DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet
DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet
DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.11 Geofysiske metoder<br />
Nogle få geofysiske metoder har været forsøgt til direkte påvisning af <strong>DNAPL</strong>, men<br />
metoderne har størst potentiale til at vurdere geologisk lagfølge. Det sidste er særdeles<br />
relevant, men ikke emnet for denne rapport. En opsummering af en række relevante<br />
metoder findes f.eks. i US EPA (2004). Derfor fokuseres her (udover danske<br />
erfaringer) udelukkende på potentialet af metoder, der har været anvendt til mere<br />
direkte påvisning af <strong>DNAPL</strong>.<br />
3.11.1 Beskrivelse af metode<br />
Der er et stort udvalg af geofysiske metoder, som kan bruges i forbindelse med<br />
karakterisering af grunde forurenet med <strong>DNAPL</strong>. Primært er disse metoder<br />
anvendelige til at vurdere den geologiske lagdeling i området, hvilket kan bidrage til at<br />
identificere foretrukne transportveje for <strong>DNAPL</strong>’s. Endelig anvendes geofysiske<br />
metoder til at lokalisere nedgravede tanke/tromler. Generelt består geofysiske<br />
metoder af en energikilde og et antal modtagere. Energiimpulser (f.eks.<br />
elektromagnetiske eller akustiske) transmitteres til og forplantes igennem<br />
undergrunden, enten reflekteres eller brydes af grænsefladen mellem lag eller<br />
materialer med forskellige egenskaber for signaltransmission, og de reflekterede<br />
signaler modtages flere steder. Data analyseres for at identificere uregelmæssigheder,<br />
som kan repræsentere mulige transportveje og mulige områder med <strong>DNAPL</strong> (US<br />
EPA, 2004; US EPA, 1994; Kram et al., 2001).<br />
Der har i særlige situationer været nogen succes med at benytte forskellige geofysiske<br />
metoder til at lokalisere <strong>DNAPL</strong> og karakterisere udbredelsen (både ved overflade- og<br />
borehulsmetoder), men evnen til at gøre dette kan være begrænset og generelt er<br />
resultaterne varierende og problematiske at fortolke. Det er ikke sandsynligt at opnå<br />
direkte påvisning af <strong>DNAPL</strong> med geofysiske metoder (Annable, 2008; US EPA, 2004;<br />
US EPA, 2003).<br />
For en præcis fortolkning kræver mange overfladeundersøgelsesmetoder kalibrering af<br />
geofysiske data med data fra nærliggende borehul (US EPA, 2004). Dette er dog<br />
normalt tilgængeligt ved forureningsundersøgelser. Borehulsmetoder kan generelt give<br />
bedre opløsning med dybden end overflademetoder.<br />
3.11.2 Potentiale for <strong>DNAPL</strong>-påvisning<br />
Som beskrevet ovenfor kan geofysiske metoder generelt ikke anvendes til direkte<br />
påvisning af <strong>DNAPL</strong>, men nogle metoder har vist potentiale til mere direkte<br />
påvisning.<br />
”Neutronprobe”: Følsom overfor chlorerede stoffer, eller stoffer med et højt indhold<br />
af hydrogen. Metoden påviser fysiske ændringer der kan skyldes <strong>DNAPL</strong>, idet<br />
hydrogen- og chlor-atomer fra <strong>DNAPL</strong> interagerer med neutronerne (som udsendes<br />
fra sonden) ligesom vand. Hvis boringen går igennem et område med <strong>DNAPL</strong>, kan<br />
det vise et højere ”vandindhold” end forventet, og kan dermed fokusere yderligere<br />
undersøgelser på området. I et feltforsøg med udslip af PCE blev det vist, at borehuls<br />
neutron ”logging” kan være effektiv til direkte påvisning af <strong>DNAPL</strong>, der består af<br />
chlorerede forbindelser (US EPA, 2004; Pankow og Cherry, 1996).<br />
Refleksionsseismik med amplitude versus offset (AVO) og resistivitetsmetoder har<br />
begge dokumenterede resultater for andre anvendelser, men brug i forbindelse med<br />
65