Opgaver på videregående uddannelser – genren og genrer

– Argumentationen retter sig mod fagfæller som kan bruge og videreudvikle
resultaterne, og fremstillingen skal derfor ske i en form som er den videnskabelige
praksis i fagfællesskabet. Mht. hvem man skal tænke på som sin læser,
så se boksen „Hvem skriver man til?“ herefter:
Sammenfattende kan opgavegenren beskrives sådan:
22
De karakteristiske træk ved den videnskabelige genre
Den primære sproghandling er at undersøge.
Den indeholder altid teori og/eller metode – der er intet teorikrav i
de andre genrer.
Det principielle afsender-modtager-forhold er fagperson-fagperson.
Funktionen i det akademiske samfund er kommunikation af videnskabelige
resultater i en videnskabelig, brugbar form.
Den er betinget af de videnskabelige krav (se s. 56).
Den er bygget op af en række faste elementer og har en (ret) fast
struktur (se s. 162).
Den overholder regler for behandling af sekundærlitteratur, citatteknik,
noter mv.
Den følger regler for hvad der skal stå i indledning og konklusion
(se s. 190ff).
Den bruger fagets sprog og metakommunikerer (se s. 338-44).
Hvem skriver man til?
Målgruppen for opgaver der skrives i videregående uddannelser, kan
man mest hensigtsmæssigt beskrive som en fagperson med samme
grunduddannelse og almene faglige forudsætninger som en selv, men
som ikke besidder særviden om netop det felt eller faglige problem
som opgaven handler om.
Videnskab – hvad mener vi med det?
Videnskab er et stort ord, og det virker ofte skræmmende på studerende. Men
det behøver det ikke. Videnskab er at bringe det man undersøger i spil med
ens fags faglige redskaber: teorier, begreber og metoder. Vi illustrerer det og
de deraf afl edte krav til fremstillingen på denne måde: