Untitled

34
Hos andre Arter danner de unge Areoler en Mængde Uld, naar
Blomsterne fremkommer. Saaledes ser vi hos Parodia og Notocactus
Blomsterne komme op af store Mængder af Uld, som sidder paa Are-
olerne i Plantens Top; hos Malacocarpus forbliver endog Frugterne
skjult i denne Uld indtil de er modne, og det samme kan iagttages hos
nogle Parodia, som P. Schwebsiana.
B l o m s t e n s Størrelse varierer stærkt. De mindste finder man
hos Melocactus og Mamillaria, de største hos Hylocereus polyrhizus;
Backeberg har i Columbia maalt 40 cm lange Blomster hos den sidst-
nævnte Art. Der findes dagblomstrende og natblomstrende Arter; hos
de sidstnævnte aabner Blomsterne sig sædvanligvis henimod Aften;
mange Gange vil man se, at Blomsterne fremkommer fra Plantens
Vestside. De fleste natblomstrende Arter er vellugtende, enkelte, som
Pilocereus Moritzianus, har dog en højst ubehagelig Lugt.
Mens de natblomstrende Arter oftest har hvide eller hvidlige Far-
ver, har de dagblomstrende hyppigt mere livlige Farver, gult, rødt,
violet med alle Mellemtoner. Den blaa Farve mangler fuldstændigt; det
nærmeste er en blaalig violetrød eller violetrosa Tone. Nogle faa Arter
har grønne eller grønlige Blomster.
Blomsterne er enten regelmæssigt straaleformet opbyggede (aktino-
morfe) eller uregelmæssige (zygomorfe, skæve). Alle de zygomorfe Blom-
ster viser stor indbyrdes Overensstemmelse i Bygningen (Aporocactus,
Zygocactus). Ejendommelige er ogsaa Blomsterne hos Tacinga og Nopalea
med deres Støvdragere, som rager langt udenfor den rørformede
Krone.
Støvdragerne er ofte følsomme for Berøring, det vil sige, at Kran-
sen af Støvdragere ved Berøring bøjer sig ind mod Midten, hvorved et
besøgende Insekt bliver overpudret med Støv; det er altsaa et Middel
til at sikre Bestøvningen. Støvdragerne kan enten være fastvoksede
ved Grunden af Røret eller ved Randen af dette (i saa Fald er de i
Reglen ret korte), eller de halve kan være fæstet til Grunden af Røret
og den anden Halvdel til Randen. Paa den Maade kan der, for Eks-
empel hos Lobivia, fremkomme prægtige Farvevirkninger, især naar
Støvdragerne har en anden Farve end Kronbladene, hvad der hyppigt
er Tilfældet.
Griflen er hyppigt hul; nogle Gange er den meget kortere end Støv-
dragerne, andre Gange meget længere. Den ender i nogle kortere eller
længere, ofte meget livligt grønne, gule eller røde Ar, hvis Antal
svarer til Antallet af de Frølister, som løber paa langs gennem Frug-
ten.
Nogle Blomster er selvsterile, d. v. s. de kan kun befrugtes med
Støv fra et andet Individ; andre er selvfertile, d. v. s. de kan bestøves
med eget Støv. Atter andre, som Frailea-Arterne, er kleistogame, d. v. s.
de ansætter Frugter, selv om Blomsten overhovedet ikke aabner sig,
hvad den indenfor den nævnte Slægt kun gør i meget varmt og solrigt
Vejr. Meget sjældent ses tvebo Blomster, altsaa adskilte Han- og Hun