Untitled

More documents

Recommendations

Info

20 nocalycium, Parodia og Rebutia udviser et Utal af „Varieteter“, hvorved den ene Art gennem en Række Mellemformer glider over i den anden, ja endog saaledes, at den ene Slægt paa samme Maade hænger sammen med den anden, saa er Adskillelsen af det nordlige Centrums Slægter og Arter ganske anderledes skarp. Og selv om vi ogsaa f. Eks. hos Mamillaria kan træffe Variationer af Blomsterfarven, saa har delte dog ikke samme Betydning som f. Eks. de talrige Overgange fra gult til rødt hos enkelte Lobivia-Arter. Denne Opspaltning i vordende selvstændige Arter gør Afgrænsnin- gen af Arterne i Gymnocalycium, Lobivia, o. s. v. meget svær, for ikke at sige umulig, saa man ofte maa skønne ret vilkaarligt. Er af før- nævnte Grunde f. Eks. Slægten Echinopsis maaske kun en Afvigelse i Ydre, saa er Echinocerei derimod en ældre, klart afgrænset og afsluttet Gren. Her er derfor foretaget nogle smaa Ændringer i det amerikanske System, ligesom den kunstige Sammenstilling „Echinocereanæ“ er blevet delt paa en tilfredsstillende Maade ved Adskillelse i Boreo- Echinocacteæ og Austro-Echinocacteæ inden for Underfamilien Cereoideæ’s nordlige, henholdsvis sydlige Sektion. Ved at betragte den geografiske Udbredelse ser vi først, at Kaktus er rent amerikanske Planter, selv om enkelte Rhipsalis findes i Afrika og paa Ceylon. Det er bemærkelsesværdigt, at man ogsaa finder disse paa Madagascar, i Zanzibar, paa Mauritius og paa Komorerne; derved synes Forbindelsen mellem Afrika og Ceylon at kunne fastslaas. Den endelige Løsning af denne Gaade hænger dog sikkert sammen med Spørgsmaalet om disse Arters Alder og med kommende Tiders Kund- skab om Kontinenternes Opstaaen. Alligevel kan man betragte Kaktusarterne som rent amerikanske Planter. Fra Linjen Britisk Columbia-Massachusetts mod Nord til Pa- tagonien, nær Magellanstrædet, mod Syd, kan man finde dem. Den største Udstrækning fra Nord til Syd og fra Havfladen til Bjergenes Tinder udviser Opuntia og nærstaaende Slægter, hvis Arter træffes tæt op mod den evige Sne; saaledes har backeberg fundet Tephrocactus floccosus i ca. 5000 Meters Højde. Den mest splittede Forekomst har Peireskia; det tyder i sig selv paa en høj Alder og paa, at Slægten ved Ændringer i Tropebæltet og i Voksestedernes Klima har haft en omskiftelig Skæbne. Man træffer Arterne fra Argentina, Brasilien over Vestindien til Mexico og Florida; det er dog ikke altid helt sikkert, hvor langt den naturlige Udbredelse gaar, idet man mange Steder dyrker Peireskia, dels til Hække, dels paa Grund af de spiselige Frugter („Barbados-Stikkelsbær“). Grenen Cereæ giver ikke Opuntia-Gruppen meget efter i Henseende til Udbredelse fra Nord til Syd. Længst mod Syd gaar Austrocactus (Patagonien). Det er interessant, at Tropebæltet, Adskillelsen mellem den nordlige og sydlige Sektion (Vestindien, Galapagos, nordlige Syd- amerika, sydlige Centralamerika), ikke kan opvise nogen Echinocacteæ;
21 Trichocereus Werdermannianus er forblevet ukendt indtil for ganske nylig, da den vokser i højtliggende, ensomme Dale i det sydlige Bolivia. dette bekræfter Antagelsen om de to selvstændige Udviklingscentrer henholdsvis Nord og Syd for Troperne. I Modsætning til, hvad A. berger har antaget, mener vi ikke, at Pilocereus og Cephalocereus er ægte tropiske Kaktus. Disse Arters Forekomst f. Eks. i Mexico, Bahia-Tørkeomraadet, Bolivia (Ceph. Guentheri i Pilcomayodalen) og Peru underbygger vor Opfattelse, som gaar ud paa, at disse Arter kun delvis har tilpasset sig til et Klima af stadig stærkere tropisk Karakter, mens de uddør i Omraader, som er blevet absolut tørre (Pseudoespostoa ved Lima, Peru). Ejendommeligt er det ogsaa, at Melocactus for det meste forekommer sammen med Pilocereus og med en nogenlunde tilsvarende Udstrækning (fra Jalapa i
Page 3 and 4: KAKTUS-A B C
Page 5 and 6: CURT BACKEBERG OG F. M. KNUTH KAKTU
Page 7: I N D H O L D Side Forord . . . . .
Page 10 and 11: 8 disse Forskeres vældige Arbejde
Page 12 and 13: 10 en midlertidig Tilbagegang, men
Page 14 and 15: 12 Forfatterne har delt Stoffet saa
Page 16 and 17: 14 Underfamilie III: Cereoídeæ K.
Page 18 and 19: 16 Gren 11, Heliocerei Bckbg. side
Page 20 and 21: KAKTUSFAMILIENS UDVIKLING OG GEOGRA
Page 24 and 25: 22 Mexico over Vestindien, Columbia
Page 26 and 27: 24 De fleste Kaktus blomstrer let i
Page 28 and 29: 26 Brasiliansk Kaktuslandskab. optr
Page 30 and 31: 28 liferum), mens hos andre Arter P
Page 32 and 33: 30 tralakse, der med Tiden tiltager
Page 34 and 35: 32 straalende Farvevirkninger kan f
Page 36 and 37: 34 Hos andre Arter danner de unge A
Page 38 and 39: 36 Browningia candelaris, en sælso
Page 40 and 41: 38 des hos Cereus og Hylocereus, hv
Page 42 and 43: KAKTUSFORSKNINGENS OG KAKTUSDYRKNIN
Page 44 and 45: Mrs. R. C. Ross Øst-Arizona Harry
Page 46 and 47: 44 eftersom det mange Gange er gans
Page 48 and 49: 46 Californien findes der store Fri
Page 50 and 51: 48 især den primitive Frugtknude i
Page 52 and 53: 50 9. Tephrocactus Lem.: Kugleforme
Page 54 and 55: 52 Gruppe B, Boreo-Cylindropuntiæ
Page 56 and 57: 54 Serie D, Notoconsolea Knuth. Ene
Page 58 and 59: 56 er Arter, som hører til Hylocac
Page 60 and 61: 58 Slægterne i Gren 3, Epiphylleæ
Page 62 and 63: Entwicklunglinien -> Entwicklungsli
Page 64 and 65: 62 mede Planter, ofte stærkt forgr
Page 66 and 67: 64 Gren 5, Loxanthocerei Bckbg. Cer
Page 68 and 69: 66 a) Arter med gule Blomster uden
Page 70 and 71: 68 relse. Tør Frugt med Børster o
Page 72 and 73:
70 blodrøde og een med anilinrøde
Page 74 and 75:
72 Gren 12, Echinocerei Bckbg. 104.
Page 76 and 77:
74 artet bredt nedløbende Pseudoce
Page 78 and 79:
76 vortedelte Ribber. Frugtknuden b
Page 80 and 81:
78 3. Række Stylothelæ Pfeiff.: P
Page 82 and 83:
HVORLEDES DEN ERFARNE AMATØR PASSE
Page 84 and 85:
82 K u l t u r g r u p p e 3. Højf
Page 86 and 87:
84 vens Affald køres sammen i en B
Page 88 and 89:
Sommer- blomstrende. Vinter- blomst
Page 90 and 91:
88 eller ser man endog Rodlus, ja s
Page 92 and 93:
90 derlaget; denne lader man blive
Page 94 and 95:
92 angrebne Steder pensles med Niko
Page 96 and 97:
94 bedre ved at staa flere sammen,
Page 98 and 99:
96 grønne paa Oversiden, men rødv
Page 100 and 101:
98 Maihuenia patagonica, Blomst. de
Page 102 and 103:
100 ker sig fra Chaco Austral i Nor
Page 104 and 105:
102 dende, gule, udvendigt grønne
Page 106 and 107:
104 4. Pterocactus tuberósus Br. &
Page 108 and 109:
106 Der findes en Var. med orangefa
Page 110 and 111:
108 11. Tephrocactus platyacánthus
Page 112 and 113:
110 Det lokale Navn er t u n a s i
Page 114 and 115:
112 i Rækker, Planten indtil 30 cm
Page 116 and 117:
114 Spidser, noget flossede; de æl
Page 118 and 119:
116 10. Corynopuntia Grahámii Knut
Page 120 and 121:
118 senere Aar har udskilt fra Opun
Page 122 and 123:
120 Række 3, Subulatæ Br. & R. 9.
Page 124 and 125:
122 16. Cylindropuntia Schickendán
Page 126 and 127:
124 Række 3, Thurberianæ Br. & R.
Page 128 and 129:
Tæformet -> Træformet 126 3 m hø
Page 130 and 131:
128 8. Opuntia boliviénsis Bckbg.
Page 132 and 133:
130 28. Opuntia nemorális Griff. 1
Page 134 and 135:
132 65. Opuntia hystricína Eng. &
Page 136 and 137:
134 82. Opuntia microdásys Pfeiff.
Page 138 and 139:
136 stehaar. Sparsomme, brune Gloki
Page 140 and 141:
138 knopper. — A r g e n t i n a
Page 142 and 143:
140 tede langs Randene. Middelstore
Page 144 and 145:
142 195. Opuntia crystalénia Griff
Page 146 and 147:
144 Serie E, Parvifloræ K. Sch. R
Page 148 and 149:
146 Frugtknude med ± mange Areoler
Page 150 and 151:
148 Industri aldeles, og Plantagern
Page 152 and 153:
salicornoides -> salicornioides 150
Page 154 and 155:
152 fæstede til det forudgaaende L
Page 156 and 157:
154 2. Lepismium dissímile Bckbg.
Page 158 and 159:
156 — Leddene skarpt trekantede,
Page 160 and 161:
miscrosphæricus -> microsphæricus
Page 162 and 163:
160 Griffel rager ud i en Bue; den
Page 164 and 165:
162 Vækst som den foregaaende, men
Page 166 and 167:
164 Stamme 2, Hylocereæ A. Berg. 3
Page 168 and 169:
166 18 cm bred; Frugtknuden med st
Page 170 and 171:
168 vendig grøn, indvendig hvid; F
Page 172 and 173:
170 40. Wilmattea Britt. & Rose. 19
Page 174 and 175:
172 met, purpurrød; Blomsten 25—
Page 176 and 177:
174 kølleformede, lysegrønne, rø
Page 178 and 179:
176 Var. 1. rosiflora Bckbg. c. man
Page 180 and 181:
178 Underslægt 1, Pseudoharrisia B
Page 182 and 183:
180 graa. Blomsten indtil 22 cm lan
Page 184 and 185:
182 3—5-kantet, lyst dugget; lyse
Page 186 and 187:
184 6. Monvillea marítima Br. & R.
Page 188 and 189:
186 Filt, runde, delvis forsænkede
Page 190 and 191:
188 55. Cleistocactus Lemaire. 1861
Page 192 and 193:
190 cm lang. Frugtknuden bærer bru
Page 194 and 195:
192 Ribberne, rundagtige, filtede;
Page 196 and 197:
194 Skæl. Frugten kugleformet, sk
Page 198 and 199:
196 Binghamia forekommer kun paa de
Page 200 and 201:
198 Den af Prof. weberbauer ved Bal
Page 202 and 203:
200 Disse centralperuanske Kuglefor
Page 204 and 205:
202 de yderste 2—4 mm lange, næs
Page 206 and 207:
204 indtil 50 cm tyk. Indtil 38 Rib
Page 208 and 209:
206 5 mm høje; Areolerne indtil 2,
Page 210 and 211:
208 cactus Br. & R. — Væksten kr
Page 212 and 213:
210 Var. 1. aureispinus: rent gyldn
Page 214 and 215:
212 agtig Roe; Skuddene slanke, ind
Page 216 and 217:
214 Som Følge af det ovenfor sagte
Page 218 and 219:
216 fra hinanden. 14 Torne, keglefo
Page 220 and 221:
218 19. Echinopsis múltiplex Zucc.
Page 222 and 223:
220 Underslægt 2, Pseudolobivia Bc
Page 224 and 225:
222 noget langstrakt, blaaliggrøn.
Page 226 and 227:
224 tykt, slankt, indtil 10 cm lang
Page 228 and 229:
226 adbøjede; Tornenes Længde for
Page 230 and 231:
228 hinanden. Puklerne fremstaaende
Page 232 and 233:
230 rød, lysende, kun med ganske s
Page 234 and 235:
232 vengrøn; Toppen indsænket. C.
Page 236 and 237:
234 sammenvoksede i Rørets Indre,
Page 238 and 239:
236 Række 5, Haageanæ Bckbg. 38.
Page 240 and 241:
238 Denne Art repræsenterer en hel
Page 242 and 243:
240 Grupper. I Reglen dyrkes de —
Page 244 and 245:
242 furer ikke gaar helt ned i Ribb
Page 246 and 247:
244 Underslægt 3, Pseudoechinopsis
Page 248 and 249:
246 den staar paa Overgangen til Gr
Page 250 and 251:
248 2. Frailea castánea Bckbg. 193
Page 252 and 253:
250 mørkere Børster i Toppen. F.
Page 254 and 255:
252 Randtorne, 1 Midtertorn. Blomst
Page 256 and 257:
254 4. Notocactus floricómus A. Be
Page 258 and 259:
Accaay -> Acaay 256 ten mørkt olie
Page 260 and 261:
258 73. Islaya Bckbg. 1934. Forlæn
Page 262 and 263:
Neop. Jussieui. 260 Midtertorne, in
Page 264 and 265:
262 mæssige Pukler; c. 8—9 Torne
Page 266 and 267:
264 side; Areolerne er c. 7 mm lang
Page 268 and 269:
266 Foden 1 cm tykke, noget fortykk
Page 270 and 271:
268 6. Parodia tilcarénsis Bckbg.
Page 272 and 273:
270 tyk forneden; 13 spiralstillede
Page 274 and 275:
272 svagt puklede Ribber; Areolerne
Page 276 and 277:
274 Tone fra gulrød til mørkt blo
Page 278 and 279:
276 Der findes Planter med næsten
Page 280 and 281:
278 Afviger fra R. xanthocarpa ved
Page 282 and 283:
280 Uldmidte; 20—21 noget samment
Page 284 and 285:
Mila Nealeana. 282 mm fra hinanden.
Page 286 and 287:
284 at det maaske er rimeligt at fo
Page 288 and 289:
286 3. Gymnocalycium Anisitsii Br.
Page 290 and 291:
Gymnocalycium Fleischerianum. 288 i
Page 292 and 293:
290 florus hyb. K. Sch. 1898. — B
Page 294 and 295:
292 Pukler, som forneden løber ud
Page 296 and 297:
294 forneden, indtil 10 mm lange el
Page 298 and 299:
296 helt dækkende de 12 gullige Ar
Page 300 and 301:
298 l e e a n u m: grønliggult blo
Page 302 and 303:
300 podede Planter viser betydelig
Page 304 and 305:
302 nene lyst brunlige, naaleformed
Page 306 and 307:
304 Gren 9, Pachycerei A. Berg. 94.
Page 308 and 309:
306 5. Lemaireocereus gríseus Br.
Page 310 and 311:
308 97. Escontria Rose. 1906. 1. Es
Page 312 and 313:
310 Støvdragerne talrige, hvide fo
Page 314 and 315:
Echinocereus subinermis. 312 der ku
Page 316 and 317:
314 lange, hvide som unge; 1 Midter
Page 318 and 319:
316 anden, hvide eller røde, c. 2
Page 320 and 321:
318 35. Echinocereus perbéllus Br.
Page 322 and 323:
320 og Chihuahua, til F o r e n e d
Page 324 and 325:
322 lange, straalestillede; 1 Midte
Page 326 and 327:
324 107. Zehntnerella Britt. & Rose
Page 328 and 329:
326 109. Lophocereus Britt. & Rose.
Page 330 and 331:
328 paa Hjemstedet indtil 35 cm tyk
Page 332 and 333:
330 21. Pilocereus catingicola Werd
Page 334 and 335:
332 eller noget duggede, med 9—10
Page 336 and 337:
334 locereus brasiliensis Br. & R.
Page 338 and 339:
336 Artens Forekomst er et stærkt
Page 340 and 341:
338 112. Facheiroa Britt. & Rose. 1
Page 342 and 343:
340 115. Espostoa Britt. & Rose. 19
Page 344 and 345:
342 i Hovedparten er blevet henfør
Page 346 and 347:
344 6. Discocactus placentifórmis
Page 348 and 349:
346 Bælter; Toppen stærkt ulden.
Page 350 and 351:
348 med flade eller hvælvede Sider
Page 352 and 353:
350 6. Ferocactus hórridus Br. & R
Page 354 and 355:
352 25. Ferocactus hæmatacánthus
Page 356 and 357:
354 med karminrød Midtstribe paa h
Page 358 and 359:
356 Vorterne spiralstillede, taglag
Page 360 and 361:
358 25 cm lange; 4—8 Midtertorne,
Page 362 and 363:
360 smalle, forlængede opefter. 4
Page 364 and 365:
362 Midtertorne, noget kraftigere,
Page 366 and 367:
364 2. Ancistrocactus Schéerii Br.
Page 368 and 369:
366 137. Toumeya Britt. & Rose. 192
Page 370 and 371:
368 Vorterne kegleformede, c. 9 mm
Page 372 and 373:
Coryphanta -> Coryphantha 370 C. su
Page 374 and 375:
372 2—3, svagt krogbøjet, skraat
Page 376 and 377:
374 med c. 15 mm lange Vorter, 25
Page 378 and 379:
376 med mørkere Spidser, fremadret
Page 380 and 381:
378 Randtornene. Blomsten indtil 3,
Page 382 and 383:
380 142. Escobaria Britt. & Rose. 1
Page 384 and 385:
382 lerne med Haar. Blomsten 2 cm l
Page 386 and 387:
384 indtil 18 mm lange, undertiden
Page 388 and 389:
386 Række 5, Ancistracanthæ K. Sc
Page 390 and 391:
388 Interessant Art; eneste tvebo M
Page 392 and 393:
390 hvide; 4—6(—8) Midtertorne,
Page 394 and 395:
392 2 Torne. Blomsten 15 mm lang, k
Page 396 and 397:
394 131. Mamillaria collína J. A.
Page 398 and 399:
396 strende Axiller stærkt hvid-ul
Page 400 and 401:
398 rettet; sjældnere er de alle s
Page 402 and 403:
400 ste indtil 35 mm lange, væsent
Page 404 and 405:
402 Torne, sylformede, mere hvidlig
Page 406 and 407:
404 ulden i Toppen, mørkt graagrø
Page 408 and 409:
406 uldne, men uden Børster. Torne
Page 410 and 411:
408 ler. Blomsterne, der fremkommer
Page 412 and 413:
DESCRIPTIONES LATINAE SPECIERUM NOV
Page 414 and 415:
tiaco, subzygomorpho, ad 6 cm longo
Page 416 and 417:
u v i a a u s t r o - o r i e n t a
Page 418 and 419:
omnibus rectis, brunneis postea gri
Page 420 and 421:
Memoires -> Mémoires 418 FORTEGNEL
Page 422 and 423:
Borzicactus aurivillus 197. — dec
Page 424 and 425:
Cleistocactus serpens 192. — smar
Page 426 and 427:
Echinocereus acifer 322. — adustu
Page 428 and 429:
Lemaireocereus 15, 38, 71, 305. —
Page 430 and 431:
Mediolobivia aureifloraalbilongiset
Page 432 and 433:
Opuntia tomentella 134. — tomento
Page 434:
Tacinga 13, 22, 34, 36, 49, 100.
show all

Untitled

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?