Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

8 NYH:S OKTOBER 2006 Tema: Fremtidens sundhedssystem Det enkelte menneske vil være Den resursestærke patient der stiller med en alenlang liste af krav og forventninger? Eller den mere hjælpeløse der har brug for megen støtte og mundtlig information? Sygehusvæsnet skal være klar til at møde begge grupper i øjenhøjde, når fremtidens patient bliver indlagt. Af journalist Ole Grosen atienter er godt tilfredse med den P behandling, de får på hospitalet. I danske og engelske undersøgelser synes et stort fl ertal på mindst 85 pct. af de indlagte, at de har fået en udmærket behandling og pleje. Samtidig peger mange tendenser i samfundet på, at borgerne bliver mere individualistiske, stiller større krav, og at deres tro på autoriteter er for nedadgående. NYH:S har bedt tre patientforeninger og en læge kigge i krystalkuglen for at tegne et billede af fremtidens patientkrav. Billedet er ikke knivskarpt, men der er bred enighed om, at patienterne i høj grad vil forlange at blive set som mennesker, der bliver taget et individuelt hensyn til. Sygehusvæsnet skal indstille sig på, at patienterne vil stille fl ere og større krav – ikke blot til selve behandlingens kvalitet, men også til pleje, kommunikation og følelsen af tryghed. Hospitalerne vil mærke et tydeligere skel mellem den gruppe patienter, der involverer sig aktivt i deres sygdom og selv har søgt oplysninger om den på blandt andet internettet, og så den gruppe patienter, der på grund af alder, uddannelse, sygdommens alvor og sproglige barrierer, vil være mere passive og have større behov for at blive taget ved hånden. – Vi går fra et udbudsstyret sundhedsvæsen til at kigge mere på et brugerdrevet væsen. Det bliver mere efterspørgsel end udbud. Den dialog bliver helt nødvendig i fremtiden, og vi er så småt i gang. Ordene kommer fra Anne Nissen, leder af patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse. Hun ser dels en stærk gruppe af kræftpatienter, der stiller krav og selv søger oplysninger, dels en gruppe af især ældre, der er mere passiv. – Vi taler meget om, at de patienter, der søger oplysninger på nettet, ikke er autoritetstro og kan indgå som partnere med sundhedspersonalet. Det er den ene gruppe. Men mange er ældre, og vi ser generelt en stor gruppe, der er mere passiv og har mere tillid til behandlerne – de stiller ikke de samme spørgsmål. Polariseringen mellem de to grupper er blevet større, og vi skal passe på ikke at tabe den svage gruppe, siger hun. KRÆFTENS BEKÆMPELSE: Større forskel på kræftpatienter Anne Nissen ser en tredje gruppe af kræftpatienter vokse frem. Det er de patienter, der har et privat netværk, som går med til behandlinger og undersøgelser, stiller spørgsmål og søger oplysninger på patientens vegne. De kan spille en rolle som advokater for kræftpatienterne. – Man kan tale om en tredje gruppe. Børn kan kæmpe for deres mor – de pårørende kan være stærke, siger Anne Nissen. Den bedste løsning er, at kræftpatienten er omgivet af både et privat og et professionelt netværk, og det handler om at afstemme forventningerne. – Har brugerne urealistiske forventninger, får vi en tillidskrise. Den anden grøft er, at sundhedsvæsnet kan være så stift, at det ikke lever op til nogens forventninger – så bliver patienterne også utilfredse. Det handler om at skabe fælles forventninger. I fremtiden vil patienten både have kvalitet i behandlingen og en empatisk læge. De vil kontrollere kvaliteten, og det vil ske meget igennem de pårørende, siger Anne Nissen. Opfatter personalet behandlingen og plejen på samme måde som patienterne?
i centrum Og lader patienterne deres indtryk af det rent tekniske påvirke af deres eget samspil med personalet og opfattelsen af hospitalet som organisation? Det satte Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering sig for at undersøge med en rapport, der udkom i maj og omfatter patienter, der blev opereret for kræft i tyk- og endetarm, fra hele landet. Ser tingene forskelligt Svarene varierede, så der var størst enighed mellem patient og personale, når det gjaldt de faktuelle og tekniske ting, mens mere subjektive spørgsmål blev vurderet mere forskelligt. Rimelig stor enighed var der om det lægetekniske: ”Det overordnede indtryk af det kirurgisk, tekniske aspekt var således en moderat til næsten perfekt grad af overensstemmelse mellem læge- og patientsvar,” hedder det i rapporten. Sygeplejerskerne havde en markant anderledes opfattelse af smerte og smertebehandling end patienterne selv. Rapporten peger på, at sygeplejerskerne efter operationen vurderede, at patienterne havde færre smerter og havde en mere positiv opfattelse af smertebehandlingens kvalitet end patienterne selv. Patienternes opfattelse af kvaliteten i selve det kirurgiske indgreb blev opfattet mere negativt, hvis der stødte komplikationer til – også selv om kom- – Man skal tolke undersøgelser af patienters tilfredshed med varsomhed, for patienter og personale forstår åbenbart ikke det samme. Det er den gamle sandhed om, at information skal målrettes og tilgodese den enkelte. Henrik Harling, ledende overlæge, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, Bispebjerg Hospital plikationen ikke havde noget med selve indgrebet at gøre. Om patienten følte, at behandling og pleje var god, hang positivt sammen med, om de oplevede, at de havde en eller to læger og sygeplejersker som nøglepersoner, at disse gav sig god tid til at tale med patienten. Til gengæld havde patienterne ofte en mere positiv opfattelse af personalets samarbejde end læger og sygeplejersker – i fl ere tilfælde mente patienterne, at de havde en eller to særligt udpegede sygeplejersker som kontaktperson, selv om der ikke var dækning for denne opfattelse i hospitalets organisation. Nogle gange mente patienterne ikke at have modtaget information, som personalet på sin side mente at have givet. Det kan hænge sammen med, at mange af patienterne er ældre, bliver behandlet for en alvorlig sygdom, og at de simpelthen ikke forstår medicinske termer som betændelse, stomi og skanning på samme måde som personalet. Undersøgelser skal tolkes varsomt Henrik Harling er ledende overlæge på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital, og han var medlem af styregruppen bag rapporten. – Jeg studsede over, at folk svarer ja til, at de fået foretaget en ultralydsundersøgelse, de ikke har fået foretaget, siger Henrik Harling. – Lidt piblen fra et sår behøver ikke at være betændelse, men nogle patienter forstår noget andet ved ord som betændelse og stomi. Man skal tolke undersøgelser af patienters tilfredshed med varsomhed, for patienter og personale forstår åbenbart ikke det samme. Det er den gamle sandhed om, at information skal målrettes og tilgodese den enkelte. Større fokus på den enkelte Hvorfor sygeplejerskerne opfatter smerte og den tilknyttede behandling anderledes end patienten, tør Henrik Harling kun gætte på: – Sygeplejerskerne er normalt enormt mere kritiske end patienterne, så jeg havde forventet, at det var omvendt, for ”man skal jo også passe på ikke at give for meget medicin” siger han. En af rapportens konklusioner er, at både patienters og personales evalueringer skal tages med, hvis der skal vises et dækkende billede af kvaliteten i sundhedsvæsnet. – Man må nu sige, at patienterne i vid udstrækning godt kan vurdere, om kvaliteten er i orden. Før undersøgelsen har vi været meget i tvivl om det, siger Henrik Harling. Men hvilke krav stiller patienterne med i fremtiden? – De vil stille væsentligt større krav om at sygehusvæsnet indstiller sig på den enkelte og inddrager den enkelte patient mere, og den tendens tror jeg vil blive mere ud- præget. Min egen mening er, at folk ønsker en respektfuld behandling. De kan føle sig tingsliggjort – det er vi gode til i vores systemer, siger Henrik Harling. DANMARKS LUNGEFORENING: Behov for menneskelig omsorg Charlotte Fuglsang, direktør for Danmarks Lungeforening, anslår, at der er 200.000 danskere med rygerlunger (KOL), og at antallet vil vokse til 300.000 syge i løbet af de næste 10- 20 år. Først derefter vil vi se, at det fald i rygningen, man i dag kan observere hos børn og unge, vil slå igennem i statistikken. Når KOL-patienten kommer på hospitalet, er det ofte, fordi han har akutte vejrtrækningsproblemer. I den situation har patienten nok at tænke på, og det bliver ikke til store overvejelser om det rent lægetekniske. – De er svært syge, når de bliver indlagt. De har behov for, at der bliver taget sig af dem som mennesker, siger Charlotte Fuglsang. – På hospitalet har patienterne behov for, at personalet tager hånd om dem, for de er så dårlige. Det er den medmenneskelige omsorg og kommunikationen, der spiller en stor rolle. Det handler om en sygeplejerske, der tager sig tid til at tale om tingene – blandt andet om den angst, der følger med åndenøden, siger hun. Fortsættes på næste side NYH:S OKTOBER 2006 9
Page 1 and 2: NR 3 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D 4 Farvel til Hovedstadens S
Page 5 and 6: Den digitale fremtid et er noget af
Page 7: egen læge til hospitalet og til su
Page 11 and 12: Når lægen og sygeplejersken selv
Page 13 and 14: mende påtager sig et ansvar eller
Page 15 and 16: Får man tømmermænd af håndsprit
Page 17 and 18: siger Marianne Wiese, men meget af
Page 19 and 20: Kort om trombolyse Trombolysebehand
Page 21 and 22: Anne-Marie Mølbæk, projektkonsule
Page 23 and 24: April 2007 Regional orientering År
Page 25 and 26: Over 23.000 km tilbagelagt i regn o
Page 27 and 28: sølvplomber, en pige der havde dru

Farvel til Hovedstadens Sygehusfællesskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?