Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab
Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab
Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fortsat fra forrige side<br />
Mange KOL-patienter har allerede fået s<strong>til</strong>let diagnosen<br />
hos deres praktiserende læge, hvor Charlotte Fuglsang<br />
gerne ser måling af lungekapaciteten og en snak om rygevaner<br />
gjort obligatorisk. Men også personalet på hospitalet<br />
skal være klar <strong>til</strong> at lære patienten at leve med<br />
sygdommen og tage en ansvar på sig. Hun peger på, at<br />
kun en procent af KOL-patienterne får den rehabilitering,<br />
de har behov for ifølge nyere undersøgelser.<br />
– Nogle får diagnosen hos deres egen læge og andre på<br />
et ambulatorium. Her skal der være nogle, der giver patienten<br />
den rette vejledning, og det er et forløb, hvor<br />
man lærer at tage sygdommen på sig. Med livss<strong>til</strong>ssygdomme<br />
som KOL handler det om, at patienten er villig <strong>til</strong><br />
at indgå i et partnerskab og følge personalets vejledning,<br />
når det gælder rygestop, medicin, fysisk træning og at<br />
håndtere angsten, når den syge får åndenød, siger Charlotte<br />
Fuglsang.<br />
DIABETESFORENINGEN:<br />
Patienten som partner<br />
– Vi skal sætte patienten og hans rejse gennem behandlingssystemet<br />
i centrum. Systemet skal indrette sig efter<br />
patienten, siger Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen.<br />
– Som diabetiker ramt af blindhed, blodpropper eller<br />
skridende nyrefunktion, er det helt anderledes end for<br />
den diabetiker, der kan klare sig med en smule medicin og<br />
vejledning. Jo mere ramt du er, jo mere skal du på en specialiseret<br />
afdeling. Der er et samspil mellem læge, sygeplejerske,<br />
diætist og fodterapeut. I fremtiden skal dette<br />
set up også være uden for hospitalet – der er der ikke kapacitet<br />
<strong>til</strong> det. Mindre kritisk syge patienter har også<br />
brug for hele viften af <strong>til</strong>bud.<br />
Allan Flyvbjerg ser diabetikere som patienter, der både<br />
mødes jævnligt med sundshedspersonalet og som i forvejen<br />
er vant <strong>til</strong> at skulle tage sig af deres egen sygdom i<br />
det daglige. Det giver mulighed for et mere snævert samarbejde.<br />
– Patientens mål er at have et godt liv. Diabetikeren vil<br />
undgå at blive blind eller havne i en kørestol. Midlet <strong>til</strong> at<br />
undgå kørestolen er forebyggelse, så jeg tror mere på et<br />
partnerskab mellem patient og sygehusvæsen end på et<br />
apparat i hvid kittel. Kronikerne har et andet syn på at gå<br />
i partnerskab, fordi de allerede ser personalet i ambulatoriet<br />
hver 3. eller 4. måned, siger han.<br />
Diabetesforeningen ser en fremtid, fl ere patienter er<br />
klædt bedre på <strong>til</strong> at indgå i et samarbejde om behandlingen.<br />
– Patienten bliver en professionel kroniker, der kan gå<br />
meget mere ind i sin egen behandling. Der bliver meget<br />
med SMS og computere, så patienten kan sende sine værdier<br />
for blodtryk og blodsukker uden at mødes fysisk med<br />
sygehuspersonalet, og de kan få svar <strong>til</strong>bage, om de skal<br />
skrue lidt op eller ned for medicinen. Med større indsigt<br />
hos patienten kan han erstatte nogle af de ensartede ambulatoriebesøg<br />
med it. Men der skal også være et <strong>til</strong>bud<br />
<strong>til</strong> folk, der ikke er så stærke, og hvor man skal tage vare<br />
på personen gennem hjemmesygepleje og hjemmehjælp,<br />
siger Allan Flyvbjerg.<br />
– Der er ingen tvivl om, at patienterne vil s<strong>til</strong>le større<br />
krav <strong>til</strong> et ping-pong med hospitalspersonalet i fremtiden.<br />
Der er meget livss<strong>til</strong> i diabetes, så du skal stimulere<br />
<strong>til</strong> egenomsorg.<br />
10 NYH:S OKTOBER 2006<br />
Tema: Fremtidens sundhedssystem