Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Marianne Wieses blå bog Marianne Wiese er oprindelig uddannet cand.jur. Gennem en stilling i Amtsrådsforeningen kom hun via Sundhedsministeriet i kontakt med psykiatrien. Hun var bl.a. med til at lave Den Psykiatriske Temaplanrunde og fandt hurtigt ud af, at psykiatrien var et godt sted at arbejde: Gode mennesker, som brænder for deres fag, et spændende felt, som det giver mening at bruge sin tid på. I slutningen af 1996 tiltrådte hun den nyoprettede stilling som psykiatrichef i Frederiksborg Amt, og siden 1. april i år har hun været udpeget som kommende psykiatridirektør i Region Hovedstaden. Trods sin juridiske baggrund understreger Marianne Wiese, at hun har stor erfaring med arbejdsvilkårene i psykiatrien, og hun lægger vægt på, at man skal have ordentlige rammer for at kunne udføre sit arbejde godt. Psykiatri 16 NYH:S OKTOBER 2006 Fra biroller til hovedrollen Psykiatrien kommer til at gennemgå store organisatoriske forandringer ved årsskiftet. Udskillelsen til et selvstændigt virksomhedsområde i Region Hovedstaden er noget, der har optaget de fl este ansatte i psykiatrien – og NYH:S har sat Marianne Wiese stævne for at høre om hendes forventninger og ambitioner på psykiatriens vegne i hovedstadsområdet. Af Ulf Joel jensen, NYH:S en første januar sker det, som D fl ere har frygtet, og alle har haft forholdsvis kort tid til at vænne sig til: Psykiatrien i H:S udskilles fra hospitalerne, slåes sammen med amternes psykiatriske behandlingstilbud og samles i den næststørste, selvstændige virksomhed under Region Hovedstaden. Spørgsmålet er så, om der reelt er grund til frygt – om hverdagen overhovedet kommer til at føles anderledes i den nye organisatoriske virkelighed? Det kan tiden vel kun vise – men NYH:S har alligevel forsøgt sig med et svar og er i sin søgen herefter rejst nordpå for at tage en snak med den kommende direktør for Psykiatrivirksomheden Marianne Wiese. Én ting bliver meget hurtigt klart: Ambitioner og mod på fremtiden er ingen mangelvare på direktionsgangen i virksomheden… Fra birolle til hovedrolle Da det stod klart, at psykiatrien skulle samles i en selvstændig virksomhed og altså udskilles fra hospitalerne, så var der mange i H:S, som ikke blev glade… Kan du svare på, hvorfor psykiatrien ikke længere skal høre til på hospitalerne? – Altså det er jeg måske ikke den – Vi har en meget stor forpligtigelse: Ud over retssystemet er vi den eneste institution i samfundet, der har en lovreguleret ret til magtanvendelse. Og den slags forpligter. Derfor er det også vigtigt, at vi er selvkritiske og selvransagende. Marianne Wiese, direktør for Psykiatrivirksomheden, Region Hovedstaden helt rigtige at spørge om: Det er jo en politisk beslutning… Men den må jo formodes at bero på, at der er fordele ved den valgte model frem for den anden? – Ja. Det er jo altid en afvejning for og imod. I fremtiden får vi i psykiatrien mulighed for at samle kræfterne og optimere indsatsen – vi bliver synlige på en helt anden måde, end vi er vant til. I stedet for at være en del af en række større virksomheder, så bliver psykiatrien nu til en stor virksomhed selv. I stedet for at spille en birolle, kan man sige, så kommer vi til at spille hovedrollen. Og dét, synes jeg, er meget positivt. Vi bliver stærke og får en helt anden platform pga. vores størrelse alene, siger Marianne Wiese. – Ved at samle os i én enhed får vi meget bedre muligheder for at videndele i stedet for at konkurrere indbyrdes – og det, er jeg sikker på, vil være med til at udvikle behandlingen, plejen og forskningen. Erfaringer fra Frederiksborg Amt Tror du, de ansatte kommer til at mærke en forskel i hverdagen, når psykiatrien etablerer sig som en selvstændig virksomhed? – Igen er det jo svært at sige, men vi var igennem samme øvelse for ni år siden i Frederiksborg Amt: 1. januar 1998 blev psykiatrien skilt ud som et selvstændigt sygehus – fra at have været en del af Hillerød Sygehus. Og i april året efter blev vi så forvaltningsmæssigt fl yttet fra Sundhedsforvaltningen til Socialforvaltningen. Og erfaringen siger, forklarer Marianne Wiese, at der sker ændringer i den nære hverdag, selvom medarbejderne i en meget lang periode vil fastholde deres identitet som hospitalsansat snarere end som ansat i Psykiatrivirksomheden: – Noget af det første, man vil opleve, er, at man ikke længere automatisk tænkes med… Mange har et stort netværk på tværs af deres arbejdsplads: De er med i kunstforenin- ger, kantineudvalg, samarbejdsudvalg osv., og selvom de sandsynligvis også fremover vil kunne deltage i de samme udvalg og foreninger, så skal de selv opsøge det, fordi de ikke formelt er en del af hospitalet længere. Og det gælder også de faglige fællesskaber, man er en del af på tværs af hospitalet. Dér vil det kunne mærkes, siger Marianne Wiese, som dog understreger, at udskilningen ikke har haft nogen negativ betydning for det faglige kliniske samarbejde i Frederiksborg Amt. – Erfaringen her fra amtet er også, at man meget hurtigt begynder at søge sammen i den nye enhed. Man etablerer sig i nye faglige fora, hvor alle, der deltager, har det psykiatriske speciale som arbejdsområde. Dette store nye faglige fællesskab, er jeg sikker på, vil blive oplevet som meget positivt og givende, siger Marianne Wiese. Refl ektoriske rum Hvad bliver din og den øvrige ledelses rolle i forhold til de enkelte medarbejder i overgangsfasen? – En af vores største opgaver i starten bliver at bringe folk sammen. Vi skal sørge for, at alle de ansatte kommer til at føle sig som en del af Psykiatrivirksomheden. Og det gør man bl.a. ved at bringe folk sammen. Fagligt og kollegialt. Vertikalt og horisontalt. Vi skal have skabt nogle fælles, refl ektoriske rum til de ansatte. – Selvom vi skal respektere de mange forskellige kulturer, der kommer til at eksistere i vores virksomhed, så skal vi også have skabt en ny, fælles kultur. Det er vigtigt, at medarbejderne tror på det her projekt. Psykiatrien har rigtigt meget at være stolt af – og det skal vi holde fast i, understreger Marianne Wiese. Møderne på tværs starter allerede til november i år, hvor alle afdelingsledelser i den kommende psykiatrivirksomhed for første gang mødes i forsøget på at skabe rammerne for en fælles kultur. Det er langt fra gjort med det,
siger Marianne Wiese, men meget af den kulturelle selvforståelse bliver videreformidlet gennem de enkelte ledelser – og derfor er det et naturligt sted at starte, mener hun. De positive historier skal ud Du siger, at psykiatrien har meget at være stolt over – men det er måske ikke altid det, man får indtryk af gennem medierne. Psykiatrien er også meget udskældt? – Det, ved jeg ikke, om jeg synes, er rigtigt. Det er rigtigt, at vi er meget i fokus – men det er kun godt: Det sikrer faget politisk bevågenhed, og det skal vi være glade for. Det er langt bedre at være i fokus, end det er at blive glemt, siger Marianne Wiese. Hun fortsætter: – Og det er også ekstra vigtigt med fokus på vores område, fordi vi har en meget stor forpligtigelse: Ud over retssystemet er vi den eneste institution i samfundet, der har en lovreguleret ret til magtanvendelse. Og den slags forpligter. Derfor er det også vigtigt, at vi er selvkritiske og selvransagende. – Når det så er sagt, så kan jeg da godt blive træt af, at psykiatrien groft sagt kun får offentlig omtale, når det går galt. Jeg vil arbejde på, at vi bliver endnu bedre til at aftabuisere området. Vi skal ud med de positive historier. Vi skal fortælle, når det lykkes. Vi skal forklare, at de fl este patienter i psykiatrien faktisk bliver helbredt, pointerer Marianne Wiese. Fem hurtige til Marianne Wiese: ● Hvor kommer patienterne til at mærke en forskel i fremtidens psykiatriske behandling? – Den psykaitriske behandling vil blive mere ensartet i hele regionen. Vi vil få nye udviklingsmuligheder, fordi vi bliver så stor og synlig en virksomhed – og det vil gavne både patienter og pårørende. ● Hvor kommer de ansatte til at mærke en forskel? Mange vil sikkert i starten savne tilhørsforholdet til hospitalet, men psykiatrivirksomheden er da også et hospital på fl ere adresser, og forhåbentlig vil mange også ret hurtigt opleve fordelene i at indgå i en række fagligt udviklende fora på tværs af regionen, hvor alle de deltagende kommer fra forskellige kulturer, men har fælles baggrund i psykiatrien. ● Hvad bliver den største udfordring? Der bliver fl ere. Økonomien bliver trang – men der kommer også en særlig udfordring i samarbejdet med kommunerne, som jo har fået en stor del af de socialpsykiatriske tilbud ind under sig. Det er noget, der skal arbejdes intenst med i sundhedsaftalerne med de enkelte kommuner – og det gør vi naturligvis. ● Bliver det vanskeligere at rekruttere læger, når psykiatrien ikke længere hører under hospitalerne? Jeg tror ikke, rekrutteringsproblemerne bunder i det. Det kan hænge sammen med, at det psykiatriske speciale ikke er en del af turnusuddannelsen. Det betyder, at mange unge læger ikke får kendskab til de mange karrieremuligheder, der er i psykiatrien – herunder bl.a. kontakt med internationale forskningsmiljøer. Netop det, at vi bliver en selvstændig virksomhed, giver en unik mulighed for at formidle, hvor spændende specialet er og dermed forbedre rekrutteringen til faget. ● Hvordan vil du forbedre psykiatriens ry i offentligheden? Er det ikke godt allerede? Uanset hvad, så mener jeg, at vi skal blive bedre til at fortælle de positive historier. Psykiatrien har meget at være stolt af – rigtigt meget – og det skal vi ikke være bange for at dele med offentligheden. Desuden skylder vi patienterne og borgerne, at vi arbejder aktivt på at nedbryde tabuer om psykisk sygdom. NYH:S OKTOBER 2006 17
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 5 and 6: Den digitale fremtid et er noget af
Page 7 and 8: egen læge til hospitalet og til su
Page 9 and 10: i centrum Og lader patienterne dere
Page 11 and 12: Når lægen og sygeplejersken selv
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 19 and 20: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 21 and 22: Anne-Marie Mølbæk, projektkonsule
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?