4 - Grønt Miljø

HEGNET SAT I SYSTEM
Målbeskrivelse er en forudsætning for at
optimere bevoksningsplejen. Se hvordan her
- og på Have & Landskab
Af Anders Busse Nielsen, Torben Dam og Palle Kristoffersen
Bevoksninger med træer og
buske har altid været en
vigtig del af byens grønne områder,
og med den markante
byudvikling i 1970’erne og begyndelsen
af 1980’erne blev
blandede løvtræshegn, randplantninger
og skovpartier
desuden et fast indslag ved
byggemodning til bolig- og
erhvervsformål, langs vej- og
stianlæg samt ved institutioner
og sportsanlæg.
Nu oplever vi en ny byudviklingsbølge
hvor busk- og træbevoksninger
på lignende vis
anlægges i stor stil for at skabe
attraktive grønne strukturer,
visuel afskærmning, læ og rekreationsmuligheder.
Pleje af
bevoksninger udgør derfor en
væsentlig del af de nye storkommuners
grønne drift.
Pleje alene er dog ikke løsningen.
Der kan bruges mange
20
timer på tyndinger, størrelsesbeskæring,
frirumsbeskæring,
rydning af træopvækst og oprydning
uden nogen varig
kvalitetsforbedring. Skal plejen
have en varig virkning på bevoksningens
stabilitet, funktion
og fremtræden, er der behov
for en bevidst faglighed i
de faser der går forud for driften.
Det er nødvendigt at målsætte
bevoksningen og formulere
en udviklingsplan.
Fanger ikke dynamikken
Gennem 1980’erne og 1990’erne
er der udviklet flere forskellige
plejestandarder som f.eks.
‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af
grønne områder’ der opdeler
driften af byens grønne områder
i elementer med en ensartet
pleje. Disse enheder kan
være brugsplæne, stauder,
hæk, fritstående træer, træ-
SYSTEM FOR MÅLBESKRIVELSE
af busk- og træbevoksninger
Trin 1. ELEMENT
Først skal bevoksningen betragtes udefra for at fastlægge de
eksterne forhold, dvs. bevoksningens fremtoning. Denne del
belyses allerede når man vælger element.
Trin 2. STRUKTUR OG ARTSSAMMENSÆTNING
Når de eksterne forhold er fastlagt, går man ind i bevoksningen
for at fastlægge de interne forhold. Først og fremmest
skal man arbejde bevidst med lagdelingen: øvre trælag, nedre
trælag, mellemlag, busklag og urtelag.
Lagdelingen fastlægges ved at angive kronedækket for
hvert lag i et lagdiagram. Urtelaget medtages ikke, fordi udviklingen
her afhænger af driften af de øvrige lag.
Desuden skal den tilstræbte artssammensætning fastlægges
for hvert lag, gerne med en skelnen mellem hovedarter og
følgearter der kan indgå.
Trin 3. BEVOKSNINGSDYNAMIK
Målbeskrivelsen præciseres yderligere ved at angive bevoksningens
forventede dynamik, herunder det ønskede samspil
mellem de enkelte træ- og buskarter gennem bevoksningen
forskellige udviklingsfaser.
Også jordbundsforhold og vandtilgang belyses i det omfang
det påvirker bevoksningsdynamikken.
Pause i tyndingen. Hegnet er set fra nord.
gruppe og så videre; i alt 30 –
40 forskellige elementer. Denne
tankegang er efterhånden
udbredt og indarbejdet i den
daglige arbejdsplanlægning
og udbud af driftsopgaver.
I ‘Kvalitetsbeskrivelse for
drift af grønne områder’ har
man forsøgt at fastholde et dynamisk
perspektiv på driften af
busk- og træbevoksninger. Det
har man gjort ved at lægge op
til at der formuleres mål for
elementer med en lang omdriftstid,
altså primært bevoksninger
med træer og buske.
I praksis har man imidlertid
måtte erkende at langsigtede
mål der indarbejder bevoksningernes
dynamiske natur, er
svære at beskrive og derfor
ofte udelades. Det er en erfaring
mange fagfolk har gjort
sig i forbindelse kvalitetsbeskrivelse,
driftsstyring og udbud.
Standarderne har vist sig
ikke at være solide nok til på
en gang at beskrive status quo
og den ønskede udvikling.
Udfordringen i mange grønne
forvaltninger er derfor at målsætte
deres bevoksninger.
System for målbeskrivelse
I skemaet herunder præsenterer
vi et simpelt system til hvordan
man i tre trin kan udarbejde
målbeskrivelser for busk- og
træbevoksninger. Systemets
udgangspunkt er ‘Kvalitetsbeskrivelse
for drift af grønne
områder’ og skovudviklingstyperne
der er udviklet til at
beskrive de langsigtede mål
for omlægning til naturnær
skovdrift i statsskove.
Det foreslåede system er et
enkelt redskab til at præcisere
målbeskrivelser for bevoksninger
hvor det primære er at
fastlægge lagdeling og artssammensætning
i skemaer.
Når man først har opnået en
rutine i målbeskrivelse efter de
tre trin, kan det blive et vigtigt
redskab til at optimere driften.
Med et klart billede af målet
kan man undgå årlige rutinemæssige
plejeindgreb der mere
fastholder status quo end
bidrager til bevoksningens udvikling.
I stedet kan man bruge
ressourcerne på målrettede
plejeindgreb hvert 3.-5. år med
en varig kvalitetsforbedring.
Demonstration
Systemet er illustreret på de
næste tre sider med et 14-årigt
løvtræshegn som eksempel.
Først vises hegnet som det var
før udtynding. Dernæst vises
fire vidt forskellige mål for udviklingen
af hegnet.
Hegnet er virkeligt. Det ligger
på Have & Landskab ´07
hvor Skov & Landskab viser
hvordan systemet til målbeskrivelse
kan anvendes i praksis. I
dele af hegnet er der udført
de første målrettede plejeindgreb
i foråret 2007 med henblik
på at realisere de fire mål.
Effekten af indgrebene kan
besigtiges og sammenlignes
med målbeskrivelserne og
med den resterende del af
hegnet hvor der ikke er udført
målrettet pleje. På udstillingsdagene
vil der desuden være
mulighed for at få en snak
med Anders Busse Nielsen om
målbeskrivelse som et redskab
til at optimere driften af buskog
træbevoksninger i park og
landskab.
FORFATTERNE
Anders Busse Nielsen er ph.d. Torben
Dam er lektor. Palle Kristoffersen er
seniorrådgiver. Alle er landskabsarkitekter
og ansat på Skov & Landskab,
Københavns Universitet.
KILDER
Larsen, Jørgen Bo; Skov- og Naturstyrelsen
(2005): Katalog over skovudviklingstyper
i Danmark. Miljøministeriet.
Juul, Jens Ole; Søren Bjerregaard; Torben
Dam (1998): Kvalitetsbeskrivelse
for drift af grønne områder. Forskningscentret
for Skov & Landskab.
GRØNT MILJØ 4/2007