Opgaver på videregående uddannelser – genren og genrer

More documents

Recommendations

Info

ende. I de selvstændige opgaver er det den skrivende der selv vælger emne, selv opstiller problemformulering, selv søger og vælger litteratur (teori), selv vælger egnet fremgangsmåde (metode) og selv analyserer, vurderer og konkluderer. Kravene til selvstændigheden kan dog være begrænset i og med at nogle valg vedrørende opgaven på forhånd er truffet af læreren eller institutionen – hvad der vil fremgå af opgaveteksten eller studieordningen. Disse begrænsninger kan fx bestå i forhåndskrav om emne og/eller problemformulering og/eller valg af kilder. Vi skriver mere om hvordan man kvalitativt viser selvstændighed i opgaverne i kapitel 2 om kvalitetskriterier. Andre opgavetyper, fx formidlingsopgaver, er ikke egentlig faglige opgaver, men skrivning ud af den akademiske cirkel. Mange fag (og vi er helt enige) fi nder det vigtigt at studerende også har begreb om det, så derfor har vi valgt at medtage typen her. Der er i det hele taget en større fokusering på at lære studerende „professionel skrivning“, dvs. at skrive i genrer som bruges i erhvervspraksis i institutioner og virksomheder. Vi skriver lidt om denne type opgaver sidst i kapitlet, men den type genrer er ikke denne bogs ærinde. Se dog kapitel 19, s. 396 hvor der er henvisninger til brugbar litteratur om formidlingsskrivning. I den videnskabelige genre undersøges et fagligt problem Flagskibet blandt de selvstændige opgaver er afhandlingen – som svarer til de professionelle videnskabelige artikler, forskningsrapporter, „research papers“. Opgavetyperne er især – specialer, hovedopgaver, kandidatopgaver – overbygningsopgaver – bachelorprojekter, BA-opgaver – professionsbacheloropgaver – visse mindre opgaver på grunduddannelser. På nogle uddannelser bruges projektrapporter og forskningsrapporter som generel term for afhandlinger. Og det vi skriver om selvstændige opgaver generelt, gælder i fuld udstrækning for projektrapporter. Men også her er der undertyper. En underinddeling kan ske ud fra hvor projektrapporten tager sit udgangspunkt, og hvad der er arten af det stof den undersøger. Fælles for de selvstændige opgaver er at de undersøger ét relevant fagligt problem i en faglig kontekst på en faglig måde. Her er en defi nition: 20
Den videnskabelige genre – en defi nition Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Begrebsforklaring – Undersøgelse er det helt overordnede begreb i videnskabelig skrivning, det er den akademiske sproghandling. Men undersøge vil ikke nødvendigvis sige at man skal løse det valgte problem; på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag vil forventningen typisk være at man skal analysere, fortolke, diskutere eller vurdere det. – Ét problem vil sige at fl ere problemer kun kan behandles i samme opgave hvis de kan bringes under samme hat. – Et fagligt relevant problem vil for det første sige ét der hører ind under faget. I praksis kontrolleres dette ved at din vejleder skal godkende at det du skriver, hører under faget. Udtrykket „et relevant problem“ skal ikke forstås sådan at noget skal være meget problematisk før der er basis for en problemformulering, men nærmere noget som der mangler et fagligt svar på. Det er ét problem som der er et vist behov for at få undersøgt inden for faget. Et problem er altså ikke ethvert spørgsmål som man ikke kender svaret på – men et som man står og mangler svaret på, dvs. hvor man kan bruge et eventuelt svar til noget. Hvad det nærmere vil sige, kan du læse mere om i kapitel 6 om problemformulering. – Fagets teorier og metoder dækker de begreber og færdigheder som bruges i undersøgelsen. Begreber dækker omtrent det samme som „teori“ og færdigheder det samme som „metoder“. Ideen er at man i en selvstændig opgave skal udvælge de begreber og metoder fra fagets „værktøjskasse“ der netop er egnet til at arbejde med problemet. Det vil sige dem som man kan løse problemet bedre med end man kunne have gjort uden dem. Teori og metode er ofte redskaber til problemløsning i den selvstændige faglige opgave – ikke mål i sig selv. Der fi ndes dog også rene teori- og metodeopgaver hvor „problemløsningen“ ligger i at behandle problemer i eller imellem teorier og metoder. – Målet er at overbevise om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion. Undersøgelsen skal – ideelt set – tilføre faget noget nyt – hvor småt det end måtte være, men dette nye skal være troværdigt, og derfor er videnskabelig skrivning altid argumenterende. 21
Page 1: 1 Opgaver på videregående uddanne
Page 5 and 6: Hvad er videnskab? Videnskab er und
Page 7 and 8: Genreskoven - den selvstændige opg
Page 9 and 10: Videnskabelige og uvidenskabelige s
Page 11 and 12: 5. Undersøgelsesmetoden/fremgangsm
Page 13 and 14: Eksempel 2: Opgave fra sygeplejersk
Page 15 and 16: Eksempel 4: Opgave fra bibliotekaru
Page 17 and 18: Andre akademiske genrer som bruges
Page 19 and 20: ikke brug. Det gælder fx mange fel
Page 21 and 22: Bemærk at man på nogle fag bruger
Page 23 and 24: Og man vil meget ofte fi nde en tre
Page 25 and 26: Nogle fag ønsker derfor at deres s
Page 27 and 28: Hvad er en selvstændig opgave ikke
Page 29: mundtlig diskussion. På den måde

Opgaver på videregående uddannelser – genren og genrer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?