DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

3.9.4 Fordele og ulemper for anvendelse af ligevægtsbetragtninger. 58 Fordele Ulemper Hvis analyser alligevel er lavet er beregning/sammenligning simpel. Kvantificeringsmulighed ud fra koncentrationer i jord. Jord Generelt forudsættes at der er ligevægt mellem faserne (jord, poreluft og porevand). Store krav til diskretisering. Den største usikkerhed ved beregningen er generelt relateret til usikkerheder for estimeringen af Kd. Kritiske faktorer mht. indsamling af jordprøver er prøvetagningsdiskretisering, risiko for krydskontaminering under prøvetagning og udvælgelse af ”subsamples” til analyse. Hvis der sker dræning af DNAPL fra prøver før analyse (f.eks. under prøvetagning), vil beregning af DNAPLmætning ud fra analysekoncentrationer være underestimeret, hvis der ikke tages højde for det der er drænet. Vand Svært at estimere opløseligheden for olie og tjære med stor sikkerhed, da der normalt er mange stoffer tilstede. Varierende grundvandshastighed kan give meget varierende opløste koncentrationer i nærheden af NAPL. Det er svært at finde den præcise placering af DNAPL ud fra data for opløste koncentrationer, og kildezonens volumen ved brug af disse empiriske tommelfingerregler kan være overestimeret. Poreluft Ofte svært at fortolke poreluftdata i heterogene aflejringer. Referencer til tabel: (Pankow og Cherry, 1996; Kram et al., 2001; US EPA, 2004; AVJ, 2001; Parker et al., 2003). 3.9.5 Diskretisering Både jord og vandprøver kan udtages på mange forskellige måder, men det er uden for projektets rammer at beskrive dem alle her. I det følgende vil der dog blive givet en kort vurdering af diskretiseringsbehov, og herunder vil blive nævnt nogle metoder som kan give en fin diskretisering af prøverne. DNAPL kan være meget komplekst fordelt i tynde lag (se Kapitel 2), og det kan derfor være lille sandsynlighed for at finde det, hvis diskretiseringen af prøvetagningen ikke er fin. Generelt er det vigtigt at have fokus på diskretiseringen af prøvetagningen. I den forbindelse er f.eks. direct push metoder interessante. Disse kan give dybde-
diskret prøvetagning i jord, poreluft og vand; hurtig stratigrafisk logning og påvisning af forurening ved brug af sensorsystemer. De giver ikke mulighed for en direkte geologisk beskrivelse, hvis der ikke tages kerne. Omvendt betyder det, at der kun er begrænset opboret materiale (forurenet), som skal håndteres (TOOL, 2006; Kram et al, 2001). Vandprøver For vandprøver fra filtersatte boringer kan det være svært at fortolke opløste koncentrationer pga. ujævn fordeling af DNAPL, opblandingen af grundvand i boringen (som afhænger af længden af filteret), og den effektive opløselighed i tilfælde af DNAPL-blandinger. Generelt har konventionelle moniteringsboringer lille sandsynlighed for at påvise de højeste koncentrationer af opløst forurening i områder med DNAPL, fordi filtrene generelt er for lange, ikke er placeret de rigtige steder, og antallet af filtersatte boringer er utilstrækkeligt. Så selvom det kan være en fordel med lange filtre for at øge sandsynligheden for at finde forurening, kan det give vildledende resultater, når det gælder afgrænsning af DNAPL. Det kan også føre til den fejltolkning at hele filterstrækningen har en høj forureningskoncentration (Kram et al., 2001; ITRC, 2003; US EPA, 2003; Pankow og Cherry, 1996). Direct push (DP) værktøjer og multilevel boringer, kan bruges til at lave detaljeret profilering af grundvandskoncentrationer til at lokalisere DNAPL-kilder (spore tilbage til kilden), ved at indsamle vandprøver i mange dybder. Et transekt med prøvetagning både vertikalt og horisontalt kan indsamle et øjebliksbillede billigere end mange moniteringsboringer i sandede aflejringer. Ved brug af direct push udstyr til at lave detaljerede vertikale profiler af den opløste fane nedstrøms en DNAPL-zone, kan der opnås en god diskretisering over dybden, og hermed god information om den vertikale fordeling af DNAPL i den mættede zone. Denne metode giver den største sandsynlighed for at finde de højeste koncentrationer. Det er optimalt at kende stratigrafien for at udvælge prøvetagningsintervaller, når DP metoder benyttes. (Kram et al., 2001; ITRC, 2003; TOOL, 2006; US EPA, 2003; Pankow og Cherry, 1996). Andre fordele ved DP profiler er at der kan der indhentes oplysninger om hydraulisk ledningsevne med slug test, og metoden er hurtig og relativt omkostningseffektiv. Ulemper er, at den ikke giver oplysninger om geologien, begrænset dybde, og den giver kun et øjebliksbillede af vandkvaliteten (US EPA, 2003). Passiv sampling kan f.eks. være diffusionsprøvetagning af opløst forurening ind i plasticbeholder, som kan placeres i diskrete dybder. Disse kan benyttes i en stablet opbygning, og hermed give et vertikalt profil af opløste DNAPL-kemikalier gennem et filtersat interval eller borehul (US EPA, 2004). Et andet eksempel på passiv prøvetagning er SorbiCeller, som i et igangværende projekt er ved at blive indbygget i multilevel sampler, så der kan fås niveauspecifikke prøvedata fra flere dybder på samme tid. Ved denne metode fås en gennemsnitskoncentration frem for en øjeblikskoncentration, og det undgås at strømningen forstyrres, som er tilfældet ved pumpning. Resultater fra afprøvning viser god overensstemmelse mellem forureningsniveau målt med traditionelle vandprøver og SorbiCelle, og der var mindre variation med SorbiCeller end med vandprøver (Kerrn-Jespersen et al., 2009). Jordprøver Til prøvetagning af jordprøver kan f.eks. benyttes direct push metoder som kan give dybdediskret prøvetagning. Kerneindsamling vha. direct push kan være en enkel prøve der indsamles i en ønsket dybde, mens andre typer af direct push udstyr giver mulighed for flere prøver i forskellige dybder. En metode til udtagning af kerneprøver som nedsætter risiko for mobilisering af DNAPL er ”Dual tube continuous coring” 59
Page 1:
d DNAPL i kildeområder - konceptue
Page 4 and 5:
DNAPL i kildeområder Konceptuelle
Page 6 and 7:
2 4.6 Afprøvning af masseestimerin
Page 8 and 9:
Sammenfatning og anbefalinger Chlor
Page 10 and 11:
1 Indledning og formål 6 1.1 Baggr
Page 12 and 13: 8 1.5 Metode 1.5.1 Litteraturstudie
Page 14 and 15: 2.2.1 Spredning og fordeling i sand
Page 16 and 17: Boks 2.1 fortsat Figur 2.2 Fire kon
Page 18 and 19: Figur 2.3 Konceptuel model for udvi
Page 20 and 21: faldende vandspejl kort efter et ud
Page 22 and 23: 2.2.2 Spredning og fordeling i spr
Page 24 and 25: En konceptuel model for fordeling a
Page 26 and 27: Boks 2.7 fortsat Fasefordelings- og
Page 28 and 29: På basis af erfaringer fra danske
Page 30 and 31: Der er meget ringe viden om fordeli
Page 32 and 33: trifluorethana Nedbrydningsprodukte
Page 34 and 35: 30 3.1 Oversigt over metoder Der er
Page 36 and 37: Ovenstående anbefalinger er bl.a.
Page 38 and 39: 3.2.2 Potentiale for DNAPL-påvisni
Page 40 and 41: 3.2.5 Andre lignende metoder Co-sol
Page 42 and 43: evt. NAPL farves rød, og der er de
Page 44 and 45: påvisning med Sudan IV og kemisk a
Page 46 and 47: EPA, 2004). Ekstrakt og analyse af
Page 48 and 49: 44 3.5 Videokamera-metoder 3.5.1 Be
Page 50 and 51: 3.5.4 Fordele og ulemper ved video-
Page 52 and 53: Silfer (2005) er ROST TM dog ment t
Page 54 and 55: 50 3.7 Raman spektroskopi 3.7.1 Bes
Page 56 and 57: EPA, 2004; Kram et al., 2001; Rao e
Page 58 and 59: 54 3.9 Ligevægtsbetragtninger for
Page 60 and 61: 56 Boks 3.1: Udregning af hypotetis
Page 64 and 65: (dobbeltrør - både forerør, som
Page 66 and 67: 62 Temperatur og ledningsevne Detek
Page 68 and 69: 3.10.5 Lignende metoder Der er udvi
Page 70 and 71: DNAPL-miljøundersøgelser er relat
Page 72 and 73: Figur 3.4: Dybde til moræneler (m.
Page 74 and 75: 3.12.2 Anvendelighed i relation til
Page 76 and 77: 4 Massebestemmelse for DNAPL En vig
Page 78 and 79: sprække/sandslire. Tilsvarende gæ
Page 80 and 81: 76 CT Total koncentration i jord (m
Page 82 and 83: Bemærk at for PCE er der benyttet
Page 84 and 85: litteraturværdier (medmindre PITT
Page 86 and 87: Der er ud fra DNAPL-vurdering, info
Page 88 and 89: 84 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 90 and 91: Tabel 4.5: Maksimale variationer i
Page 92 and 93: 88 4.8 Sammenfatning Der er i forbi
Page 94 and 95: 90 flere metoder til at kortlægge
Page 96 and 97: Christensen, A.G., Fischer, E.V., A
Page 98 and 99: National Research Council, Committe
Page 100 and 101: Waterloo DNAPL Course, 1996. Diagno
Page 102 and 103: Niras, 2007. Borejournaler og overs
Page 104 and 105: Bilag 1 Udregning på Sudan IV Meto
Page 106 and 107: Bilag 2 Manual til DNAPL-vurderings
Page 108 and 109: 2.2 Beregninger og vurderinger I de
Page 110 and 111: Boks B2.2: DNAPL-mætning DNAPL fyl
Page 112 and 113:
Bilag 3 Baggrund for grafer 3.1 Gr
Page 114 and 115:
Bilag 4 Grænse for DNAPL under for
Page 116 and 117:
der ikke er identificeret DNAPL ime
Page 118 and 119:
m.u.t. 0 114 5 10 15 20 m.u.t. 0 5
Page 120 and 121:
Konceptuel model 3 Konceptuel model
Page 122 and 123:
Område 118 c. DNAPL-mætning er sa
Page 124 and 125:
5.2 Skuldelev (område I) Data, der
Page 126 and 127:
lavere end lige omkring, men pga. d
Page 128 and 129:
124 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 130 and 131:
Konceptuel model 3 126 Regnvandsled
Page 132 and 133:
Tabel B5. 7: Beregning for konceptu
Page 134 and 135:
enyttet den maksimale vandkoncentra
Page 136:
Ændres Kd, vil det naturligvis ind
show all

DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?