DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

En tommelfingerregel er at der er indikation på tilstedeværelse af DNAPL hvis
organiske gaskoncentrationer fundet i poreluft ved kemisk analyse overstiger 100-1000
ppm (US EPA, 1994).
Poreluftsundersøgelser, der gør brug af både vertikalt såvel som horisontalt fordelt
prøvetagning, har størst sandsynlighed for, at kunne give brugbar information, til at
identificere DNAPL i den umættede zone (Pankow og Cherry, 1996).
3.9.2 Potentiale for DNAPL-påvisning
Ligevægtsbetragtning/beregningsmetoderne kan ikke påvise DNAPL direkte, men de
kan indikere en mulig tilstedeværelse, som kan bekræftes ved andre metoder.
Metodens potentiale ligger især i at koncentrationer af jord, vand og poreluft foretages
på de fleste grunde der undersøges for forurening, og således foreligger data allerede
som der skal vurderes/beregnes ud fra, og selve beregningen og sammenligningen er
relativt simpel. Specielt sammenligning af vandprøver med opløselighed, samt
ligevægtsberegning på jordprøver, er udbredt som støtte til andre undersøgelser for at
påvise DNAPL.
For identifikation af DNAPL kun baseret på beregning ud fra totale
jordkoncentrationer, er det nødvendigt at undersøge variabiliteten i de parametre, der
bruges til at estimere grænsen for indikation på DNAPL. Det er også vigtigt at
parameterværdier er områdespecifikke. Metoden er mindre pålidelig end Sudan IV
(Parker et al., 2003).
Analyse af jordprøver er ofte den eneste mulige måde at kvantificere
forureningen/DNAPL på. Pålideligheden af denne type vurdering afhænger
naturligvis af kvaliteten af de data der benyttes til vurderingen. For jordprøver gælder
at den bedste pålidelighed fås ved enten meget høje eller meget lave koncentrationer i
jordprøver, hvor sammensætning og opløseligheden af DNAPL’en er kendt (US EPA,
1994; Pankow og Cherry, 1996). Det er desuden optimalt, at Kd måles for relevante
jorde og stoffer. Desuden er diskretiseringen af prøvetagningen afgørende for
pålideligheden af resultatet.
3.9.3 Danske erfaringer
I de danske sager er ofte foretaget sammenligning mellem observerede høje vandige
koncentrationer og opløselighed, samt nogle steder foretaget ligevægtsberegning ud
fra jordprøver, for at indikere/påvise DNAPL. Der er også eksempler på brug af høje
poreluftskoncentrationer til at lokalisere hotspots og/eller indikation på DNAPL.
Jordprøver udvalgt til kemisk analyse er i de danske sager ofte bl.a. valgt ud fra høje
PID-udslag (og feltobservationer). Der er desuden eksempler på udtagning af intakte
kerner og niveauspecifikke jordprøver med Geoprobe®, samt niveauspecifik
vandprøvetagning med Geoprobe® (og CPT) (bl.a. Fyns Amt, 1999; Fyns Amt,
2004a; Region Hovedstaden, 2008a; Københavns Amt, 2005; Region Syddanmark,
2007).
57