Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Strømlinet og effektiv 0 større og mindre byggeprojekter, 22 afde- 5 lingsfusioner og 16 nye sygdomsbehandlende enheder… Ingen tvivl om, at der med vedtagelsen af Sygehusplan H:S 2000 var igangsat et både ambitiøst, stormombrust og omfattende forandringsprojekt. I alt lukkede man som følge af sygehusplanen over 1.000 somatiske senge. Kommunehospitalet blev lukket, mens Amager Hospital så dagens lys og en række højt specialiserede behandlingsom- Som en udløber af Hospitalsplan H:S 2000 blev H:S Blodbank etableret den 1. juli 1997. De fi re selvstændige blodbanker fusionerede til én bank med tre satellitter. råde blev samlet på Rigshospitalet. Planen blev gennemført i årene fra 1996 til 2000 – og var den første, store milepæl i H:S’ korte historie. Ambitionen var at skabe en bedre og mere rationel hospitalsdrift i hovedstaden – og det lykkedes. I anledning af H:S’ 10 års jubilæum sidste år gjorde administrerende direktør Helle Ulrichsen status: – Jeg synes, at det er stærkt, at vi har formået at sætte fokus på kvalitet i den grad, at vi nu er med til at sætte dagsordenen i Danmark… 4 NYH:S OKTOBER 2006 Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab Mere for mindre konomien har altid fyldt meget i H:S. Hvert Ø år har et nyt budget med nye krav om rationaliseringer set dagens lys, og det er der sådan set ikke så meget at sige til. For H:S blev skabt med kravet om, at udgifterne til hospitalsdrift i hovedstaden skulle bringes på niveau med resten af landet. Fra etableringen af H:S og frem til i dag har H:S således gennemført effektiviseringer og besparelser for mere end 1,3 mia. kr. i alt (2004-prisniveau), og siden 1999 har driftsudgifterne til den somatiske behandling været på niveau med landsgennemsnittet, når der korrigeres for alder og sociale forhold. Den økonomiske mission lykkedes altså. Samtidig har kvaliteten generelt været for opadgående. I takt med rationaliseringerne er ventetiderne på behandling gået ned, de høje faglige ambitioner er fastholdt – og adskillige nye kvalitetsprojekter har set dagens lys. Alt i alt har H:S været den svære og til tider konfl iktfyldte historie om mere kvalitet for mindre midler. Hvis nogle medarbejdere har haft opfattelsen af, at H:S er ét stort spareprojekt, er det ikke helt galt: Beslutningen om at danne H:S blev nemlig truffet med en væsentlig rationaliseringsmulighed for øje. Time out! Et vigtigt led H:S' kvalitetsarbejde har været oprettelsen af Enhed for Patientsikkerhed, som i 2003 lancerede en kampagne med fem trin for at undgå forvekslingskirurgi – herunder en timeout umiddelbart før operationen sættes i gang. Kvalitetsudvikling i højsædet år man siger øget kvalitet i H:S, tænker de N fl este sikkert på akkrediteringsprojektet. Det første initiativ blev taget helt tilbage på en forårsdag i juni 1999, hvor H:S første gang mødtes med Joint Commission International. Og selvom det har været en hård fødsel med både eder og forbandelser undervejs, så har tiden vel bevist, at det var den rigtige vej at gå: Nu følger resten af landet med ad samme vej med Den Danske Kvalitetsmodel. Som fl agskib i kvalitetsarbejdet i H:S er akkrediteringsprojektet svært at komme uden om. Men det står ikke alene. Tidligere sundhedsfaglig direktør i H:S Direktionen Lone de Neergaard fremhævede til NYH:S for ét år siden to andre projekter, der har sat H:S på kvalitetslandkortet: Indikatorprojektet under H:S Enhed for Klinisk Kvalitet og arbejdet for øget patientsikkerhed, som er forankret i H:S Enhed for Patientsikkerhed.
Den digitale fremtid et er noget af en kulturrevolution, når den D traditionelle journal på papir, et arbejdsredskab med hundredårige traditioner, skal erstattes af en digital version af samme. Arbejdet med den elektroniske patientjournal, EPJ’en, som er en af hjørnestenene i H:S’ it-strategi, har været omfattende – og er stadig ikke afsluttet. Men det nærmer sig. Som man kan læse længere inde i dette blad er et af de centrale moduler, medicinmodulet, nu rullet ud. H:S’ it-strategi blev vedtaget i december 2001 og er siden blevet justeret i fl ere omgange. Målsætningen er at udvikle og indføre den kliniske it-arbejdsplads. Og det er et meget stort forandringsprojekt: Nye arbejdsgange kommer til, gamle falder bort, enorme grupper af personale skal undervises i brugen af it-redskaber osv. Som nævnt er arbejdet med at indføre den kliniske it-arbejdsplads langt fra afsluttet – det fortsætter i regionsregi i de kommende år. PDA’erne vinder langsomt frem på de kliniske afsnit. Arbejdet med at indføre EPJ i H:S har været stort – og er endnu ikke afsluttet. Men mange moduler under den Kliniske it-arbejdsplads er allerede i brug. Uddannelse på alle niveauer ag en kort gåtur på en fortravlet hospitals- T gang, og du vil næsten helt sikkert møde fl ere, der er under uddannelse. H:S har haft ansvar for 20 forskellige grunduddannelser, videreuddannelse af ni faggrupper – og efteruddannelse af alle ansatte. Desuden besøger studerende fra medicinstudiet, seks forskellige erhvervsuddannelser og otte mellemlange videregående uddannelser løbende H:S’ hospitaler som led i deres kliniske uddannelsesforløb. På CEKU, Center for Klinisk Uddannelse, på Rigshospitalet forskes der i medicinsk læring – men man træner også de kommende læger i kliniske færdigheder, bl.a. ved hjælp af fantomdukker. Hertil kommer, at også lederne i hele organisationen er blevet opkvalifi ceret. Alle ledere i H:S på klinikchefniveau er blevet efteruddannet gennem H:S Lederprogram, som blev afsluttet tidligere i år. Amager Hospital indtager dog en særstilling, fordi hospitalet har valgt at følge Københavns Amts lederuddannelsesprogram i stedet for H:S. Psykiatrien i det nye årtusinde I oktober 2002 kunne man tage det nyrenoverede Fjordhuset på Sct. Hans Hospital i brug. I dag danner Fjordhuset ramme om kognitiv miljøterapi. andets største koncentration af psykiatri- L ske patienter fi nder man i H:S’ optageområde. Hele 25 pct. af alle danskere med en diagnose for skizofreni og 33 pct. af landets retspsykiatriske patienter bor hér. Derfor har psykiatrien også alle dage udgjort en tung post på budgettet – og derfor har psykiatrien også haft sin helt egen udviklingsplan, som i modsætning til Sygehusplan H:S 2000 ikke var et rationaliseringsprojekt. Ved sin dannelse overtog H:S seks distriktspsykiatriske centre, som siden er blevet udbygget, så der i alt er 14 centre fordelt på Københavns og Frederiksberg Kommuner. Desuden er der blevet oprettet psykiatriske skadestuer på de somatiske hospitaler. I 2000 så projekt OPUS, Opsporing af Unge Skizofrene, dagens lys – et udgående tilbud rettet specielt mod unge. Forsøgsprojektet blev med H:S Psykiatriplan 2003 gjort permanent og udbygget til at dække hele H:S. Grundidéen med psykiatriplanen er, at behandlingen af patientens psykiatriske lidelse skal gribe mindst muligt ind i hverdagen – og videst muligt foregå i patientens eget miljø. Derfor er der også oprettet OP-team, Opsøgende Psykoseteam, som er målrettet de mest syge. Endelig har psykiatrien – akkurat som de somatiske hospitaler – gennemgået en række ny-, tilog ombygningsprojekter. NYH:S OKTOBER 2006 5
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 7 and 8: egen læge til hospitalet og til su
Page 9 and 10: i centrum Og lader patienterne dere
Page 11 and 12: Når lægen og sygeplejersken selv
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15 and 16: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 17 and 18: siger Marianne Wiese, men meget af
Page 19 and 20: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 21 and 22: Anne-Marie Mølbæk, projektkonsule
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?