Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Fortsat fra forrige side Mange KOL-patienter har allerede fået stillet diagnosen hos deres praktiserende læge, hvor Charlotte Fuglsang gerne ser måling af lungekapaciteten og en snak om rygevaner gjort obligatorisk. Men også personalet på hospitalet skal være klar til at lære patienten at leve med sygdommen og tage en ansvar på sig. Hun peger på, at kun en procent af KOL-patienterne får den rehabilitering, de har behov for ifølge nyere undersøgelser. – Nogle får diagnosen hos deres egen læge og andre på et ambulatorium. Her skal der være nogle, der giver patienten den rette vejledning, og det er et forløb, hvor man lærer at tage sygdommen på sig. Med livsstilssygdomme som KOL handler det om, at patienten er villig til at indgå i et partnerskab og følge personalets vejledning, når det gælder rygestop, medicin, fysisk træning og at håndtere angsten, når den syge får åndenød, siger Charlotte Fuglsang. DIABETESFORENINGEN: Patienten som partner – Vi skal sætte patienten og hans rejse gennem behandlingssystemet i centrum. Systemet skal indrette sig efter patienten, siger Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. – Som diabetiker ramt af blindhed, blodpropper eller skridende nyrefunktion, er det helt anderledes end for den diabetiker, der kan klare sig med en smule medicin og vejledning. Jo mere ramt du er, jo mere skal du på en specialiseret afdeling. Der er et samspil mellem læge, sygeplejerske, diætist og fodterapeut. I fremtiden skal dette set up også være uden for hospitalet – der er der ikke kapacitet til det. Mindre kritisk syge patienter har også brug for hele viften af tilbud. Allan Flyvbjerg ser diabetikere som patienter, der både mødes jævnligt med sundshedspersonalet og som i forvejen er vant til at skulle tage sig af deres egen sygdom i det daglige. Det giver mulighed for et mere snævert samarbejde. – Patientens mål er at have et godt liv. Diabetikeren vil undgå at blive blind eller havne i en kørestol. Midlet til at undgå kørestolen er forebyggelse, så jeg tror mere på et partnerskab mellem patient og sygehusvæsen end på et apparat i hvid kittel. Kronikerne har et andet syn på at gå i partnerskab, fordi de allerede ser personalet i ambulatoriet hver 3. eller 4. måned, siger han. Diabetesforeningen ser en fremtid, fl ere patienter er klædt bedre på til at indgå i et samarbejde om behandlingen. – Patienten bliver en professionel kroniker, der kan gå meget mere ind i sin egen behandling. Der bliver meget med SMS og computere, så patienten kan sende sine værdier for blodtryk og blodsukker uden at mødes fysisk med sygehuspersonalet, og de kan få svar tilbage, om de skal skrue lidt op eller ned for medicinen. Med større indsigt hos patienten kan han erstatte nogle af de ensartede ambulatoriebesøg med it. Men der skal også være et tilbud til folk, der ikke er så stærke, og hvor man skal tage vare på personen gennem hjemmesygepleje og hjemmehjælp, siger Allan Flyvbjerg. – Der er ingen tvivl om, at patienterne vil stille større krav til et ping-pong med hospitalspersonalet i fremtiden. Der er meget livsstil i diabetes, så du skal stimulere til egenomsorg. 10 NYH:S OKTOBER 2006 Tema: Fremtidens sundhedssystem
Når lægen og sygeplejersken selv bliver indlagt Hvordan bliver kvaliteten på hospitalerne bedømt, når det er personalet selv, der ligger i sengen? Godt, lyder det overordnede svar. Af journalist Ole Grosen vorfor skal man fi nde sig i, at nabo- H en snorker? Det er ikke bare pjat, det betyder noget at sove og spise ordentligt. Finn Gyntelberg, ledende overlæge og professor på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, hentyder til, at knap 70 pct. af læger og sygeplejersker savner muligheden for at ligge på enestue, når de selv er indlagt. Han kalder den manglende enestue for ”en systemfejl af dimensioner.” Finn Gyntelberg er en af forfatterne til rapporten Læger og sygeplejerskers vurdering af kvaliteten i hospitalsvæsenet – som patient eller pårørende. Her har over 3.000 læger og sygeplejersker fra hele landet besvaret spørgsmål om deres egen indlæggelse. Ideen bag rapporten er, at de ansatte er fagligt bedre klædt på til at vurdere hospitalernes kvalitet. 85 pct. af dem er tilfredse eller meget tilfredse med pleje, diagnostik og behandling, viser tallene, og næsten samtlige adspurgte havde positive eller neutrale forventninger til de tre arbejdsområder før indlæggelsen. – Både læger og sygeplejersker har en vældig tiltro til systemet, og resultatet adskiller sig ikke voldsomt fra andre tilfredshedsundersøgelser. Rapporten kan indgå sammen med andre undersøgelser, så målingen af kvalitet forhåbentlig bliver mere dækkende, siger Finn Gyntelberg. Han hæfter sig ved det positive i, at læger og sygeplejersker i meget stort omfang har fået den korrekte medicin, men kan ikke afvise, at det netop skyldes patienternes faglighed. – Der er ikke ret mange, der er blevet fejlmedicineret. Det er tankevækkende, men det er nok fordi, patienterne opdager det i tide, hvis tabletten er gul i stedet for hvid, siger han. Behandlingskomplikationer oplevede hver femte af de indlagte læger og patienter, og af den gruppe mente næsten halvdelen, at komplikationerne kunne være undgået. – Og ja, de har formentlig været udsat for komplikationer, der kunne være undgået. Det er deres egen, subjektive vurdering – forhåbentlig på et mere professionelt niveau, men det er ikke objektive sandheder, siger Finn Gyntelberg. Han mener, at fremtidens patienter vil kræve en meget højere standard, når det gælder hospitalets fysiske rammer, som han mener bør sammenlignes med standarden på et hotel. – Der vil være betydelig og stigende kritik af de fysiske rammer i fremtiden. De kommende patienter vil være meget mere på dupperne og kræve en anstændig hotelstandard. Hvis du ikke spiser og sover godt, bliver du træt og elendig. Der er ikke mange, der ikke bestiller et værelse med bad og toilet, når de booker sig ind på et hotel, siger han. Finn Gyntelberg, ledende overlæge og professor på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital – De kommende patienter vil være meget mere på dupperne og kræve en anstændig hotelstandard. Hvis du ikke spiser og sover godt, bliver du træt og elendig. Der er ikke mange, der ikke bestiller et værelse med bad og toilet, når de booker sig ind på et hotel. NYH:S OKTOBER 2006 11
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 5 and 6: Den digitale fremtid et er noget af
Page 7 and 8: egen læge til hospitalet og til su
Page 9: i centrum Og lader patienterne dere
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15 and 16: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 17 and 18: siger Marianne Wiese, men meget af
Page 19 and 20: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 21 and 22: Anne-Marie Mølbæk, projektkonsule
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?