Untitled

30
tralakse, der med Tiden tiltager i Haardhed nedefra; hos nogle Cylin-
dropuntier og især hos mange Søjlekaktus faar det med Tiden en over-
ordentlig stor Haardhed. Det kan saaledes nævnes, at Træet af Trichocereus
pasacana i Nordargentina benyttes som Gavntræ; man fælder
Planten og lader Kødet raadne bort; det derved fremkomne Træ be-
nyttes som Husbygningstømmer, til Fremstilling af Døre, ja endog til
Møbelfremstilling. De paagældende Møbler har ganske vist et ejen-
dommeligt Udseende, men det forringer jo ikke Brugbarheden.
Et Antal Arter (Epiphyllum, Opuntia og andre) har flade Led;
der maa skelnes skarpt mellem to Former, nemlig den, hvor alle
Areolerne sidder paa Kanten, og den, der har Areolerne jævnt spredt
over hele Overfladen.
Areolerne i Kaktusfamilien svarer til „Øjnene“ hos vore Buske og
Træer. De er forsynet med Uld eller Filt, er i Stand til at udvikle
Haar, og har deres vigtigste Opgave i Dannelsen af Skud og Blomster.
Fra Areolerne fremkommer ogsaa T o r n e n e, som opviser alle
Størrelser og Former fra 25 cm lange, frygtelige Naale til bittesmaa
Børster; Areolhaar er formentlig ogsaa omdannede Torne. Tornene kan
være flade, runde, halvrunde, glatte, ru, fjerformede, elastiske, stive,
forsynede med Ribber, med Modhager, ja hos nogle Arter antager Tor-
nene Form som Høvlspaaner eller vissen Bændeltang. De kan være
lige eller krumme, strittende til alle Sider eller pressede ind til Planten.
Hos visse Arter har de Form som Fiskekroge. Nogle er flossede, andre
endog behaarede, ja hos de nordamerikanske Cylindropuntier er hver
Torn omgivet af en halmagtig Skede. Nogle Arter klatrer ved Hjælp
af de krumme Torne op i nærstaaende Buske, Træer og Klipper. Un-
dertiden optræder de som store Masser af ganske smaa, løst siddende
Børster, hver forsynet med Modhager; der er de saakaldte G l o k i d e r,
som findes hos de fleste Slægter af Underfamilien Opuntioideæ.
Tornene er som unge ret bløde og livligt farvede; som tidligere
nævnt, har de utvivlsomt deres bestemte Funktion. Senere bliver de
haarde, og til Slut bliver de alle mere eller mindre graa. Jo mere tro-
pisk Arten er, des svagere er i Reglen Tornebygningen, som hos Ør-
kenarterne utvivlsomt ogsaa gør Nytte som Vaaben til Beskyttelse mod
tørstige vilde Dyr.
Man skelner mellem Randtorne og Midtertorne, men ofte er Tor-
nene saa ensartede og saa regelmæssigt fordelte over Areolen, at en saa-
dan Adskillelse ikke er mulig. De kan være hvide, gule, røde, brune
eller dybsorte; undertiden har Midtertornene en anden Farve end
Randtornene, og ydermere kan der optræde Haardannelse, hvorved
Forskellige Former af Kaktustorne (Billedet næste Side): 1. Sylformet.
2. Konisk (kegleformet). 3. Naaleformet. 4. Snoet. 5. Krogbøjet. 6. Haarformet.
7. Skedetorn: en halmagtig Skede uden om selve Tornen, som er antydet ved
de punkterede Linjer. 8. Glokider. 9. Ringet Torn. 10. Udadrettet. 11. Kam-
stillede i 2 Rækker. 12. Tilbagebøjet, bøjet ind mod Planten. 13. Nedadrettet.
14. Straalestillede; a) Midtertorne, b) Randtorne. 15. Tilpressede. — Tegning
af Margaret Kincher til Journ. Cact. Amer. I, 233.