurenede grunde (US EPA, 1994; US EPA, 2004).
“Electromagnetic (EM) conductivity” har været brugt til at indikere tilstedeværelsen af
NAPL på et meget begrænset antal forurenede grunde. Metoden kan indikere en
lavere ledningsevne end forventet i en given jord, og rette undersøgelser mod
unormaliteten. DNAPL er generelt ikke-ledende, og hvis de er til stede i tilstrækkelig
mængde kan de ændre den elektriske ledningsevne af matricen de er i. EM værktøjer
kan muligvis påvise denne ændring, men det er ikke sikkert de gør det, og de er ikke
anbefalet som værktøj til at påvise denne ændring (US EPA, 2004; US EPA, 1994).
”EM offset logging” er specielt interessant i forbindelse med påvisning af DNAPL
fordi den kan lave et 3D billede af uregelmæssigheder i undergrunden. Metoden er
stadig (i 2004) regnet for at være på det eksperimentelle udviklingsstadie, men den har
haft begrænset succes med at identificere almindelige DNAPL’s som tjære og
opløsningsmidler (TCE) (US EPA, 2004).
Nogle DNAPL’s (inkl. PCE og TCE) har dielektriske egenskaber og kan derfor findes
som klare/lyse pletter eller anomalier ved brug af georadar. Metoden har været brugt
til at indikere tilstedeværelsen af NAPL på et meget begrænset antal forurenede
grunde, og der har været blandet succes med at lokalisere DNAPL afhængigt af
forholdene i området, samt størrelsen og kemien af den tilstedeværende DNAPL. I et
kontrolleret DNAPL-spild i et sandmagasin i felten blev (overflade-)georadar brugt
sammen med andre geofysiske metoder (de andre var borehulsmetoder), og herved
blev migrationen af DNAPL og udviklingen over tid af DNAPL-fordelingen i kilden
målt. Det blev fundet, at vandindhold i jorden var den faktor, der havde størst
indflydelse på reproducerbarhed af data fra Georadar, og de bedste data blev fundet
ved mindst vandmættede forhold. I et nyere feltforsøg med kontrolleret DNAPL-spild
66