4 - Grønt Miljø

Under Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende afaldsindsamling søndag den 15. april havde godt
10.000 personer landet over meldt sig til at rydde op i naturen. Foto: Lars Gejl /Scanpix.
Frivillige der forvalter naturen
Fælles afsæt for en bredere debat om mål, midler, form og indhold
Interesse for frivilligt arbejde
stiger. Også inden for naturforvaltning
selv om det frivillige
arbejde her er langt mindre
synligt og legitimt end f.eks. i
den sociale sektor. Men det
kunne det blive. Under 1% af
den danske befolkning udfører
frivilligt arbejde knyttet til
natur og miljø, men 30% kunne
tænke sig at gøre det.
Det fremgår af rapporten
‘Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning’
hvor Skov & Landskab
har samlet erfaringer og
diskuterer hvorfor og hvordan
frivilligt arbejde kan indgå i
naturforvaltningen. Det konkluderes
at naturforvaltning
indeholder en vifte af aktiviteter
der relativt let kan organiseres
så de passer til frivillige
med forskellige behov og krav.
Hvis det sker på den rigtige
måde, kan alle få gevinst: de
frivillige selv, deres organisationer,
de offentlige myndigheder
og de private lodsejere.
Fra fem projekter
Erfaringerne er hentet fra fem
naturforvaltningsprojekter:
I Sindal har en lodsejer opstillet
et udkigstårn med offentlig
adgang og afholder naturture
med hjælp fra kommunen og
Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite.
68
I Videbæk plejer frivillige fra
den lokale lystfiskerforening
flere vandløb. De tager selv
initiativet, organiserer og udfører
arbejdet. Lodsejere og
kommunen støtter med materialer,
maskiner og areal.
I Christiansfeld har en frivillig
fra Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite taget
initiativ til at etablere en sti
med offentlig adgang omkring
Hejlsminde Nor.
I Holeby udføres frivilligt pleje
på arealer ejet af den private
Fugleværnsfonden der har
tætte relationer til Dansk Ornitologisk
Forening.
I Høje-Taastrup Kommune
har Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite været
fødselshjælper for en kogræsser-
og naturplejeforening.
Offentlige myndigheder
Som eksemplerne viser arbejder
de frivillige mest for offentlige
myndigheder. De supplerer
den offentlige opgaveløsning.
Hvis en kommune vil
udvide dette supplement, forudsætter
det ifølge rapporten
at kommunen prioriterer samarbejdet
og investerer de organisatoriske
og økonomiske
ressourcer der skal til. Frivillige
i naturforvaltningen kan også
- sammen med den alminde-
lige borgerinddragelse, partnerskaber
mv. - hjælpe til at
forankre myndighedernes naturpolitik
lokalt.
Som eksemplerne også viser,
foregår frivillig deltagelse mest
i foreningsregi. Det er en rolle
som de frivilliges organisationer
kan styrke, bl.a. ved at
støtte lokale initiativer, markedsføre
sig og uddanne ledere
til at styre de frivillige.
Der sker dog også det at den
traditionelle organisationskultur
taber opbakning. Frivillige
vil kunne give deres bidrag
uden at være medlem af en
organisation. De foretrækker
ifølge rapporten en fleksibel
og projektbaseret deltagelse
med fokus på det personlige
udbytte. Derfor kan organisering
gennem ikke-medlemsbaserede
professionelle organisationer
være et fleksibelt alternativ,
foreslår rapporten.
Forslaget forudsætter dog at
man kan håndtere risikoen for
at det demokratiske potentiale
udhules og at den sociale legitimitet
dermed forsvinder. Og
at arbejdet bevarer sine særlige
kvaliteter. Det er en stor ledelsesmæssig
udfordring. Der
skal være plads til såvel ad
hoc-deltagelse som længerevarende
engagement. Der skal
også være mange slags aktivi-
teter som appellerer til forskellige
typer frivillige - såvel eksperter
som ikke-eksperter.
Private lodsejere
Der er ikke meget samarbejde
mellem private lodsejere og
frivillige naturforvaltere, uanset
om det sker via en organisation
eller ej, men private
lodsejere kan have mange fordele
af et sådant samarbejde.
De kan få hjælp til opgaver
som ellers ikke ville blive udført,
eventuelt i form af særlig
ekspertise. Desuden kan lodsejeren
forbedre deres lokale
image. Udenlandske erfaringer
tyder på et stort potentiale i et
sådant samarbejde.
Set med lodsejerøjne har de
frivillige den fordel at de kan
tilbyde et mere ligeværdigt og
uformelt samarbejde end hvis
en myndighed står bag. De
kan også eksperimentere mere
med opgaveløsningen. På den
anden side forudsætter den
private lodsejer at de friville
naturforvaltere er stabile, troværdige
og respekterer ejendomsretten.
Socialt legitimt
De frivillige gør det ikke kun
for samfundets skyld. De får
selv noget ud af det. Deres
naturoplevelser beriges, og de
får et mere emotionelle forhold
til naturen. Men det er
ikke i sig selv ansporing nok
hvis flere skal med. Så forudsættes
ifølge rapporten også
at det er socialt legitimt at
agere frivillig i naturforvaltningen.
Sådan som det er i bl.a.
USA, Canada og Storbritannien.
Og som det er i Danmark
med socialt arbejde.
Sker det, så naturforvaltning
bliver en sag for en bredere
kreds, kan naturforvaltning
defineres bredere og omfatte
andre politiske mål. I andre
lande er aktiv deltagelse i naturforvaltning
en praktisk platform
for andre dagsordener,
f.eks. sociale eller sundhedsmæssige.
Så vidt er det langt
fra i Danmark, men rapporten
leverer et fælles afsæt for en
bredere debat om mål, midler,
form og indhold af fremtidens
frivillige arbejde. sh
KILDE
Hjortsø, Carsten N.; Anne G. Busck,
Morten K. Fabricius (2007): Frivilligt
arbejde i dansk naturforvaltning. Byog
Landskabsserien nr. 28,. Skov &
Landskab, Københavns Universitet.
GRØNT MILJØ 4/2007