Opgaver på videregående uddannelser – genren og genrer

Uakademiske sproghandlinger
En almindelig og grundlæggende fejl i selvstændige opgaver er at man udfører
en helt anden handling, nemlig at fortælle alt hvad man véd om emnet. Du
har sikkert, allerede i folkeskolen, skrevet projektopgaver og lignende. Den
slags har gerne et overordnet emne, fx „børnearbejde“, „H.C. Andersen“ eller
„Nepal“. Dét som mange elever gør (var du selv iblandt dem?), er at de
samler alt hvad de véd og hvad de kan fi nde om emnet – og derpå anbringer
det meste i en opgave hvor de gør meget ud af illustrationer, indholdsfortegnelse
mv.
De canadiske psykologer og skriveforskere Bereiter og Scardamalia (1987)
kalder denne arbejdsform for vidensfortælling („knowledge telling“, se s.
56f). Man fortæller det man ved, helst på en attraktiv måde – og det kan være
udmærket i folkeskolen. Måske kan man også, med lidt held, slippe af sted
med det i gymnasiet.
Men ikke på de videregående uddannelser. Her skal du ikke fortælle alt
hvad du véd om H.C. Andersen. Er du danskstuderende og skriver om ham,
så skal du selvfølgelig vide en masse om ham – men ingen gider læse alt
hvad du ved. Du skal derimod undersøge noget angående H.C. Andersen,
fx hvordan han bruger sin egen opvækst som basis.
En anden typisk misforståelse af opgavens sproghandling: Lad os igen
antage at du læser dansk og skriver om H.C. Andersen. Du har måske valgt
det studium fordi du bl.a. elsker forfatteren. Det er en udmærket baggrund
for at studere, og det skal du endelig blive ved med. Men gå ikke i den fælde
at du tror du skal skrive en hjemmeopgave om hvor pragtfuld han er. Du vil
gerne formidle din begejstring for ham, måske citere nogle af dine yndlingspassager
og udtrykke hvor herlige de er. Den sproghandling er at hylde. Den
kan du få brug for andetsteds, men ikke i opgaven.
Selvfølgelig må man holde af det fag og de forfattere man læser. Hvad
skulle man ellers gøre det for? Og det du holder af hos H.C. Andersen, er
bestemt ikke irrelevant for den akademiske beskæftigelse med ham. Men
du skal ikke skrive en opgave om din begejstring. Du kan derimod skrive
en opgave hvor du undersøger en egenskab ved Andersen – én egenskab
– som efter din mening er med til at gøre ham så god. Det skulle gerne være
en egenskab som ikke har været nok påagtet efter din mening (du bør kende
hvad der ellers er skrevet om den), og derfor vil du nu belyse hvilken rolle
den spiller hos ham.
Undersøgelsens basis – opgavens pentagon
For opgaven der skal skrives, betyder det at der er nogle elementer der skal
være til stede for at man kan tale om at opgavens videnskabelige grundlag
er i orden. Det illustrerer vi med denne pentagon:
28