Untitled

KAKTUSARTERNES BYGNING — FRØENES BYGNING —
FRØFORMERING
Kaktusalternes Frø har alle Størrelser fra Ærtestørrelse (hos Opuntia)
ned til ganske støvfint Pulver (Parodia), alle Farver fra benhvidt
(Opuntia) over lysebrunt og mørkebrunt til sort. Det kan være blankt
eller mat, ru, oversaaet med grubeformede Punkter eller furet; det kan
være rundt, langstrakt eller hueformet; benhaardt (Opuntia), af almindelig
Haardhed eller meget tyndskallet og skrøbeligt (Astrophytum).
Navlen kan have de forskelligste Former, rund eller langstrakt, gan-
ske ubetydelig eller stor, korkagtig (Phellosperma). Nogle Arter (Tephrocactus,
Pterocactus) har Frø med en vingeagtig Dannelse, noget i
Lighed med Elmefrø.
Hos flere Slægter og Arter kan man iagttage indbyrdes Lighed i
Frøformen: nogle Fro er endog saa typiske i Formen, at man temme-
lig sikkert kan konstatere, hvorhen Planten hører, selv om vi dog
endnu ikke har erkendt nogen tydelig Regelbundethed i den ydre Form.
Derimod udviser Varieteter af samme Art undertiden Forskelle i Frøe-
nes Udseende (f. Eks. hos Oroya peruviana).
Frøets Spireevne holder sig hos nogle Arter kun kort; hos de fleste
bevares den dog nogle Aar, hos enkelte (Ariocarpus) endnu længere.
Frøet spirer sædvanligvis i Løbet af 3—14 Dage, ved tilstrækkelig
Varme og Fugtighed ret ensartet, ellers uregelmæssigt over en længere
Periode. Hos en Del Epiphyllum- og Opuntia-Arter varer det undertiden
Maaneder, før de spirer. Hurtigst spirer Astrophytum. Den bedste
Spiringstemperatur er for de ikke-tropiske Arter 14—18° C, for de
tropiske op til 25 °. Arter fra høje Bjerge spirer daarligt ved for høj
Temperatur; som Regel lykkes Spiringen bedst sent om Efteraaret eller
i de sidste Vintermaaneder. Spiringen afhænger i høj Grad af Frøets
forudgaaende Hvile; mange Højfjeldsarter (Lobivia, Rebutia) skal hvile
mindst 1 Aar, andre skal have en Kuldeperiode (Tephrocactus floccosus)
o. s. v.: man kender overhovedet kun i ringe Grad alle de mange
Faktorer, som paavirker Spireevnen. Nogle Arter (Selenicereus, Notocactus
Schumannianus) kan allerede begynde at spire, mens de sidder
i den overmodne, revnede Frugt.
Den bedste Spiring opnaas, naar Frøene slet ikke eller kun ganske
svagt dækkes med Jord. Kun Opuntioideæ knever en stærkere Afdæk-
ning, der passende kan være af samme Tykkelse som Frøets Diameter.
Jordblandingen til Frøudsæd sammensættes bedst af halvt skarpt Bak-
kesand og halvt gammel Bladjord (helst af Bøgeblade), som steriliseres
ved Opvarmning; der kan med Fordel tilsættes noget Teglstenspulver.
I Stedet for Bladjord kan pulveriseret, sigtet Tørvestrøelse anvendes.
Alt efter Temperaturen, Aarstiden og Fugtighedsgraden kan der