Untitled

254
4. Notocactus floricómus A. Berg. — Echinocactus Arech. 1905. —
U r u g u a y.
Var. 1. flavispinus og 2. rubrispinus har henholdsvis bleggule og lysende
røde Torne.
5. Notocactus mammulósus A. Berg. — Echinocactus Lem. 1838.
— Malacocarpus Br. & R. — Kugleformet, mørkegrøn, indtil 10 cm høj
og 6 cm bred, Centrum stærkt indsænket; 18—20 lave, dybt tværfurede
Ribber med hageformede Fremspring. 10—13 tynde Randtorne, næppe
5 mm lange, brunlige ved Grunden og ved Spidsen; 2 sylformede Mid-
tertorne, 1 opad- og 1 nedadrettet, 14 mm lange, med mørkere Spid-
ser. Blomsten indtil 4 cm lang, gul med mørkere Svælg. — A r g e n-
t i n a, U r u g u a y.
Har færre Torne end N. submammulosus. — N. pampeanus A. Berg.
(Echinocactus Speg. 1896) er formentlig en Form; 7—9 Randtorne, den øverste
og nederste meget lille; 1—2 større og mere flade Midtertorne; Blomsten
hvidliggul indvendig.
6. Notocactus Mueller-Melchérsii Fric nom. nud. 1928. — Mindre Art;
Tornene lysegule, ± tilpressede, oftest med 1 udstaaende Midtertorn, c.
5 mm lang. — U r u g u a y: Montevideo.
Der skal ogsaa eksistere en N. Mueller-Moelleri Fric nom. nud.
7. Notocactus muricatus A. Berg. — Echinocactus Otto 1837. —
Malacocarpus Br. & R. — Halvrund eller kugleformet, 7—10 cm bred,
undertiden noget langstrakt; indtil 20 Ribber, lave, stumpe, indtil 6 mm
brede, flade nedefter. Areolerne fladtrykte, 4 mm fra hinanden, med
kraftig hvid Filt. 16—20 Randtorne, børsteagtige, hvide til brune, ind-
til 6 mm lange, rettede til Siderne. 1 Midtertorn, kraftigere, mørkere,
undertiden noget længere. — U r u g u a y.
En Art, som er blevet sjælden. Adskiller sig fra N. apricus ved de flade,
noget mere uldne Areoler og de grovere Ribber, fra N. tabularis ved tættere
Torne. Alle 3 Arter synes at staa hinanden nær; i Naturen findes Overgange
(Naturhybrider?) mellem dem, saavel som mellem de nævnte og N. concinnus
og N. Velenovskii.
8. Notocactus Ottónis (Lem. 1827) A. Berg. — Echinocactus Lk.
& O. — Malacocarpus Br. & R. — Flad eller noget langstrakt Kugle,
smukt grøn, 5—11 cm tyk i Toppen, stærkt indsænket, med faa Torne
og en Del Filt. 10—13 Ribber, noget stumpe, Uge, brede, adskilte af
skarpe Furer, ± indkærvede. Areolerne 10—12 mm fra hinanden, indsænkede,
runde eller vandret sammentrykte, med kort Filt. 10—18
Randtorne, straalestillede, krummede eller lige, tynde, gule. 3—4 eller
færre Midtertorne, noget kraftigere, brune eller rødlige med lysere
Spids, indtil 25 mm lange. Blomsten 4—6 cm lang og noget bredere,
aaben 3—4 Dage, udvendig med graa eller brunlig Uld og brune Bør-
ster; 14 mørkerøde Ar. — U r u g u a y, S.-B r a s i l i e n, P a r a g u a y ;
Misiones, A r g e n t i n a.
Meget variabel Art; talrige Varieteter er beskrevne. Vokser villigt, selv
smaa Planter blomstrer hele Sommeren. Meget udbredt i Samlingerne.
9. Notocactus rubriflórus (Kolischer 1934?) hort. — Lysegrøn, 21 Ribber,
c. 20 gule Randtorne, 4 røde, korsstillede Midtertorne. Skal have røde
Blomster. — Angives fra N o r d - U r u g u a y.
Den „røde“ Blomsterfarve er noget helt usædvanligt for en N.; mon rødlig
gult?