Untitled

108
11. Tephrocactus platyacánthus Lem.— Opuntia S.-D.(Pfeiff.) 1837.
— O. andicola og Var. Pfeiff. og Lem.? — O. papyracantha Phil.? —
Tæppedannende; Leddene kugleformede eller svagt langstrakte, skin-
nende brunliggrønne, næppe puklede. Areolerne ret store, indsænkede,
gulbrunt filtede. De nedre 3—4 Torne smaa, hvide, tilpressede; de øvre
2—3 længere, indtil 6 cm lange, gulligt hvidgraa til lysebrune, læder-
agtige, flade, een af dem trekantet (altid?). — C h i l e , P a t a g o n i e n.
Række 5, Pentlandiani Bckbg.
12. Tephrocactus atacaménsis Bckbg. — Opuntia Phil. 1860. —
Peireskia glomerata Pfeiff. 1837? — Indtil 60 cm brede, 30 cm høje Puder
med ægformede, indtil 2,5 cm lange Led. De øvre Areoler bærer
Uldfilt, 2—4 Randtorne og 1 gullig eller rødlig, indtil 2 cm lang Midtertorn;
de nedre Areoler har ganske korte, meget smaa Torne. Gule
Blomster. — C h i l e: i de nordlige, højtliggende Ørkener.
13. Tephrocactus ignéscens Bckbg. — Opuntia Vpl. 1913. — Kæmpemæssige
Puder med uhyre lange, straagule Torne. Leddene langstrakte,
mørkegrønne, puklede. De øvre Areoler bærer 6—15 Torne, indtil 10
cm lange. Dybrøde Blomster. Frugten 7 cm lang, tornet. — Højpuna’en
i sydl. P e r u.
Planterne ligner store Koste, som ligger med Børsterne i Vejret.
14. Tephrocactus Pentlándii Bckbg. — O. Pentlandii, resp. boliviana
S.-D. 1845. — O. dactylifera Vpl. 1913? — O. cucumiformis Griff.
1916? — Indtil meterbrede Puder; Leddene langstrakt omvendt ægformede,
2—5 cm lange eller mere, ofte indtil 4 cm tykke, puklede,
blegt gulliggrønne. Smaa Areoler med gule Glokider. 2—10 Torne fra
de øvre Areoler, 0,5—7 cm lange, lysegule til brunlige, senere meget
mørkere indtil næsten sorte. Blomsten 2—3 cm lang, 5 cm bred, gul
(til rødlig?); Griflen tyk, 8 Ar. — Fra sydøstl. P e r u gennem hele B o-
l i v i a s Højland til A r g e n t i n a s G r æ n s e i c. 4000 m H.
15. Tephrocactus Wilkeánus Bckbg. 1935. — Ligner foregaaende;
c. 9 hvide, bløde Børster fra Areolerne i Stedet for Torne. Rød Blomst.
— B o l i v i a: omkring Viacha.
16. Tephrocactus subinérmis Bckbg. 1935. — Middelstore Puder;
ægformede, tilspidsede, løvgrønne Led, inddelte i puklede Felter; Areolerne
med gullighvid Filt. Glokiderne fremkommer med Alderen som
gullige, spidst udstaaende Duske. Torne manglende eller 1—2, bøjede
nedad og indad mod Planten, hornfarvede, den største indtil 2,5 cm
lang. Blomsten ukendt. — Nordl. B o l i v i a: paa Puna’en i 4000 m
Højde.
17. Tephrocactus raríssimus Bckbg. 1935. — Ligner den foregaaende.
Kugleleddene noget tættere i Formen, lysende blaagrønne, matte.
Hvide Areoler. Torne sædvanligvis 2, strittende, drejet bort fra hinanden,
indtil 4 cm lange, som haarde Børstehaar, hvide, næppe stik-