DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

3.11 Geofysiske metoder
Nogle få geofysiske metoder har været forsøgt til direkte påvisning af DNAPL, men
metoderne har størst potentiale til at vurdere geologisk lagfølge. Det sidste er særdeles
relevant, men ikke emnet for denne rapport. En opsummering af en række relevante
metoder findes f.eks. i US EPA (2004). Derfor fokuseres her (udover danske
erfaringer) udelukkende på potentialet af metoder, der har været anvendt til mere
direkte påvisning af DNAPL.
3.11.1 Beskrivelse af metode
Der er et stort udvalg af geofysiske metoder, som kan bruges i forbindelse med
karakterisering af grunde forurenet med DNAPL. Primært er disse metoder
anvendelige til at vurdere den geologiske lagdeling i området, hvilket kan bidrage til at
identificere foretrukne transportveje for DNAPL’s. Endelig anvendes geofysiske
metoder til at lokalisere nedgravede tanke/tromler. Generelt består geofysiske
metoder af en energikilde og et antal modtagere. Energiimpulser (f.eks.
elektromagnetiske eller akustiske) transmitteres til og forplantes igennem
undergrunden, enten reflekteres eller brydes af grænsefladen mellem lag eller
materialer med forskellige egenskaber for signaltransmission, og de reflekterede
signaler modtages flere steder. Data analyseres for at identificere uregelmæssigheder,
som kan repræsentere mulige transportveje og mulige områder med DNAPL (US
EPA, 2004; US EPA, 1994; Kram et al., 2001).
Der har i særlige situationer været nogen succes med at benytte forskellige geofysiske
metoder til at lokalisere DNAPL og karakterisere udbredelsen (både ved overflade- og
borehulsmetoder), men evnen til at gøre dette kan være begrænset og generelt er
resultaterne varierende og problematiske at fortolke. Det er ikke sandsynligt at opnå
direkte påvisning af DNAPL med geofysiske metoder (Annable, 2008; US EPA, 2004;
US EPA, 2003).
For en præcis fortolkning kræver mange overfladeundersøgelsesmetoder kalibrering af
geofysiske data med data fra nærliggende borehul (US EPA, 2004). Dette er dog
normalt tilgængeligt ved forureningsundersøgelser. Borehulsmetoder kan generelt give
bedre opløsning med dybden end overflademetoder.
3.11.2 Potentiale for DNAPL-påvisning
Som beskrevet ovenfor kan geofysiske metoder generelt ikke anvendes til direkte
påvisning af DNAPL, men nogle metoder har vist potentiale til mere direkte
påvisning.
”Neutronprobe”: Følsom overfor chlorerede stoffer, eller stoffer med et højt indhold
af hydrogen. Metoden påviser fysiske ændringer der kan skyldes DNAPL, idet
hydrogen- og chlor-atomer fra DNAPL interagerer med neutronerne (som udsendes
fra sonden) ligesom vand. Hvis boringen går igennem et område med DNAPL, kan
det vise et højere ”vandindhold” end forventet, og kan dermed fokusere yderligere
undersøgelser på området. I et feltforsøg med udslip af PCE blev det vist, at borehuls
neutron ”logging” kan være effektiv til direkte påvisning af DNAPL, der består af
chlorerede forbindelser (US EPA, 2004; Pankow og Cherry, 1996).
Refleksionsseismik med amplitude versus offset (AVO) og resistivitetsmetoder har
begge dokumenterede resultater for andre anvendelser, men brug i forbindelse med
65