Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Vi skal blive bedre til patientforløb Svend Hartling, nyudnævnt koncerndirektør i Region Hovedstaden, er klar til at indrømme, at det kan være svært at bevare optimismen i den konstante strøm af udmeldte sparekrav på sundhedsområdet. Men han understreger, at der skam er grund til optimisme: Regionen har potentialet til at forbedre sundhedsindsatsen markant. Af Ulf Joel Jensen, NYH:S jagten på fremtidens sundheds- I væsen er NYH:S søgt nordpå. Til Hillerød og et af de allernærmeste forandringsprojekter for sundhedssekto- 6 NYH:S OKTOBER 2006 Tema: Fremtidens sundhedssystem ren i hovedstaden – og måske også potentielt allerstørste. Med regionsdannelsen lige om hjørnet virker det naturligt at bede koncerndirektionen i den kommende Region Hovedstaden om at kigge i krystalkuglen. Det første, der slår en, er, at heroppe er fremtiden lige akkurat begyndt: Vi har fået en aftale med Svend Hartling dagen inden hans første månedsjubilæum som koncerndirektør, og alting virker i det hele taget meget nyt – og frem for alt nyindfl yttet: Regionssekretariatet er oppe i fulde omdrejninger, folk nærmest småløber ud og ind ad døre, haster forbi på gangene – der er konstant aktivitet. Men her og der står der også stadig en fl yttekasse, på Svend Hartlings kontor ligger skrivebordslampen stadig på reolen, bare halvt udpakket, og han starter selv interviewet med at få øje på prislappen på sin kontorstol, pille den af og smide den i skraldespanden. Trods en måned på jobbet har der ikke været mange ledige stunder til at fi losofere bag skrivebordet, så der går også lige et par øjeblikke med at hitte ud af betjenin- gen af stol og bord – herefter med at fi nde en rimelig indstilling. Men så er vi også klar. Fokus på specialeplanlægning ● Svend Hartling, som nytiltrådt koncerndirektør for Region Hovedstaden med specielt fokus på sygehusområdet, så må du kunne give et bud på, hvordan medarbejderne på hospitalerne i første omgang kommer til at mærke til regionen? – I første omgang tror jeg egentlig ikke, at personalet kommer til at mærke noget videre til regionsdannelsen – ikke mere end man allerede gør. Driften fortsætter jo: Der vil stadigvæk være de samme patienter, som har brug for samme omhyggelige og omsorgsfulde pleje og behandling, som de har i dag. Men der vil nok også komme en periode, og måske er den allerede startet, med begyndende uro og bekymring over fremtiden, når vi for alvor tager hul på specialeplanlægningen. ● Hvor langt er man nået med specialeplanlægningen? – Jamen, vi er kun lige ved begyndelsen. Netop i dag har vi fået nedsat de – Vores middellevetid er for lav i forhold til dem, vi sammenligner os med. Der ligger en meget stor opdragelsesopgave i landet som helhed og Region Hoved staden i særdeleshed. Svend Hartling, koncerndirektør, Region Hovedstaden. Sundhedsfaglige Råd for Region Hovedstaden, og de bliver en vigtig brik i arbejdet med at belyse de faglige udfordringer i hvert enkelt speciale. Men man kan da sige, at skal Specialeplanen være klar til udrulning fra budgetår 2008, så skal den ligge klar til høring til maj næste år. Så det er afgjort noget, der står endda meget højt på dagsordnen lige nu. ● Og kan du sige noget om, hvordan den kommer til at påvirke medarbejdernes hverdag? – I virkeligheden ikke. Eftersom vi slet ikke har taget hul på den egentlige planlægning endnu, er det alt for tidligt. Men jeg vil gerne understrege, at sundhedsvæsnet i H:S og de to amter jo ikke har for meget kapacitet i dag. Derfor vil der også blive brug for alle hænder og alle hjerner fremover. Der er altså ingen, der skal frygte for deres job. Men omvendt kommer vi nok ikke uden om, at nogle jobs får nye adresser – og at der derfor bliver nogen medarbejdere, som kommer til at arbejde andre steder i fremtiden. Men tættere på end det, kan jeg simpelt hen ikke komme det endnu. Fokus på bedre overgange ● Hvis vi så vender blikket mod patienterne – hvordan kommer de til at mærke regionen? – Skal de mærke regionen? Hvis de skal, så skal de mærke den i form af bedre, mere sammenhængende og strømlinede patientforløb end tidligere. De skal frem for alt ikke mærke, at de går fra ét sundhedssystem til et andet, når de fx skifter behandler fra
egen læge til hospitalet og til sundhedscenter. – Vi har jo allerede et velfungerende sundhedsvæsen. Og det skal der sådan set bare bygges videre på. Den faglige kvalitet i behandling og pleje er god, men patienttilfredshedsundersøgelserne viser også, at det kniber i overgangene. Fra afdeling til afdeling og fra sektor til sektor. – Vi er allerede nu i gang med at lave rammerne for de sundhedsaftaler, vi skal indgå med hver enkelt af de 29 kommuner, der er i regionen. Det er de aftaler, der bl.a. skal rumme genoptræningsforløb, initiativer omkring forebyggelse, konkrete retningslinjer for indlæggelses- og udskrivningsforløb osv. – De endelige aftaler skal ligge klar til godkendelse i Sundhedsstyrelsen til april næste år, og det er en krævende opgave at få udarbejdet aftalerne, dels fordi vi gerne vil lave dem så ambitiøse som overhovedet muligt i samarbejde med kommunerne og praksislægerne – og dels fordi der er store forskelle kommunerne imellem. Og det, der er det helt centrale med sundhedsaftalerne, er, at patienterne ikke skal reduceres til en brik i et stort, administrativt spil. De skal tværtimod opleve et sammenhængende forløb. Patientskoler ● Nu nævner du selv samarbejdet med kommunerne. Fremover bliver det primære forebyggelsesarbejde jo en kommunal opgave. Det må da medføre nogle forandringer? – Det er rigtigt, at kommunerne har fået en stor, den største, forebyggelsesopgave. Men i realiteten mener jeg ikke, at man kan skille forebyggelsen fra det kliniske arbejde. Der vil altid ligge et element af forebyggelse i den kliniske behandling. Hvis der fx bliver indlagt en patient med lungebetændelse, så vil det være uansvarligt, hvis ikke lægen tog en rygestop-samtale med patienten, forudsat patienten ryger selvfølgelig. Så nogle af forandringerne bliver måske mere administrative eller organisatoriske, end de bliver lavpraktiske. – Men derudover kommer der mere fokus på forebyggelse i fremtiden, er jeg overbevist om. Det er et af de områder, hvor der er de bedste muligheder for et godt og frugtbart samarbejde mellem kommuner og regionen. Man kunne fx forestille sig patientskoler på hospitalerne, hvor man underviser i de store områder – diabetes, KOL, ryglidelser, motion osv. Og man kunne omvendt også forestille sig, at hospitalerne får en mere udgående rolle med personale, der tager ud og underviser borgerne i forebyggelse. Danmark halter bagud ● Hvad er ambitionen med Region Hovedstaden? Og tidshorisonten – hvornår kan vi forvente, at regionen træder i karakter, hvis man kan bruge det udtryk? – Jeg tror, det kommer til at tage mellem tre og fem år, før man for alvor kan se hele potentialet i regionsdannelsen. Det hænger sammen med, at der jo ikke er oceaner af penge, og derfor må vi tage forbedrings- og udviklingsopgaverne sådan lidt i bidder. – Og visionen er jo helt klart at få et sundhedsvæsen af den bedste kvalitet – også målt internationalt. Med udvikling, forskning, uddannelse af højeste karat – og et arbejdsmiljø, der gør det interessant at være medarbejder – og dermed skaber hele fundamentet for udviklingen… ● Men har vi ikke det allerede? Altså et sundhedsvæsen af international klasse med høj klasse i forskning og uddannelse osv.? – Jo, det kan man sige. Men samtidig er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmark stadigvæk er bagud på mange områder – det viser internationale sundhedsundersøgelser jo. Vores middellevetid er for lav i forhold til dem, vi sammenligner os med osv. Der ligger en meget stor opdragelsesopgave i landet som helhed og Region Hovedstaden i særdeleshed – en opgave med at løfte den generelle sundhed. Plads til at blive bedre – Men derudover har vi altså også nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre i regionen mere specifi kt: Som jeg talte om tidligere, så er vi ikke gode nok til at sikre patienter, som bevæger sig mellem fl ere instanser. Der er for ofte patienter, som på en eller anden måde bliver tabt mellem to faser af deres forløb. – Mange steder er vi også for afhængige af enkeltpersoner. Nogle enkelte meget dygtige medarbejdere, som vi hverken kan, vil eller skal undvære – men et sådan system bliver meget sårbart. Så der har vi dels en uddannelsesopgave og dels en organisatorisk opgave, som skal gøre vores behandlingssystem mindre sårbart. ● Men regionen bliver jo også født med et krav om besparelser på sundhedsområdet – hvordan passer det med ambitionen om at blive bedre? – Det er rigtigt, at der sikkert er nogen, der har svært ved at bevare troen på fremtiden pga. de tilbagevendende krav om besparelser og effektiviseringer. Men netop pga. regionsdannelsen, så mener jeg, at der er grund til optimisme: Nu får vi en størrelse, som giver os helt andre muligheder i fremti- TEMAET ER ILLUSTRERET AF MORTEN VOIGT den, og der er i hvert fald ingen grund til ikke at gribe de forbedrings- og rationaliseringsmuligheder, der ligger i fusionen. – Endelig er der jo også forskningsområdet. Nu kan vi jo – hvis man skal sige det lidt frækt – omsider holde op med at konkurrere imellem enhederne. Nu bliver vi én stor enhed, som har befolkningsgrundlaget til at gennemføre meget store befolkningsundersøgelser. Vi har den sundhedsvidenskabelige viden – både på hospitalerne, i industrien og universitetsmiljøerne, der gør, at vi kan blive en vækstdynamo i sundhedsforskningen, også internationalt og gerne i samarbejde med Øresundsregionen, slutter Svend Hartling. NYH:S OKTOBER 2006 7
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 5: Den digitale fremtid et er noget af
Page 9 and 10: i centrum Og lader patienterne dere
Page 11 and 12: Når lægen og sygeplejersken selv
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15 and 16: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 17 and 18: siger Marianne Wiese, men meget af
Page 19 and 20: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 21 and 22: Anne-Marie Mølbæk, projektkonsule
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?