Untitled

314
lange, hvide som unge; 1 Midtertorn, længere, ravgul, brunlig for-
neden. Blomsten 6 cm lang, 8—10 cm bred, citrongul, rød ved Bloster-
bladenes Grund. — Vestl. T e x a s.
Underrække 3, Pentalophi K. Sch.
14. Echinocereus pentalóphus (P. DC. 1828) Rümpl. — E. procumbens
Rümpl. — E. leptacanthus K. Sch. — Krybende; Skuddene
opadstræbende, mørkegrønne, indtil 2 cm tykke; 4—6 Ribber, noget
bølgede, med lave Vorter. 4—5 Randtorne, meget korte, hvide med
brune Spidser. 0—1 Midtertorn, mørkere, indtil 1,5 cm lang. Blomsten
smukt karminviolet, hvidlig eller gullig forneden, 7—12 cm lang; grønliggule
Støvdragere; Griffel med 10—14 Ar. — Sydl. T e x a s; nordøstl.
M e x i c o.
Underrække 4, Leucacanthi K. Sch.
15. Echinocereus cineráscens (P. DC. 1828) Rümpl. — Tuedannende;
Skuddene ± opadstigende, kraftige, frisk grønne, 15—20 cm
lange, 4—5 cm tykke; 6—8 Ribber, kraftige, nærmest stumpe, adskilte
af skarpe Mellemfurer, noget bugtede. Gullighvide Areoler, som staar
paa Pukler; 8—10 Randtorne, straalestillede, de nederste 2 cm lange;
1—4 Midtertorne af omtrent samme Længde; alle Torne lige, stikkende,
hvide, fortykkede og røde ved Grunden. Blomsten tragtformet,
indtil 7,5 cm lang og 6 cm bred, violetrød; grønliggule Støvdragere; 11
Ar. — Central-M e x i c o.
16. Echinocereus círrhifer (Lab. 1853) Rümpl. — M e x i c o.
17. Echinocereus glycimórphus Rümpl. 1885. — Forekomst ukendt.
18. Echinocereus Ehrenbérgii (Pfeiff. 1840) Rümpl. — Central-M e x i c o.
De tre sidstnævnte Arter staar E. cinerascens meget nær, hvis ikke de
endda er identiske.
19. Echinocereus Vieréckii Werd. 1934. — Oftest opret, forgrenet
fra neden; Leddene indtil 20 cm lange, 4—4,5 cm tykke, lyst løvgrønne;
8—9 Ribber, meget skarpt adskilte i Toppen, mere flade forneden,
noget vortedelte. Areolerne c. 7 mm fra hinanden, gullighvide. 7 eller
9 Randtorne, straalestillede, de paa Siderne samt den nederste længst,
indtil 9 mm lange, de øvrige kortere, alle naaleformede, lyst gyldne;
4 korsstillede Midtertorne, skraat fremstaaende, den nederste indtil
2 cm lang, den øverste kortest, lyst horngule. Blomsten 11 cm bred,
violetrosa; 10—11 Ar. — M e x i c o: Bjergvejen mellem C. Victoria
og Jaumave, Tamps., under lyse Buske og mellem Klippestykker,
1500—2000 m H.
Overordentlig let kendelig Art paa Grund af de prægtige, gyldne Torne.
20. Echinocereus leonénsis Mathss. 1891. — Rigt forgrenet fra neden;
Skuddene ± skraatstillede, 15—25 cm lange, 4—5 cm tykke, noget
tilspidsede henimod Enderne; 6—7 Ribber, foroven adskilt af skarpe
Furer, fortløbende, næsten lige, kun ganske svagt forhøjede omkring
Areolerne, som sidder c. 1,5 cm fra hinanden. Tornene skarpe, sylfor-