Untitled

29
mange Haar i de blomsterbærende Areoler, at Knoppen er helt beskyt-
tet (Pil. lanuginosus); Cephalocereus og Melocactus beskytter ikke alene
Knopperne og Blomsterne fuldkomment mod Fugles Efterstræbelser,
men Frugterne bliver siddende inde i den tykke Manke, indtil de er
modne, hvorefter de svulmer
op, for ved det derved frem-
komne Tryk at presses ud
gennem Cephaliet.
Kaktusarternes Epider-
mis (Overhud) kan have
alle Farvetoner fra graat til
lysegrønt; den er undertiden
meget blød, hos andre Art-
er stenhaard. Hos nogle Ar-
ter har W. weingart ved
mikroskopiske Undersøgel-
ser fastslaaet Tilstedeværel-
sen af rigtige S p e j l e, der,
siddende tæt sammen paa
en ganske lille Overflade,
endog er i Stand til at af-
spejle Omgivelserne for Øjet.
Dette Naturvidunder af fint
optisk Arbejde maa antages
at have til Formaal at for-
øge Stofskiftet.
Ved Beskadigelser, som
Forbrænding, Tryk, Angreb
af Skadedyr, forkorker Over-
huden, eller den dør delvis
bort, og kan i saa Fald un-
Landskab i Centralperu.
dertiden fornyes nedefra; sker det ikke, saa bliver der en Plet sid-
dende paa det døde Sted.
Skuddene er alt efter den enkelte Slægts Udviklingstrin runde eller
forsynede med R i b b e r, Vo r t o r eller P u k l e r.
De sukkulente Arters Form tilstræber at skabe den mindst mulige
Fordampningsoverflade ved direkte Solbestraaling. Derved opstaar
Kuglerne (den mest ideelle Form) eller de tykke Søjler; den vinkelret
bestraalede Flade reduceres yderligere ved Dannelse af Ribber. Disse
Ribber bevirker ydermere, at Søjlerne faar større Stabilitet ved Vind-
tryk eller naar Arten har sine Grene siddende skraat udad eller vandrette.
Vorter paa de kugleformede Arter har samme Formaal som Ribber, nem-
lig at reducere Solens Straalevirkning.
Nogle Arter, for Eksempel visse Coryphantha, udvikler honningudskillende
Kirtler mellem Vorterne.
Mange Arter har et træagtigt Skelet: det udvikler sig som en Cen-