DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

EPA, 2004; Kram et al., 2001; Rao et al., 2000, Powell og Silfer, 2005; US EPA, 2003; NRC, 2004; ITRC, 2000). Radon Radon-222 (Rn-222) er naturligt forekommende i undergrunden som en opløst kemisk inert gas. Rn-222 er et nedbrydningsprodukt af uran-238. Rn-222 har ligesom mange sporstoffer der bruges til PITT en kraftig affinitet for organiske væsker i forhold til vand. Hvis der observeres en lavere vandig koncentration af Rn-222 i et kildeområde, kan det derfor antages, at fordeling til en NAPL-fase har fundet sted. I et område med NAPL, vil koncentrationen af Rn-222 i vandet falde i forhold til en baggrundsværdi i takt med, at NAPL-mætningen stiger (Kram et al., 2001; US EPA, 2003). 3.8.2 Potentiale for DNAPL-påvisning Partitioning tracer test kan opfattes som indirekte til påvisning af DNAPL, idet der måles på sporstof og ikke på selve DNAPL’en. I denne rapport er valgt at placere den under de direkte metoder fordi den siger noget om DNAPL-fasen (i modsætning til f.eks. koncentrationsniveau). For at bekræfte DNAPL-tilstedeværelse skal det dokumenteres ved anden undersøgelsesmetode (Kram et al., 2001; US EPA, 2004). PITT Hvis designet af PITT er godt, er de velegnede til bestemmelse af mængde af NAPL. PITT har været brugt med succes i mere end 50 DNAPL-områder, bl.a. i en undersøgelse, hvor sammenligning mellem volumen af DNAPL målt med PITT og ved hundredevis af jordprøver fra kerner, gav fin overensstemmelse for total mængde DNAPL, selvom der var stor heterogenitet i området. Der kan dog være problemer med brug af PITT til bestemmelse af pool/mobil NAPL. PITT har fået stor opmærksomhed inden for videnskabelige kredse, men metoden er krævende og dyr, hvilket ser ud til at begrænse udbredelse af brug af teknologien, bortset fra på meget store forurenede lokaliteter (US EPA, 2003; ITRC, 2003; Annable, 2008; NRC, 2004). Metoden giver et estimat for såvel volumen som mætning af (residual) DNAPL i både mættet og umættet zone, men det er nødvendigt at identificere DNAPL-zonen ved hjælp af andre karakteriseringsmetoder. Metoden bør kombineres med f.eks. kerneprøvetagningsteknikker, med detaljeret delprøvetagning på skala med skalaen for teksturvariationer (Parker et al., 2003; TOOL, 2006, US EPA, 2004; Kram et al., 2001). Hvis PITT bruges til at estimere, hvor effektiv en afværgemetode har været til at fjerne DNAPL, kræver det, at der er sporstofmåling fra før og efter afværge. Det kræver desuden, at afværgemetoden ikke har ændret forholdene i undergrunden på en måde, der påvirker sporstoffernes bevægelse/forsinkelse (US EPA, 2004). Radon På nogle få lokaliteter har måling af naturligt forekommende radon-222 været brugt til at indikere DNAPL-tilstedeværelse. Metoden har en høj følsomhed i forhold til at identificere formodede DNAPL-placeringer, idet selv små mængder af residual NAPL kan give et signifikant fald i Rn-222. Tracer test med naturligt forekommende radon- 222 kan bruges til at estimere DNAPL-mætningen (US EPA, 2003; ITRC, 2000; Kram et al., 2001). 52
3.8.3 Danske erfaringer Der er ikke fundet eksempler på brug af partitioning tracers til karakterisering af DNAPL-kildeområder i de danske sager. 3.8.4 Fordele og ulemper ved partitioning tracer teknikker Fordele Ulemper PITT Kan estimere mængde og mætning af DNAPL-placeringen skal være kendt (residual) DNAPL. Variation i fordelingskoefficienten pga. forskelle i NAPL-sammensætningen kan give fejlestimering af NAPL-mætningen. Naturligt organisk kulstof kan forstyrre resultaterne pga. fordeling til andre organiske stoffer end NAPL. Sporstoftest forventes at undervurdere faktiske værdier pga. nedsat tilgængelighed til NAPL’en for sporstofferne, samt manglende ligevægt, især i: hydrologiske homogene medier med spredt/sparsom fordeling af NAPL; hydrologiske heterogene medier med ujævn fordeling af NAPL; og områder med høj NAPL-mætning f.eks. pools. Kvantificering af NAPL-massen forudsætter at der er ligevægt, hvilket ikke er sandsynligt for NAPL lag eller pools. Tilladelse til injektion i undergrunden kan være påkrævet, samt at opsamle sporstofferne. Kilden skal være lille nok, til at boringsafstanden muliggør, at sporstoftest kan laves inden for en fornuftig tidsperiode. Naturligt forekommende radon Kan estimere mætning af DNAPL. Kræver specialiseret prøvetagning og analyse at måle nøjagtige koncentrationer af Rn-222 i grundvandet. Rn-222 er naturligt forekommende i Kræver god forståelse af geosystem og Rn-222 undergrunden, så det er ikke nødvendigt baggrundskoncentrationer, samt at at injicere kemikalier, og eksisterende baggrundskoncentrationen er relativt moniteringsboringer kan anvendes til homogen på lokal skala (f.eks. ikke egnet i prøvetagning af grundvand. områder med radioaktivt affald, eller naturlige uranaflejringer). Kan give information som kan bruges i Kan være svært at få områdespecifikke design af afværge, samt vurdering af NAPL/vand Rn-222 fordelingskoefficienter. afværgemetodens effektivitet. Geologien skal være relativt homogen. Ligevægt for Rn opnås hurtigt. Geologisk variation kan give dårlig korrelation mellem NAPL og Rn-222. Da metoden er ny er der endnu ikke et væsentligt referencegrundlag. Grundvandets opholdstid i kildezonen skal være mindst 5 dage, men hellere 10-15 dage. Referencer til tabel: (Kram et al., 2001; TOOL, 2006; US EPA, 2004; US EPA, 2003; NRC, 2004; ITRC, 2000; Rao et al., 2000; Waterloo DNAPL Course, 1996; Pers. Kom. Höhener, 2009). 53
Page 1:
d DNAPL i kildeområder - konceptue
Page 4 and 5:
DNAPL i kildeområder Konceptuelle
Page 6 and 7: 2 4.6 Afprøvning af masseestimerin
Page 8 and 9: Sammenfatning og anbefalinger Chlor
Page 10 and 11: 1 Indledning og formål 6 1.1 Baggr
Page 12 and 13: 8 1.5 Metode 1.5.1 Litteraturstudie
Page 14 and 15: 2.2.1 Spredning og fordeling i sand
Page 16 and 17: Boks 2.1 fortsat Figur 2.2 Fire kon
Page 18 and 19: Figur 2.3 Konceptuel model for udvi
Page 20 and 21: faldende vandspejl kort efter et ud
Page 22 and 23: 2.2.2 Spredning og fordeling i spr
Page 24 and 25: En konceptuel model for fordeling a
Page 26 and 27: Boks 2.7 fortsat Fasefordelings- og
Page 28 and 29: På basis af erfaringer fra danske
Page 30 and 31: Der er meget ringe viden om fordeli
Page 32 and 33: trifluorethana Nedbrydningsprodukte
Page 34 and 35: 30 3.1 Oversigt over metoder Der er
Page 36 and 37: Ovenstående anbefalinger er bl.a.
Page 38 and 39: 3.2.2 Potentiale for DNAPL-påvisni
Page 40 and 41: 3.2.5 Andre lignende metoder Co-sol
Page 42 and 43: evt. NAPL farves rød, og der er de
Page 44 and 45: påvisning med Sudan IV og kemisk a
Page 46 and 47: EPA, 2004). Ekstrakt og analyse af
Page 48 and 49: 44 3.5 Videokamera-metoder 3.5.1 Be
Page 50 and 51: 3.5.4 Fordele og ulemper ved video-
Page 52 and 53: Silfer (2005) er ROST TM dog ment t
Page 54 and 55: 50 3.7 Raman spektroskopi 3.7.1 Bes
Page 58 and 59: 54 3.9 Ligevægtsbetragtninger for
Page 60 and 61: 56 Boks 3.1: Udregning af hypotetis
Page 62 and 63: 3.9.4 Fordele og ulemper for anvend
Page 64 and 65: (dobbeltrør - både forerør, som
Page 66 and 67: 62 Temperatur og ledningsevne Detek
Page 68 and 69: 3.10.5 Lignende metoder Der er udvi
Page 70 and 71: DNAPL-miljøundersøgelser er relat
Page 72 and 73: Figur 3.4: Dybde til moræneler (m.
Page 74 and 75: 3.12.2 Anvendelighed i relation til
Page 76 and 77: 4 Massebestemmelse for DNAPL En vig
Page 78 and 79: sprække/sandslire. Tilsvarende gæ
Page 80 and 81: 76 CT Total koncentration i jord (m
Page 82 and 83: Bemærk at for PCE er der benyttet
Page 84 and 85: litteraturværdier (medmindre PITT
Page 86 and 87: Der er ud fra DNAPL-vurdering, info
Page 88 and 89: 84 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 90 and 91: Tabel 4.5: Maksimale variationer i
Page 92 and 93: 88 4.8 Sammenfatning Der er i forbi
Page 94 and 95: 90 flere metoder til at kortlægge
Page 96 and 97: Christensen, A.G., Fischer, E.V., A
Page 98 and 99: National Research Council, Committe
Page 100 and 101: Waterloo DNAPL Course, 1996. Diagno
Page 102 and 103: Niras, 2007. Borejournaler og overs
Page 104 and 105: Bilag 1 Udregning på Sudan IV Meto
Page 106 and 107:
Bilag 2 Manual til DNAPL-vurderings
Page 108 and 109:
2.2 Beregninger og vurderinger I de
Page 110 and 111:
Boks B2.2: DNAPL-mætning DNAPL fyl
Page 112 and 113:
Bilag 3 Baggrund for grafer 3.1 Gr
Page 114 and 115:
Bilag 4 Grænse for DNAPL under for
Page 116 and 117:
der ikke er identificeret DNAPL ime
Page 118 and 119:
m.u.t. 0 114 5 10 15 20 m.u.t. 0 5
Page 120 and 121:
Konceptuel model 3 Konceptuel model
Page 122 and 123:
Område 118 c. DNAPL-mætning er sa
Page 124 and 125:
5.2 Skuldelev (område I) Data, der
Page 126 and 127:
lavere end lige omkring, men pga. d
Page 128 and 129:
124 Regnvandsledning (OBS viser kun
Page 130 and 131:
Konceptuel model 3 126 Regnvandsled
Page 132 and 133:
Tabel B5. 7: Beregning for konceptu
Page 134 and 135:
enyttet den maksimale vandkoncentra
Page 136:
Ændres Kd, vil det naturligvis ind
show all

DNAPL i kildeområder - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?