4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Betonvarekontrol vejleder om kvaliteten<br />
Med en ny ordning på<br />
www.teknologisk.dk/bvk tilbyder<br />
Betonvarekontrollen (BVK)<br />
hjælp når man som køber af<br />
betonprodukter er i tvivl om<br />
kvaliteten. „Vi vil gerne markere<br />
at BVK er en seriøs kontrolordning,“<br />
siger ledende<br />
medarbejder Jack Anderson,<br />
Betonvarekontrollen. Man kan<br />
stille spørgsmål om belægningssten,<br />
fliser og kantsten,<br />
betonrør og -brønde foruden<br />
blokke, letklinkerblokke,<br />
fundablokke og betontagsten.<br />
Den ny service forudsætter<br />
dog at der er tale om trekantmærkede<br />
produkter. Trekantmærket<br />
er tegnet for at Betonvarekontrollen<br />
har gennemført<br />
sin løbende og uvildige<br />
kontrol af produktionen. Det<br />
72<br />
tekniske grundlag er de kvalitetskrav<br />
der er opstillet i de relevante<br />
europæiske og danske<br />
standarder. Kontrollen, der er<br />
frivillig for producenterne, gør<br />
modtagekontrollen til en meget<br />
enkel og sikker procedure.<br />
Betonvarekontrollen har<br />
indhentet en række positive<br />
udtalelser fra fagfolk. F.eks. siger<br />
anlægsgartner Ole Jensen,<br />
Vivild: „Hvis stenene ikke er<br />
trekantmærkede, bliver det en<br />
sag mellem mig og kunden<br />
hvis kvaliteten ikke er i orden,<br />
og det kan jeg tabe penge på.<br />
Med trekantmærkede sten<br />
kan jeg gå tilbage til producenten<br />
som har forpligtet sig<br />
til at levere kvalitet, og eventuelt<br />
kan Betonvarekontrollen<br />
også udtale sig,“ siger han.<br />
Pesticidzoner i EU kan ramme miljøet<br />
Ulemperne overskygger fordelene hvis de nye godkendelseszoner<br />
for pesticider i EU indføres. <strong>Miljø</strong>et belastes mere når<br />
det ikke længere er muligt at afvise midler der kan skade<br />
grundvand, miljø og sundhed. Det vejer tungere end den<br />
fordel erhvervene kan drage af et større udbud af midler.<br />
Det fremgår af en rapport hvor <strong>Miljø</strong>styrelsen analyserer<br />
forslagets konsekvenser for Danmark. „Det er helt afgørende<br />
at vi i Danmark fortsat vil kunne sige nej til pesticider der<br />
kan true vores grundvand, miljø og sundhed,“ siger kontorchef<br />
i <strong>Miljø</strong>styrelsen Pernille Sørensen.<br />
Forslaget er stillet af EU-kommissionen som en revision af<br />
direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Det betyder at pesticider<br />
godkendt i ét land i en godkendelseszone skal godkendes<br />
af de øvrige lande i samme zone. Producenter af pesticider<br />
skal altså ikke som i dag have én godkendelse pr. land,<br />
men én pr. zone. Der er tre zoner, en sydlig zone, en mellemzone<br />
samt en nordlig hvor Danmark foreløbig er placeret<br />
sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande.<br />
Rapporten peger på at der vil blive markedsført flere pesticider<br />
uanset hvilken zone Danmark ender i. Det vil give erhvervene<br />
- forholdsvis beskedne - økonomiske fordele der<br />
mest vil ligge inden for gartneri- og planteskoleproduktion<br />
og nicheområder - hvortil grønne områder hører. Samtidig<br />
kan zonerne medføre betydelige udgifter, især til at sikre<br />
rent drikkevand og plante- og dyrelivet kan skades. Generelt<br />
vurderes at en placering i mellemzonen med bl.a. Tyskland<br />
og Polen vil give størst problemer med grundvandet. sh<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen (2007): Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i<br />
forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.<br />
<strong>Miljø</strong>projekt, 1169.<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen (2007): Rapport om forslag til pesticidzoner i EU.<br />
www.mst.dk 26.4.07.<br />
Invasive arter overtager Limfjorden<br />
Udenlandske plante- og dyrearter<br />
dominerer nu Limfjorden<br />
i en grad at de historiske danske<br />
arter som er ved at bukke<br />
under, skriver Ingeniøren.<br />
F.eks. trænger saragossatangen<br />
fra Nordamerika brunalger,<br />
savtang og strengetang<br />
tilbage. Den amerikanske<br />
knivmusling har helt udryddet<br />
de danske knivmuslingearter,<br />
mens afrikansk gracilaria-tang<br />
som en sammenfiltret måtte er<br />
ved at kvæle ålegræsset i den<br />
østlige Limfjord. Nogle nye arter<br />
føres til Danmark med ballastvand<br />
fra skibe, mens andre<br />
Det er vigtigt at give plads til<br />
erhvervsaktiviteter i byfornyelsesprojekter.<br />
God byfornyelse<br />
handler nemlig også om at<br />
skabe levende bymiljøer med<br />
liv mellem husene. Her kan<br />
byerhverv bidrage til med aktivitet,<br />
mangfoldighed, gode<br />
byrum og tilføre området en<br />
markant identitet.<br />
Det fremgår af en undersøgelse<br />
af seks store byfornyelsesprojekter<br />
som Statens Byggeforskningsinstitut<br />
har foretaget<br />
for Socialministeriet. Projekterne<br />
var placeret i Sorø,<br />
Nykøbing Falster, Nørresundby,<br />
Odense, Århus og København.<br />
Det er dog ikke ligegyldigt<br />
hvilke erhverv der placeres i et<br />
område med boliger. Erhvervsudviklingen<br />
må ikke blive den<br />
belastning for miljøet som førhen<br />
betød at man udsanere erhverv<br />
i forbindelse med byfornyelse.<br />
„Erhverv er jo ikke bare<br />
produktionsvirksomheder som<br />
selv finder vej i jagten på føde,<br />
bl.a. i forbindelse med den<br />
globale opvarmning. Gracilaria-tang<br />
blev ført til Limfjorden<br />
da fiskere udsatte østers fra<br />
Amerika. Enkelte typer af<br />
både fisk og bundfauna finder<br />
sig en plads i økosystemet og<br />
giver plads til også de danske<br />
arter, mens andre arter truer<br />
de oprindelige arter. Måske<br />
har vi ikke set det værste. Ud<br />
for Norge er havbunden fyldt<br />
med kæmpegrupper af meterlange<br />
kamtjatka-krabber mens<br />
de spiser alt levende på deres<br />
vej mod syd.<br />
Ved fornyelsen af Rosenbæk-karreen i Odense bidrog et kæmpebanner<br />
til at informere om byfornyelsesprocessen og dens muligheder.<br />
Byerhverv er en del af et godt bymiljø<br />
giver nabogener. De enkelte<br />
brancher bidrager vidt forskelligt<br />
til kvarteret,“ siger seniorforsker<br />
Kresten Storgaaard<br />
som har forestået undersøgelsen.<br />
For at planlægge og gennemføre<br />
en succesfuld byfornyelse<br />
er det vigtig at skabe lokal<br />
forankring af projektet.<br />
Det sker ved at inddrage områdets<br />
forskellige aktører i et<br />
samarbejde. Deres medvirken i<br />
byfornyelsesprocessen må derfor<br />
ikke opfattes som en irriterende<br />
og fordyrende aktivitet<br />
der blot gennemføres for et<br />
syns skyld. Inddragelsen er<br />
derimod forudsætningen for<br />
at skabe en positiv udvikling af<br />
området, fremhæves det.<br />
Samtidig er det vigtigt at<br />
kommunens politikere og forvaltninger<br />
bakker op om projektet.<br />
Ellers kan politisk kamp<br />
og profilering blive ført ud i<br />
byfornyelsen og vanskeliggøre<br />
samarbejdet lokalt.<br />
GRØNT MILJØ 4/2007