Opgaver på videregående uddannelser – genren og genrer

Populariserende faglige artikler
Nogle tekster har som formål at popularisere et fagligt stof – som det fx sker
i featureartikler, i blade som Samvirke, Helse og i mange bøger om faglige
emner til ikke-fagfolk. Man kan også kalde den slags tekster for formidlingsartikler.
En typisk formidlingstekst er kendetegnet ved at den skrives af nogen med
fagkundskab for at formidle en indsigt til modtagere som ikke har denne fagkundskab.
Den er ikke en undersøgelse af noget; den forudsætter at det den
fortæller om, er undersøgt. Så vidt minder den om leksikonartiklen. Forskellen
er bl.a. at hvor leksikonartiklen primært læses af folk der selv slår op og
derfor på forhånd er motiveret for at læse den, er den populariserende artikel
henvendt til læsere der skal fanges ind og derpå fastholdes ved en tekst om et
emne de ikke selv har opsøgt. Sådan en tekst skal gerne „belære“ sine læsere
om en interessant faglig pointe på en måde der får dem til at blive hængende.
(Som sagt stiller en del uddannelser – fornuftigvis – deres studerende over for
formidlingsopgaver, på trods af disses uakademiske karakter. Det er derfor
vi har givet dem nogle bemærkninger med på vejen tidligere i dette kapitel,
s. 43ff).
Hjemmesider
Der publiceres mere og mere på internettet, også akademiske artikler og
forskning. Og mange informationer og kilder må man som studerende på
nettet for at fi nde. Men som mønstermodel for opgaver går selve hjemmesideopbygningen
(endnu) ikke hvis opgaver skal leve op til de gængse krav om
videnskabelig argumentation, ræsonnement og sammenhæng. Internethjemmesiden
er i sin link-struktur ikke umiddelbart problemorienteret, argumenterende,
lineært struktureret, sammenhængende og fremadskridende som det
forventes af den videnskabelige tekst.
Det personlige essay
Ordet „essay“ er fransk. Det blev første gang brugt af forfatteren Montaigne i
1580, og det var ham der grundlagde den genre vi er inde på her – som altså
ikke er en egentlig videnskabelig genre. Essay betyder „forsøg“, „udkast“
eller „øvelse“. Montaigne forklarer selv hvad der måske er genrens vigtigste
kendetegn: „Jeg fremsætter her nogle formløse og uafklarede ideer, i lighed
med de folk der lægger tvivlsspørgsmål frem til debat i skolerne. Ikke for at
få slået sandheden fast, men for at søge den“. (Citeret efter Bredal, 1992). I et
essay søger man sandheden; man skriver for at forsøge at fi nde ud af noget,
ikke for at fremlægge en sandhed man allerede har fundet. Så vidt er der jo
et fællesskab med den akademiske genre der også er søgende eller rettere
undersøgende. Men det personlige essay er nærmest en art „tænkeskrivning“.
Det går ind i en art debat med sig selv. Tankerne kommer ikke i en bestemt
forudgiven rækkefølge, men mere impulsivt, og sproget minder mere om en
46