You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Konkurrence: <strong>De</strong>ngang<br />
jeg fik en ny ven ...<br />
3. pladsen går til:<br />
Fra Rajasthan til<br />
verdens største rodeo<br />
tekst & fotos: Philip Skjødt<br />
Vi mødte hinanden på et tog i Rajasthans brændende<br />
ørken i maj 2008. Jeg var i begyndelsen af en<br />
tur Jorden rundt, og de var mod slutningen<br />
af deres. <strong>De</strong> havde som jeg og ca. 100 andre<br />
passagerer valgt at opleve den store indiske<br />
Rajasthan-delstat med toget Palace on Wheels.<br />
Som en gruppetur med et naturligt ufleksibelt program<br />
passede det ikke umiddelbart til mit temperament, men<br />
det var nu engang en mulighed for at se flere af Rajahstans<br />
seværdigheder og rejse 3.000 km med mange værdige<br />
stop på en belejlig måde med indkvartering på toget. Jeg<br />
befandt mig derfor i selskab med en noget broget kreds, hvor<br />
gennemsnitsalderen skønsmæssigt lå et sted i 50’erne.<br />
<strong>De</strong>r er som bekendt godt varmt i Rajasthan hen<br />
imod sommeren, ofte med temperaturer over 40 °C.<br />
Efter indledende tre dages god mave da jeg ankom<br />
til Indien, med skæve smil til staklerne med de sarte<br />
mavers krigshistorier, kom hævnen til mig i form af<br />
fænomenet, der lokalt kendes som ”<strong>De</strong>lhi belly”.<br />
I denne tilstand, i denne varme, fandt jeg mig sammen<br />
med gruppen et par dage inde i turen på et tæppemuseum,<br />
alt imens jeg reflekterede over, hvordan de præsenterede 10<br />
ansatte på ingen måde kunne have produceret et minimum<br />
af det antal tæpper, der var foran os og primært blev fremvist<br />
til salg her på ”museet”. I de mængder tæpperne lå foran<br />
os, skulle der antageligvis mange sweat shops til. <strong>De</strong>t var et<br />
for mig helt unødvendigt og dårligt kamufleret kommercielt<br />
stop; og ikke første gang det var sket. Jeg var med andre<br />
ord ikke i godt humør, da Patti rullede op ved siden af mig.<br />
På trods af mine sure miner, faldt vi hurtigt i god snak.<br />
Jeg blev introduceret til Pattis mand, Bryan, og<br />
herfra sad vi som oftest sammen i spisevognen til<br />
måltiderne. Et tema omkring pink gin i barvognen, og<br />
efterfølgende fest i kupeerne, sikrede at underholdningen<br />
var nogenlunde lige så non-stop som togets fremdrift.<br />
Patti og Bryan er fra Calgary i Canada. En storby, der<br />
over det sidste årti har boomet med minedrift og olie-gasudvinding,<br />
omgivet af farmland, der har givet byen en cowboykarakter.<br />
Patti er advokat og tetraplegisk efter en skiulykke<br />
som teenager, og Bryan er ingeniør inden for olie-området.<br />
Jeg skulle efter Rajasthan videre til Katmandu.<br />
Patti og Bryan havde lignende tanker og havde<br />
undervejs lånt min guidebog. <strong>De</strong> syntes, mine<br />
indcirklinger og understregninger var interessante, og<br />
vi slog derfor pjalterne sammen og fløj nordpå.<br />
GLOBEN · N 50 Vinter 2012/13 · Side 42<br />
”A city that dresses together, stays together.”<br />
fest og ulykker i<br />
katmandu<br />
Katmandu er ikke just kørestolsvenlig, men som det<br />
energiske par de er – og i fraværet af det, Patti omtaler<br />
som ”safety filter” i deres tilgang – kom vi bl.a. med<br />
Buddha Air forbi Everest og på besøg i Monkey-templet.<br />
<strong>De</strong>r er generelt mange trapper – og særligt mange til<br />
Monkey-templet – og kuperet terræn, men vi fortsatte<br />
ufortrødent stilen med et par byture, og Katmandu<br />
må være et af de bedste steder i Himalaya at feste.<br />
En af aftnerne befandt vi os på navnkundige Tom &<br />
Jerry, hvor bjergbestigere, der er nået toppen af Everest, er<br />
æret med et billede i glas og ramme og efter sigende drikker<br />
gratis. <strong>De</strong>t er et muntert sted, men hen mod slutningen af<br />
aftenen tog Bryan sig alligevel en lur med hovedet i Pattis<br />
skød. Da stedet lukkede, og vi vækkede ham, rejste Bryan<br />
sig hurtigt, tog et par usikre skridt og besvimede. Uheldigvis<br />
faldt han med hovedet direkte ned i kanten på pool-bordet.<br />
Jeg hastede til undsætning og fik Bryan løftet op i stående<br />
position, og jeg støttede ham gennem de første forsigtige<br />
skridt. Herefter besvimede Bryan igen, men denne gang<br />
mere sikkert, da jeg havde fat i ham og kunne holde ham<br />
delvist stående, lænet mod mig. <strong>De</strong>nne gang gik blæren<br />
dog på stakkels Bryan. Og stakkels mig, der halvt bærende<br />
Bryan måtte acceptere lidt utilsigtet og uønsket fugtighed.<br />
Bryan havde slået hul i hovedet. <strong>De</strong>t blødte ikke<br />
meget, men flængen var et grimt sted. Først endte vi på et<br />
lokalt hospital, men der var blod på lagenerne og ikke en<br />
god fornemmelse af hygiejne. <strong>De</strong>rfor vetoede jeg Bryans<br />
behandling der – hovedbunden er et ubehageligt sted at få<br />
en infektion – og vi fandt en praksis tilknyttet den britiske<br />
ambassade, hvor Bryan fik sine sting og sin bandage.<br />
Bryan var egentligt hurtigt kvik og på benene igen<br />
efter uheldet, men fortalte mig, hvordan nåle normalt<br />
får ham til at besvime. Bryan havde tidligere med let<br />
undren bemærket, hvordan mænd gik hånd i hånd i<br />
Indien. Skæbnen ville, at jeg tilbød ham min hånd at<br />
holde fast i, da farven forlod hans ansigt under syningen,<br />
hvilket forøgede Bryans forvirring i hans efterfølgende<br />
refleksioner over sin tid i Nepal. Men han besvimede ikke.<br />
Sådan gik det til, at vi hurtigt lærte hinanden at<br />
kende. Jeg tog til Bhutan efter Nepal, men vi mødtes<br />
herefter på deres absolut sidste stop i Kolkata, inden<br />
de tog hjemover. Højdepunktet her var cricket på Eden<br />
Gardens og selvfølgeligt mere sjov og ballade.
Change language