Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Medicinmodulet EPM fungerer næsten som det skal på Akutmedicinsk Afdeling på Amager Hospital. Og er godt på vej på resten af hospitalet og i hele H:S. Af journalist Annie Hagel It-strategi EPM skal læres gennem praksis ige nu handler det mest om at få sy- L stem og virkelighed til at passe sammen på Akutmedicinsk Afdeling (AMA) på Amager Hospital. Her har læger og sygeplejersker prøvet kræfter med medicinmodul og håndholdt computer siden maj. – Alle er gået på med krum hals, og det går forbavsende godt, når man tænker på, at mange slet ikke var vant til at bruge it, siger afdelingssygeplejerske Lene Hvorup. – Vi er ikke nået dertil, at vi kan overskue, om der sker færre fejl i medicineringen end før, for vi har travlt med at rette andre fejl, som har at gøre med det tekniske og at skulle lære at bruge systemet rigtigt. – Hvis en patient fx indlægges om morgenen og ikke har fået sin medicin, og lægen ordinerer midt på dagen, har den ordination først virkning fra kl. 8 næste morgen ifølge systemet. Men i virkeligheden skal patienten jo have sin medicin og får den. Det kan bare ikke ses i computersystemet. Det har vi løst ved, at lægerne nu retter ordinationen, så den gælder fra kl. 8 samme dag, selv om den først er givet kl.10, siger Lene Hvorup. – Et andet problem er, at når lægen ordinerer medicin i form af pulver, fremgår det ikke af computerskærmen, at det skal opløses i vand. – Det ved enhver sygeplejerske selvfølgelig godt og gør det. Men det kan ikke ses i systemet. – Et er systemet, noget andet er de arbejdsgange, som er på en afdeling, de kan være svære at analysere, siger Anne-Marie Mølbæk, der er ansvarlig for implementering af EPM på Amager Hospital. Hun har oplært 12 læger og sygeplejersker, som har undervist deres kolleger i medicinmodulet. Desuden har hun undervist superbrugere, som skal støtte både undervisere og øvrige kolleger ude på afdelingerne. Underviserne har fået syv dages undervisning. Superbrugerne har fået en hel og tre halve dage. Alle sygeplejersker har fået tre timers undervisning i medicinmodulet – lægerne en halv time mindre. – Det er kun lige nok til, at man kan genkende skærmbilledet, ikke nok til at man er kompetent til at bruge computeren. Det skal man lære i praksis ude på afdelingerne – og ved at spørge hinanden. Og sådan er det også gået, siger Lene Hvorup. Alle lærte hurtigt at bruge hjælp-knappen og at spørge hinanden, når der opstod problemer. Nu kan 95 pct. bruge systemet. Computerne ”frøs” Et af de irriterende problemer var, at skærmbilledet på de små håndholdte computere i den første måned var tilbøjelige til at ”fryse fast”. Så er der ikke andet at gøre end at genstarte dem. – Men det tager jo tid, og det er jo ikke det, vi har mest af, siger Lene Hvorup. Om computerne frøs på grund af problemer med det trådløse netværk, eller fordi personalet ikke havde vænnet sig til at bruge dem rigtigt, er Lene Hvorup og Anne-Marie Mølbæk ikke helt sikre på. Men i alt fald fungerer tre fjerdedele af computerne på AMA nu hele tiden. – Det er da svært at vænne sig til de små computere – det er ligesom at få en ny mobiltelefon. Man kigger på knapperne og ved ikke, hvad de skal bruges til, siger Anne-Marie Mølbæk. – Det kræver tid. – Der er en tilbøjelighed til at tro, at når man indfører ny teknik, så fungerer den bare med det samme. Men sådan er det ikke. Det – Man skal lære i praksis ude på afdelingerne, og ved at spørge hinanden. Og sådan er det også gået. Alle lærte hurtigt at bruge hjælp-knappen og at spørge hinanden, når der opstod problemer. Nu kan 95 pct. bruge systemet. Lene Hvorup, afdelingssygeplejerske, Akutmedicinsk Afdeling, Amager Hospital 20 NYH:S OKTOBER 2006 Samarbejde om Klinisk Proces-modul stoppet – EPM fortsætter Af Tine Mark Jensen, H:S Direktionen øbenhavns Amt, H:S og et konsortium bestående af K WM data og ACURE (IBM) har aftalt at stoppe samarbejdet om levering af Klinisk Proces-modul til den elektroniske patientjournal. Klinisk procesmodul er ét af fem moduler i den fremtidige EPJ i hovedstadsregionen og var planlagt som dét modul, der skulle understøtte klinikerne i deres arbejde med at planlægge og dokumentere undersøgelse, behandling og pleje. Arbejdet med de øvrige moduler, bl.a. elektronisk patientmedicinering (EPM) fortsætter. Samarbejdet blev stoppet, da leveringen af modulet ville blive forsinket med ca. tre år. Men it-strategien lever stadig, og it-direktør i Region Hovedstaden Jan Kold tager situationen roligt og ser den som en anledning til at stoppe op og justere ud fra de erfaringer, man har nu: – It-strategiens vision er stadig den samme. Det er vigtigt at understrege, at selvom samarbejdet med leverandøren er ophørt, så fortsætter udrulningen af EPM på regionens hospitaler. Og vi arbejder på at løse de problemer, der er omkring EPM, så det kan køre optimalt. - Regionsdannelsen og lukningen af Klinisk Proces er et oplagt tidspunkt at stoppe op og justere alle projekter. Vi skal fi nde en løsning, der på sigt kan opfylde it-strategiens mål og formulere det samlede EPJ-program for Region Hovedstaden. Vi ser også på erfaringerne med standardløsninger, der er tilpasset det enkelte hospital. Det er en mindre ambitiøs løsning, men noget som klinikerne hurtigere kan få gavn af. Vi har fokus på, hvordan vi bedst hjælper klinikerne hurtigt. Det videre arbejde med at fi nde konkrete løsninger for vores samlede kliniske it-arbejdsplads vil blive tæt koordineret med den nationale EPJ-enhed under Sundhedsministeriet, slutter Jan Kold. ● Siden 2002 har H:S og Københavns Amt arbejdet med at udvikle den elektroniske patientjournal. ● Målet er at støtte de tværgående kliniske processer og herunder fremme henholdsvis sammenhængende patientforløb på tværs af enheder, hospitaler og sektorer i sundhedsvæsnet, øget patientsikkerhed, rationelle arbejdsgange, effektiv resurseanvendelse, dokumenteret høj kvalitet i diagnostik, behandling og pleje samt støtte til de kliniske medarbejderes arbejde. ● Den elektroniske patientjournal indeholder fl ere moduler, hvor Klinisk Procesmodulet skulle være et dem. Modulet skulle understøtte klinikerne i deres arbejde med at dokumentere og planlægge undersøgelse, behandling og pleje af patienterne. ● Andre moduler i EPJ er fx det elektroniske medicinmodul, som er i gang med at blive implementeret på hospitalerne i H:S og Københavns Amt. Derudover er der et rapporteringsmodul, et laboratoriemodul (LABKA), et bookingmodul og et afregningsmodul. Arbejdet med disse moduler fortsætter uafhængigt af Klinisk Procesmodulet.
Anne-Marie Mølbæk, projektkonsulent, it-afdelingen, Amager Hospital – Sygeplejerskerne klager over, at medicineringen tager længere tid på den nye måde – og det er rigtigt. Sikkerhed tager længere tid. koster både tid og penge, siger Anne-Marie Mølbæk. Men hun er ikke i tvivl om, at om et år eller to vil ingen ønske sig papirskemaet tilbage. – Man skal bare være klar over, at der hele tiden sker forandringer, fordi vi skal tilpasse systemet til virkeligheden. Det holder ikke op, siger hun. – Vi har lært at bruge så meget andet kompliceret udstyr, så det her skal vi nok også lære, siger Lene Hvorup. – Det handler bare om at tro på, det bliver godt. Hun er ikke i tvivl om, at gevinsten bliver større sikkerhed for, at patienterne får den rette medicin i den rette dosis til rette tid. Sygeplejerskerne klager over, at medicineringen tager længere tid på den nye måde. – Og det er rigtigt, siger Anne-Marie Mølbæk. – Sikkerhed tager længere tid. Lene Hvorup er overbevist om, at sygeplejerskerne bliver glade for systemet. Ikke mindst på grund af den større sikkerhed. – Der er ikke noget værre for en sygeplejerske end at have givet en patient den forkerte medicin, siger hun. Forskellige systemer Det er ikke kun personalet på Amager Hospital, der har haft problemer med de små håndholdte computere. Det har mange oplevet, erkender Bo G. Larsen, IT-konsulent i H:S. – Der har været irriterende tekniske problemer, og så er de små computere for langsomme, fordi man skal trykke på mange knapper for at sætte de nødvendige krydser og ”vinger”. Så nu er vi i gang med at bygge programmet om, så det bliver enklere, siger han. Det er meget forskelligt, hvordan hospitalerne har tilrettelagt forløbet i forbindelse med indførelsen af EPM. Men i løbet af efteråret er alle med. Hospitalerne i Frederiksborg Amt og på Bornholm er i gang med at indføre samme system som H:S. Mens hospitalerne i Københavns Amt har fået en nyere version af samme system, men på en anden platform. De to versioner af medicinmodulet, der pr. 1. januar 2007 fi ndes i hovedstadsregionen, kan ikke kommunikere direkte. Der bliver et praktisk sammenfl etningsproblem, siger EPM-applikationskoordinator, læge Mette Arrøe, fra H:S Direktionens Informatikafdeling. Hun tør ikke gætte på, hvor lang tid der vil gå, før Region Hovedstaden har ét fælles EPM. For ikke alene er systemerne forskellige i udgangspunktet. De er På den håndholdte computer kan sygeplejersken se, hvike typer og hvor meget medicin patienten skal have. også blevet udviklet, efter at de er taget i brug, for at kunne passe til de behov, der har vist sig. Totalt billede – Der er fordele og ulemper ved begge versioner, men det afgørende er, at vi nu har udviklet dem efter brugernes behov og ønsker, siger Mette Arrøe. – Der er stadig mangler i systemet, som gør, at man må have papir ved siden af. Det gælder medicin til patienter, som skal have deres dosering ændret hyppigt, eller som skal have helt specielle lægemidler. Her er EPM ikke med endnu. – Men det skal nok komme, mener Mette Arrøe og tilføjer, at det allervigtigste er, at det i EPM er patienten, der er den centrale fi gur. Med EPM får vi et billede af den totale mængde medicin, patienten får, i alt fald ind til udskrivelsen, siger hun og ser frem til den dag, de praktiserende læger også er med i EPM. Lægesekretærer skal fastholdes Med Klinisk Proces’ ophør bortfalder det modul, der bl. a. skulle erstatte arbejdet med journalskrivning i traditionel forstand, fremfi nding og arkivering af journaler osv. Det betyder, at H:S Direktionen nu forudser, at behovet for lægesekretærer i en årrække fremover vil være væsentligt større, end man tidligere har meldt ud – og at der derfor er en risiko for, at manglen på arbejdskraft bliver forværret. Centralt og på de enkelte hospitaler skal der derfor nu arbejdes på at fastholde lægesekretærerne. Det kan fx ske gennem kompetenceudvikling, seniorordninger mv. Det skal også vurderes, om der er behov for at justere på optaget til uddannelsen og måske også justere uddannelsens profi l. Med udgangspunkt i it-strategien er der allerede iværksat en række projekter til kompetenceudvikling af lægesekretærer i H:S. De initiativer vil fortsat være nyttige, fordi it generelt vil spille en stadig større rolle i klinikken fremover. – ujj NYH:S OKTOBER 2006 21
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 5 and 6: Den digitale fremtid et er noget af
Page 7 and 8: egen læge til hospitalet og til su
Page 9 and 10: i centrum Og lader patienterne dere
Page 11 and 12: Når lægen og sygeplejersken selv
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15 and 16: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 17 and 18: siger Marianne Wiese, men meget af
Page 19: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?