4 - Grønt Miljø

Deltagerne er gået i grupper for at diskutere hvilke udfordringer der er mest væsentlige i udviklingen af
parkforvaltningen fremover. Dem er der mange af, og man famler sig delvist frem.
gement’ hvor det grønne kun
er en del af en stor driftspakke.
Det kan gå ud over kvaliteten
af det grønne, advarede
Sid Sullivan. Carsten Damgaard
ser anser det for muligt at meget
store udenlandske koncerner
kan få store danske driftsentrepriser
hvor det grønne
kun udgør en meget lille del.
Og som derfor risikerer at blive
nedprioriteret.
Udvikle partnering
Udfordringen er også at udvikle
partnering og samarbejde
med entreprenøren. Holdningen
på seminaret var at
partnering lønner sig bedre
end traditionel udlicitering og
fritstiller resourcer til at planlægge
fremsynet.
Men hvor nøjeregnende skal
kontrollen være? Set med
parkforvalterøjne er der enighed
om at entreprenøren selv
bør opdage fejlene, og at kontrollen
bør være helhedsorienteret.
Men hvor langt kan man
gå? Claus Dahl, Taastrup Kommune
så langt: „Vi kan jo nøjes
med at kontrollere om parken
overholder de parkpolitiske
mål om oplevelsen. Er folk
glade? Kvidrer fuglene?“
Markedsorienteringen skal
dog ikke hindre at den grønne
faglighed bevares og udvikles.
Det er derfor en udfordring at
rekruttere og uddanne medarbejdere.
Og beholde dem. Det
6
kræver attraktive og engagerende
arbejdspladser.
En anden udfordring er borgerinddragelsen
hvor skuffede
forventninger og tillidskløfter
skal undgås. Det kræver grundige
forberedelser og en god
afstemning af forventninger
og ressourcer.
Ifølge Christine Nuppenau,
Skov & Landskab, er det også
en udfordring at skabe fællesskab
og holdånd når medarbejderne
placeres i en ny sammenhæng.
Det kan være på
grund af partnering og virksomhedsoverdragelse,
men de
senere år har også budt på
f.eks. kontraktstyring, selvstyrende
teams og kommunefusioner.
Omstillingen kan møde
uvilje bl.a. fordi trygge vante
rutiner forstyrres, men vaner
og rutiner der konfronteres,
kan også gavne virksomhedskulturen,
fastslog Nuppenau.
De enkelte parkforvaltninger
kan søge styrke gennem
erfaringsudveksling og netværk.
Ved siden af denne faglige
opbakning kan der søges
politisk opbakning ved at fastslå
og formidle værdien af det
grønne. Også her ligger der en
stor udfordring.
Parkpolitik og penge
En overordnet parkpolitik ses
som en forudsætning for at
kunne skabe sammenhæng og
retning i den enkelte parkfor-
valtning. Parkpolitikken skal
sikre forvaltningen en politisk
forankring. Det er ikke mindst
relevant når man udliciterer.
Og parkpolitikken skal prioritere
ressourcerne til at udfylde
de parkpolitiske mål.
Udfordringen er dog ikke
kun at få en parkpolitik op at
stå. Den skal også omsættes til
den daglige drift og de grønne
områders udvikling. Og der
skal være ressourcer til det. Til
de ressourcemæssige udfordringer
hører også at skabe ny
finansiering til at udvikle de
grønne områder. Det er et arbejde
der tit forsømmes fordi
der ofte kun er midler til den
mest nødvendige drift.
Det er også en udfordring at
definere ‘kvalitet’ bedre. De
nuværende standarder med
specificerede krav til de enkelte
elementer passer ikke ret
godt med praksis hvor man
mere ser på et områdes helhedsindtryk.
Man siger f.eks.
at ‘her trænger til rengøring’.
Der blev i den forbindelse
fremsat et ønske om at udvikle
en ny kvalitetsbeskrivelse.
Fra BUM til ABC
„Bestiller-udførermodellen var
en nødvendig forretningsmæssig
tilgang, men giver spildressourcer
og er ikke løsningen.
HelPark løser nogle problemer,
men ikke alene. Desuden har
kommunen fordel af at have
sin egen driftsorganisation til
visse opgaver, f.eks. opgaver
der er så små at det ikke betaler
sig at udbyde dem,“ sagde
Bo Bertelsen, chef for Herning
Kommunes driftsafdeling.
Han foreslog bl.a. at erstatte
BUM (bestiller-udfører-modtager-modellen)
med ABC (activity
based costing) der er baseret
på totale omkostningsanalyser.
Et sådant grundlag kan
være argumentet for at samle
kommunens parkplanlægning
og parkdrift igen. I lande som
England og New Zealand, hvor
markedsorienteringen blev
indført før end i Danmark, ser
man nu en sådan samling.
Bertelsen gjorde opmærksom
på at parkforvaltningens
berettigelse ikke længere blev
anset som politisk selvfølgelig.
„Vi skal derfor argumentere
mere for hvorfor vi er nødvendige,“
sagde han. Og det skal
ikke kun ske over for kommunens
politikere. Også hos organisationer,
skolebestyrelser,
grundejerforeninger og private
mennesker der har et behov
parkforvaltningen kan løse.
Lære af fejlene
Seminaret gav et billede af at
parkforvaltningerne står over
for mange udfordringer som
de kun delvis har erfaringer
med. Derfor famles der ofte
frem, delvist støttet af forskningen
og dialogen mellem
forskere, forvaltere og entreprenører.
Skov & Landskab vil
derfor ifølge Christian Lindholst
fortsætte denne dialog
som seminaret indledte.
Forskningen byder selv ind.
Lindholsts eget ph.d.-projekt
om partnerskaber i parkforvaltningen
ventes færdigt i år.
Og i et projekt som Skov &
Landskab udfører sammen
med Slagelse Kommune forsøger
man at få beskrivelsen af
elementer og områder til at
hænge sammen med park- og
naturpolitikken. Der er også
sat en ny erhvervs-ph.d. i søen
med det formål at optimere
samfundsnytten ved driftsopgaver
i grønne områder.
De praktiske erfaringer med
partnering og HelPark har hidtil
brilleret med mange fejltrin.
De er - med Christian Lindholsts
ord - et godt udgangspunkt
for fælles læring i branchen
og for at kunne gøre det
bedre fremover. sh
GRØNT MILJØ 4/2007