26.07.2013 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

10 / folkeskolen / 03 / 2013<br />

NYHEDER FRA NEttE t<br />

Undersøgelse: Skolen<br />

lukker sig om sig selv<br />

skolen har en tendens til at fastholde eksisterende<br />

praksis, siger flere parter i undersøgelsen<br />

om folkeskolens udfordringer,<br />

<strong>som</strong> Danmarks evalueringsinstitut (eva) har<br />

gennemført for Ministeriet for Børn og Undervisning.<br />

fordi skolen er en kulturbærende<br />

institution. lærere og pædagoger fortæller,<br />

at de oplever skoleskemaet <strong>som</strong> en rigid<br />

struktur.<br />

Der er en særlig måde, hvorpå man forstår<br />

skolen, og hvorpå skolen forstår sig selv.<br />

flere parter i undersøgelsen fortæller, at når<br />

man foreslår alternativer, kommer man til at<br />

sætte spørgsmålstegn ved skolens fundament,<br />

ved dens måde at organisere sig på,<br />

forstå sig selv og se sin opgave på.<br />

for eksempel mener både lærere og<br />

pædagoger, at skemaet er en rigid struktur,<br />

der har konsekvenser for den måde, der kan<br />

undervises på, og for det indhold, der kan<br />

fylde i elevernes hverdag. De efterspørger<br />

muligheder for at kunne bryde skemaet op<br />

og tænke ud over det. Men samtidig er det<br />

forbundet med manglende kontrol for lærerne<br />

og en usikkerhed, i forhold til om man<br />

så når igennem pensum. og netop det kobler<br />

lærerne tæt med, om eleverne så lærer det,<br />

de skal, står der i eva-rapporten.<br />

To store udfordringer<br />

Inklusion og undervisningsdifferentiering<br />

er to udfordringer, der fylder rigtig meget i<br />

skolen. Det gælder for alle skolens parter –<br />

lærere, pædagoger, skoleledere, skolechefer,<br />

elever, forældre og forskere – viser undersøgelsen.<br />

lærerne mener, at inklusion og undervisningsdifferentiering<br />

hænger sammen, og det<br />

er et arbejde, <strong>som</strong> mange af dem fremhæver,<br />

at de mangler resurser til. De føler sig ikke<br />

klædt godt nok på til opgaven. De savner<br />

specialpædagogisk viden, ekstra hænder, og<br />

så oplever de tit at stå i et dilemma, hvor de<br />

på den ene side gerne vil hjælpe elever med<br />

særlige behov, men på den anden side frustreres<br />

over, at det kan gå ud over de andre<br />

elever og fagligheden. Det opleves <strong>som</strong> et<br />

krydspres.<br />

»Det er meget værdifuldt, at vi nu har<br />

fået et meget omfattende billede af udfordringerne<br />

i folkeskolen vurderet af dem, der<br />

beskæftiger sig med folkeskolen hver eneste<br />

dag, enten fordi de går der, har børn der, underviser<br />

eller tager de politiske beslutninger<br />

ude i kommunerne. Det vil uden tvivl forbedre<br />

og kvalificere både vores diskussioner<br />

om folkeskolen i partnerskabet og forhandlingerne<br />

i folkeskoleforligskredsen«, siger<br />

Christine Antorini i forbindelse med evarapporten,<br />

<strong>som</strong> kan hentes på uvm.dk<br />

hl@dlf.org<br />

Både lærere og pædagoger<br />

oplever i nogen grad<br />

skolens skema <strong>som</strong> en<br />

rigid begrænsning.<br />

Inklusion er en af de helt store udfordringer for folkeskolen,<br />

viser undersøgelse blandt 1.200 interessenter.<br />

Tysklærere føler<br />

sig svigtet af Århus<br />

Lærerforening<br />

Ved første øjekast så mailen til<br />

de ledige tysklærere i Aarhus<br />

tillokkende ud. 20 uger <strong>som</strong><br />

vikar til overenskomstmæssig<br />

løn. Men da Ingrid Marie Ruby<br />

og Anita Bach Danielsen læste<br />

folderen, så tilbuddet knap så<br />

godt ud. lærerne skal de to første<br />

uger i praktik uden løn, og<br />

i de resterende 18 uger får de<br />

ikke mulighed for at optjene ret<br />

til dagpenge. og mens de ledige<br />

varetager undervisningen, skal<br />

de fastansatte lærere have efteruddannelse<br />

i tysk.<br />

»Jeg synes, det er helt af–<br />

skyeligt, at vi skal ind at aflaste<br />

skolerne, så de kan videreuddanne<br />

fastansatte lærere i tysk. På<br />

den måde er det slut med mine<br />

muligheder <strong>som</strong> tysklærer«, siger<br />

Ingrid Marie Ruby.<br />

Konference: Danskfaget<br />

er under pres<br />

læsning er alle fags moder. sådan<br />

sagde Bertel Haarder, når lejlighed<br />

bød sig, da han var undervisningsminister.<br />

Hans efterfølger,<br />

børne- og undervisningsminister<br />

Christine Antorini, citerer ham tit<br />

og gerne for netop dét, og statsminister<br />

Helle Thorning-schmidt<br />

kan heller ikke blive træt af at sige<br />

det: Børnene skal lære at læse og<br />

skrive og regne.<br />

»Denne back to basics-dagsorden,<br />

der har været undervejs<br />

længe, lægger et stadig større<br />

pres på det store, vigtige dannelsesfag<br />

dansk«, siger lektor<br />

på Institut for Uddannelse og<br />

Pædagogik (DPU), ph.d. Mads<br />

Thorkild Haugsted, der forsker og<br />

underviser i danskdidaktik.<br />

<strong>Læs</strong> mere i netværket Danskundervisning<br />

på folkeskolen.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!