DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

litteraturværdier (medmindre PITT eller radon-metoder er benyttet i området til at estimere DNAPL-mætningen). Hvis der er benyttet kvalitative metoder til påvisning af DNAPL som Sudan IV, RNS eller video (se kapitel 3), kan det forsøges at korrelere til jordprøver, for at vurdere grænsen for påvisning for de kvalitative metoder i området. Hvis der er benyttet MIP eller LIF kan det desuden forsøges at lave en mere direkte korrelation af disse til jordprøver. Disse korrelationer kan i så fald tages med i betragtningen, når mætningen skal vurderes. Generelt må korrelationer forventes at være lokalitetsspecifikke (pga. forureningssammensætning, sediment mv.), og der kan derfor ikke umiddelbart ekstrapoleres til andre lokaliteter. 80 4.5 Estimering af forureningsmasse På baggrund af den overordnede konceptuelle model opdeles i et antal delområder, sådan at der indenfor hvert delområde antages samme DNAPL-mætning. Delområder skal optimalt adskille forskellige sedimenttyper, sådan at et delområde kun har en type sediment (Figur 4.7). Figur 4.7: Fiktivt eksempel på opdeling af volumener ud fra konceptuel model for DNAPL-fordeling. Den samlede masse kan herefter estimeres ved at beregne massen i hvert delområde for sig og summere op over alle delområderne. Beregning af masse i DNAPL-fasen er vist i boks 4.1.
Boks 4.1: Beregning af masse (M) i DNAPL-fase Massen (kg) af forurening i DNAPL-fase udregnes som: M A h S DNAPL DNAPL 1000 L m Hvor A er arealet (m 2), og h er højden (m) af delområdet der vurderes at indeholde DNAPL, er porøsiteten (-), SDNAPL er DNAPL-mætningen (-) og DNAPL er densiteten af DNAPL (kg/L). OBS: I sprækket ler reduceres volumenet (A . h), til volumenet af sprækkerne (her antages at porøsiteten i sprækkerne svarer til i matrix), og der anvendes en DNAPLmætning svarende til at alt DNAPL optræder i sprækkerne, fordi DNAPL i ler optræder i sprækker og ikke i matrix. For at få den totale masse skal der naturligvis også medregnes anden masse end den i DNAPL-fasen (i mættet zone opløst og sorberet fase). I nedenstående eksempelberegninger er det valgt at udregne denne masse svarende til fuld opløselighed og sorberet fase i ligevægt med denne i de områder, hvor der er vurderet, at der er DNAPL. Områder, hvor der er DNAPL, er her kaldet hotspot-områder. Til estimering af massen i øvrige områder, hvor der ikke er DNAPL, er i nedenstående eksempler regnet med kasser, hvor der for hver boring er regnet en gennemsnitlig målt CT, som repræsenterer et areal halvvejs hen til næste boring. Dette er naturligvis en simplificering, men er valgt fordi det vurderes at massen i områderne hvor der er DNAPL er klart dominerende, og den øvrige beregning skal her blot give et estimat for størrelsesordenen af forureningsmassen. Usikkerheden på dette i forhold til den samlede masse er desuden vurderet meget mindre end usikkerheder ved vurdering af DNAPL-områders størrelse og mætning. 4.6 Afprøvning af masseestimering på to forureningssager Ovenstående procedure for udførsel af masseestimering er afprøvet på datasæt fra to forurenede lokaliteter, hvor der foreligger data for oprensning, samt omfattende forureningsundersøgelser. Afprøvning er foretaget med henblik på at validere masseestimaterne ved at sammenligne med faktisk fundne masser ved oprensningen. Dette har været muligt, da der har været anvendt ISTD som oprensningsmetode, hvilket betyder, at størstedelen af forureningsmassen er opgjort. Der er derfor også kun fokuseret på de områder, der er oprenset, og ikke evt. øvrig forurening. Til beregning af massen på hver af de to lokaliteter er opsat et antal forskellige konceptuelle modeller for, hvordan forureningen kan være fordelt. Det gøres opmærksom på at formålet med disse to beregninger ikke har været at gå i detaljer omkring de to lokaliteter, men derimod at vise principperne for den foreslåede beregningsmetode. Der kan således være detaljer, der ikke er medtaget, eller forhold, der ikke er indgående vurderet for de specifikke sager. 4.6.1 Knullen Data der er brugt som baggrund for dette beregningseksempel er generelt fra Region Syddanmark: (Fyns Amt, 2004a; Region Syddanmark, 2007; Beinthin, 2008; Region Syddanmark, 2008b; Niras, 2008b; Pers. Kom. Skou, 2009). 3 81
Page 1:
d DNAPL i kildeområder - konceptue
Page 4 and 5:
DNAPL i kildeområder Konceptuelle
Page 6 and 7:
2 4.6 Afprøvning af masseestimerin
Page 8 and 9:
Sammenfatning og anbefalinger Chlor
Page 10 and 11:
1 Indledning og formål 6 1.1 Baggr
Page 12 and 13:
8 1.5 Metode 1.5.1 Litteraturstudie
Page 14 and 15:
2.2.1 Spredning og fordeling i sand
Page 16 and 17:
Boks 2.1 fortsat Figur 2.2 Fire kon
Page 18 and 19:
Figur 2.3 Konceptuel model for udvi
Page 20 and 21:
faldende vandspejl kort efter et ud
Page 22 and 23:
2.2.2 Spredning og fordeling i spr
Page 24 and 25:
En konceptuel model for fordeling a
Page 26 and 27:
Boks 2.7 fortsat Fasefordelings- og
Page 28 and 29:
På basis af erfaringer fra danske
Page 30 and 31:
Der er meget ringe viden om fordeli
Page 32 and 33:
trifluorethana Nedbrydningsprodukte
Page 34 and 35: 30 3.1 Oversigt over metoder Der er
Page 36 and 37: Ovenstående anbefalinger er bl.a.
Page 38 and 39: 3.2.2 Potentiale for DNAPL-påvisni
Page 40 and 41: 3.2.5 Andre lignende metoder Co-sol
Page 42 and 43: evt. NAPL farves rød, og der er de
Page 44 and 45: påvisning med Sudan IV og kemisk a
Page 46 and 47: EPA, 2004). Ekstrakt og analyse af
Page 48 and 49: 44 3.5 Videokamera-metoder 3.5.1 Be
Page 50 and 51: 3.5.4 Fordele og ulemper ved video-
Page 52 and 53: Silfer (2005) er ROST TM dog ment t
Page 54 and 55: 50 3.7 Raman spektroskopi 3.7.1 Bes
Page 56 and 57: EPA, 2004; Kram et al., 2001; Rao e
Page 58 and 59: 54 3.9 Ligevægtsbetragtninger for
Page 60 and 61: 56 Boks 3.1: Udregning af hypotetis
Page 62 and 63: 3.9.4 Fordele og ulemper for anvend
Page 64 and 65: (dobbeltrør - både forerør, som
Page 66 and 67: 62 Temperatur og ledningsevne Detek
Page 68 and 69: 3.10.5 Lignende metoder Der er udvi
Page 70 and 71: DNAPL-miljøundersøgelser er relat
Page 72 and 73: Figur 3.4: Dybde til moræneler (m.
Page 74 and 75: 3.12.2 Anvendelighed i relation til
Page 76 and 77: 4 Massebestemmelse for DNAPL En vig
Page 78 and 79: sprække/sandslire. Tilsvarende gæ
Page 80 and 81: 76 CT Total koncentration i jord (m
Page 82 and 83: Bemærk at for PCE er der benyttet
Page 86 and 87: Der er ud fra DNAPL-vurdering, info
Page 88 and 89: 84 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 90 and 91: Tabel 4.5: Maksimale variationer i
Page 92 and 93: 88 4.8 Sammenfatning Der er i forbi
Page 94 and 95: 90 flere metoder til at kortlægge
Page 96 and 97: Christensen, A.G., Fischer, E.V., A
Page 98 and 99: National Research Council, Committe
Page 100 and 101: Waterloo DNAPL Course, 1996. Diagno
Page 102 and 103: Niras, 2007. Borejournaler og overs
Page 104 and 105: Bilag 1 Udregning på Sudan IV Meto
Page 106 and 107: Bilag 2 Manual til DNAPL-vurderings
Page 108 and 109: 2.2 Beregninger og vurderinger I de
Page 110 and 111: Boks B2.2: DNAPL-mætning DNAPL fyl
Page 112 and 113: Bilag 3 Baggrund for grafer 3.1 Gr
Page 114 and 115: Bilag 4 Grænse for DNAPL under for
Page 116 and 117: der ikke er identificeret DNAPL ime
Page 118 and 119: m.u.t. 0 114 5 10 15 20 m.u.t. 0 5
Page 120 and 121: Konceptuel model 3 Konceptuel model
Page 122 and 123: Område 118 c. DNAPL-mætning er sa
Page 124 and 125: 5.2 Skuldelev (område I) Data, der
Page 126 and 127: lavere end lige omkring, men pga. d
Page 128 and 129: 124 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 130 and 131: Konceptuel model 3 126 Regnvandsled
Page 132 and 133: Tabel B5. 7: Beregning for konceptu
Page 134 and 135:
enyttet den maksimale vandkoncentra
Page 136:
Ændres Kd, vil det naturligvis ind
show all

DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?