Untitled

90
derlaget; denne lader man blive liggende paa Snitfladen indtil det
Øjeblik, da man sætter Hovedet paa. Saa trækker man rask den
tynde Skive bort og sætter omhyggeligt Planten paa Plads, Midte
over Midte.
3. Til Befæstelse benyttes tynde Gummibaand (af dem til Pakker);
de er elastiske og derfor bedre egnede end Uldbaand, Bast og
Befæstelse af Gummiringene ved Podning.
a. Set fra Siden. 1) uden Tværbaand. 2) med Tværbaand (hvis det er nødvendigt
at stramme Baandene). — b. Set fra oven. 1) Normalt Antal Gummibaand.
2) Ved Planter med blødt Kød. 3) Ved Planter med meget haardt Kød.
Forskellige Podesnit. I. Flad Podning, a) Høj Podning, b) Normal Podning
c) Lav Podning. II. Skraa Podning, a) Torn. b) Bastbaand. III. Kilepodning
IV. Saddelpodning.
komplicerede Podemaskiner. De skal være friske, da de ellers
springer, hvorved Hovedet vokser skævt paa. Bløde Planter skal
befæstes med faa Baand, haarde med flere. Man maa under ingen
Omstændigheder spare paa Baandene, hvis man vil have en fejl-
fri Sammenvoksning.
Hvor høje Underlag, man vil anvende, afhænger af Smagen og af
Plantetypen. Ved Kugleformer er lave Podninger de bedste. Planter,
som skal blive til Krontræer (Julekaktus o. 1.), podes naturligvis højt;
Cristataformer podes paa tykke Underlag. Der findes Flad-, Skraa-,
Saddel- og Kilepodninger (se Bill.), som anvendes alt efter Planternes
Type og hvorledes man ønsker Resultatet. Skraapodninger kan ikke
fastholdes med Gummibaand; de skal have en Kaktustorn stukket vin-
kelret gennem Snittet, som ombindes med fugtig (derved blødere)