26.07.2013 Views

Untitled

Untitled

Untitled

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

49<br />

Underfamilie II: Opuntioideæ K. Schumann.<br />

Efter vor Teori maa Forfædrene til Opuntioideæ (og Cereoideæ) have<br />

været nær beslægtet med Forfædrene til Peireskioideæ-Slægten Rhodocactus.<br />

Den vigtigste Egenskab ved Karakteriseringen af Opuntioideæ<br />

er Glokiderne, dernæst den ejendommelige Leddeling af Skuddene hos<br />

mange Slægter og Arter, men fremfor alt ogsaa Blomstens, Æggenes og<br />

Frøenes Bygning; de fleste Slægters Blomster viser, trods ydre Forskelle,<br />

umiskendelige Lighedspunkter i Bygningen. Frugtknuden er endnu en<br />

typisk Aksedannelse og indeholder en stor, dyb Hulhed; den er ofte i<br />

Stand til at skyde, tidt endda gennem længere Tid; den kan ogsaa fra<br />

de øvre Areoler sætte nye Blomster, hvis Frugtknuder da følger efter<br />

hinanden i hele Rækker. De talrige Æg sidder paa korte, simple<br />

Frøstrenge i to Rækker henad de vægstillede Frøstole. Frøene er<br />

haardskallede og dermed enestaaende indenfor Familien. K. schumann<br />

er af den Anskuelse, at Haardskallethed er en e r h v e r v e t Egen-<br />

skab, fordi han i samme Frugt har fundet haardskallede og tyndskal-<br />

lede, brune Frø; A. Berger er af samme Opfattelse. Af det nævnte<br />

Fænomen uden videre at ville slutte, at der bestaar en Tilknytning til<br />

Peireskioideæ, som ogsaa har tyndskallede Frø, er sikkert betænkeligt.<br />

Der kræves adskilligt flere Iagttagelser, for hos disse Planter at turde<br />

antage et Tilbageslag til en anden Underfamilies formentlige Forfædre;<br />

saa meget mere, som Omdannelsen (eller M i s dannelsen) maaske kan<br />

tydes anderledes. Æggenes særprægede Bygning peger — ogsaa efter<br />

schumann — utvivlsomt hen imod et ældre, blindt udløbende Trin<br />

af Opuntioideæ.<br />

Vi er i Stand til at erkende en vis Rækkefølge i Familiens Opbyg-<br />

ning, ud vi ikke ved, hvorledes den af os teoretisk udfundne „Udvikling“ i Vir-<br />

keligheden er gaaet for sig. I hvert Fald er Quiabentia og Peireskiopsis<br />

Former med ældre Egenskaber — brede, sukkulente Blade. En anden<br />

Gren har reducerede, men dog temmelig store, cylindriske Blade (Cylindropuntia<br />

exaltata); herfra findes alle Overgange ned til næsten usynlige<br />

Blade. Opuntioideæ deles herefter i følgende Slægter:<br />

4. Quiabentia Br. & R.: Storbladet, uden Ribber; Glokiderne har endnu<br />

ikke faaet deres normale Udseende, men er lange og tornlig-<br />

nende.<br />

5. Tacinga Br. & R.: Forgrenede Buske med cylindriske Skud, stærk<br />

Glokideudvikling; Blomsterne har kølleformet Frugtknude, sam-<br />

menrullede Kronblade og staminodieagtige Dannelser.<br />

6. Maihueniopsis Speg.: Tætte Kuglepuder, hvis enkelte Led næsten<br />

ikke kan løsrives fra de andre; Mellemform mellem Maihuenia<br />

og Tephrocactus, mest Ug den førstnævnte, men med Glokider.<br />

7. Peireskiopsis Br. &R.: Buske eller Træer uden Ribber; sukkulente<br />

Blade; fuldt udviklede Glokider.<br />

8. Pterocactus K. Sch.: Kugle- til cylinderformede Led med endestillede<br />

Blomster; Glokider.<br />

Kaktus-ABC 4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!