Untitled

194
Skæl. Frugten kugleformet, skællet, haaret. — P e r u: ved Huaras,
2600 m H.
Efter Plantens Størrelse og Rørets Form synes det tvivlsomt, om Arten
hører til her.
5. Borzicactus Jajoiánus Bckbg. 1935. — Gruppedannende, opret
eller fremadbøjet, indtil 60 cm høj; Skuddene matgrønne, indtil 6 cm
tykke, med c. 12 fladrunde Ribber, 1 cm brede, 5 mm høje, bredere omkring
Areolerne og med en noget V-formet Kærv over disse; Areolerne
langstrakte, med gul Filt, som fuldt udvoksede 6 mm lange. C. 20
straalestillede Randtorne, indtil 6 mm lange, samt 1—4 (ved sidstnævnte
Antal korsstillede) Midtertorne, sylformede, indtil 6 cm lange,
den underste løgformet; alle straagule. Blomsten orangefarvet, noget
skæv, c. 6 cm lang; Frugten kugleformet. — Sydl. P e r u: ved Urubamba,
2600 m H.
6. Borzicactus Morleyánus Br. & R. 1920. — Kratdannende, lav, indtil
6 cm tyk, med 13—16 Ribber med V-formet Fure; 15—20 børstefine Torne,
de længste indtil 3 cm lange. Blomsten purpur foroven, lysere forneden. —
E c u a d o r: Sibambe.
7. Borzicactus sépium Br. & R. — Cactus HBK. 1823. — Cereus
P. DC. — Cleistocactus Web. — B. ventimigliæ Riccob. — Cereus
ventimigliæ Vpl. — Søjleformet, uforgrenet, indtil 1,5 m høj, c. 4 cm
tyk. 8—11 Ribber, c. 1 cm brede, svagt tværfurede. 8—10 Randtorne,
straalestillede, 1 cm lange; 1 Midtertorn, indtil 2 cm lang; som unge
alle mørkerøde med gullig Basis. Blomsten noget zygomorf, c. 4 cm
lang, 3 cm bred, udvendig skarlagen, indvendig rød; Røret skællet
og haaret; Griflens grønlige Ar rager udenfor Blomsten. Frugten
kugleformet, 2 cm tyk, indvendig hvid. — E c u a d o r: ved Foden af
Chimborazo.
57. Denmoza Britt. & Rose. 1922.
Kugler eller tykke Søjler, hvis Hjemsted er Omraadet fra Mendoza
(heraf Slægtens Navn, Anagrammet Denmoza) til Tucumán, Argentina.
Den rørformede Blomst ligner visse Cleistocactusblomster;
den har en Haarring ved Rørets indre Grund (jfr. Acanthocalycium).
De første Planter af denne Slægt blev fundet af Dr. otto kuntZe ved
Paso Cruz i det vestlige Argentina. Br. & R. angiver, at den Art, som vi nu
kalder D. erythrocephala, er den eneste i deres Gren „Echinocactanæ“, som
producerer Børster i de blomsterdygtige Areoler; efter det i nærværende
Værk benyttede System staar Denmoza mellem Slægterne af Grenen Loxanthocerei,
af hvilke ogsaa Binghamia (s. d.) ogsaa frembringer Børster som
nævnt, ligesom begge Slægters Blomster er ret tillukkede, skævrandede, haa-
rede og røde; dette viser, at den nu udformede Inddeling er mere rigtig
end den kunstige Gren „Echinocactanæ“.
Slægtens 2 Arter betragtes saavel af spegaZZini som af Br. & R. som
identiske, hvilket imidlertid ikke er Tilfældet; selv unge Planter kan let
skelnes fra hinanden, idet D. erythrocephala er slankere og mørkere og forsynet
med hvidlige, tynde, senere haaragtige Randtorne. D. rhodacantha kan
blomstre selv som en lille Kugle paa 12 cm.