5 TIPS TIL - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

yggeri af en dæmning, var i cirkus, på børnehjem, i landbrugskollektiv, på blomsterudstilling, samt på visit i den demilitariserede zone. Der var nogen kontakt med lokale en passant, men ingen kommunikation ud over med guiderne og de ansatte ved seværdighederne og hotellerne. Der er en meget defineret liste af mulige seværdigheder, som går igen, når man læser nordkoreanske rejseskildringer og hører andre tidligere besøgende. Sporten bliver at forsøge at opleve noget, der ikke er koreograferet og programsat og dermed føles mere rigtigt eller autentisk, om man vil. Derfor har jeg ikke brugt meget tid på at opliste vores program. Jeg forlod Nordkorea fire dage før gruppen, da jeg pga. arbejde ikke havde så mange fridage til rådighed. Jeg fløj derfor tilbage til Beijing, mens resten af gruppen havde en dags- og natterejse på toget mellem Pyongyang og Beijing og bl.a. oplevede Diamantbjergene i nord. Dette gav mig en dag alene i Pyongyang, hvor jeg bad om at møde den ansvarlige ved det nordkoreanske turistkontor for at bibringe ham vores utilfredshed med et par af de nævnte forhold. Han endte med at skemasætte og aflyse det et par gange i løbet af dagen, men tilbød som kompensation VIP-billetter til ”En symfoni af 5.000”. På den måde blev min tavshed købt for en fantastisk musikoplevelse med seks kor på samlet tusind sangere og et symfoniorkester, hvori jeg talte 250 musikere med ekstra celloer, violiner, og andre instrumenter kørt ind en bloc, som musikken nu krævede det. Der blev vist en imponerende form for dekorativ, kulørt sandtegning samt filmoptagelser af tre generationer fra Kim-familien i kæmpeformat under musikken. Guidernes menneskelige sider På et menneskeligt plan er der forventeligt nok ikke længere, end at man kan relatere til hinanden, turist og guide imellem. Pyon, vores mandlige guide med en militær baggrund og den eneste i teamet der talte engelsk, underholdt i bussen med vemodige fædrelands sange, ”Danny Boy” og den fra ”Titanic”-filmen. Det er let at forestille sig, at ”Titanic”-filmen er blevet tilladt grundet dens mulige fortolkning af vestlig overflod på kurs mod katastrofe. Jeg kunne ikke lade være med at føle ekstra empati med Bilfrie Pyongyang, der skulle være mørkelagt om natten, var blandt flere forlydender, der ikke kunne bekræftes på rejsen. Her ses byens skyline oplyst. det nordkoreanske folk for alt det, de har måttet undvære grundet blokaden, og så får de lige den film igennem. Skribenten må nok på dette tidspunkt indrømme en vis behersket affektion for ”Titanic”-sangen, der voksede på turen. Det er vist et faktum, at under indflydelse af lokal øl, medbragt skotsk whisky og parti-tro havannesercigar blev denne sunget i duet med guiden. Måske jeg også sang den lidt alene ved fyrværkeriet, og måske blev sangen genkendt og kommenteret af et lokalt kærestepar med det magiske og grænseoverskridende ord ”Titanic” ytret i respons. De kender ”Titanic” i Nordkorea. Vi talte også med Pyon om det at rejse. Han drømte om at besøge Hawaii. Lidt pudsigt at marionetregeringslederen Syngman Rhee, som USA fik indsat i Sydkorea, netop kom tilbage til Korea efter 2. Verdenskrig fra sit eksil på Hawaii. Det har muligvis givet denne geografiske reference, og det skal retfærdigvis nævnes, at denne indsættelse gav Sydkoreas politiske ledelse større legitimitetsproblemer i de første efterkrigsår end frihedskæmperne i nord, der kunne hævde at have sendt de japanske undertrykkere på porten. Syngman Rhee døde i øvrigt også i eksil på Hawaii efter en række kontroverser omkring hans 15 år lange regeringstid. Det nordkoreanske samfund nu Pyongyang viste sig ikke at være helt så tilbagestående, som vi ellers havde hørt. Eksempelvis var belysningen i byen under festlighederne på mange måder som en anden storby. Mange i GLOBEN · N 50 Vinter 2012/13 · Side 52 bybefolkningen havde mobiltelefoner, og der var egentligt pænt med trafik, hvor vi havde haft forventninger om bilfrie gader. Metroen var også i brug og ikke et rendyrket teater for turisterne. Samtidigt er det lysende klart, at når der er tre mand om at skifte en elpære og beskæftigelsesplejeinitiativer som fejemænd på landevejene og håndmaling af vejstriber, så er der ikke tale om en økonomi, der opererer i nærheden af sin kapacitet, og de lejlighedsvise problemer med at forsørge befolkningen er ganske forståelige. Og landbefolkningen holder for, når de hårde tider rammer, forlyder det. Som velfærden er fordelt, gives der et klart indtryk af en overklasse af medløbere i byen, der står nærmest statsapparatet. En interessant observation var, at en kontrol for de lokale ved en af indfaldsvejene til Pyongyang gav en lang bilkø, i skærende kontrast til de relativt utrafikerede veje, vi ellers kørte på. Der er klare huller i boykotten. Da vi mødte Anders fra Venskabsforeningen igen i Pyongyang, var det også en af hans observationer, hvad angår bilparken. Anders pegede også på en række nye højhuse i hovedstaden, som nordkoreanerne formodentlig ikke har ekspertise til at opføre – en ekspertise man over de sidste 25 år som bekendt netop har udviklet markant i Kina. Det er meget fristende at formode, at Kina assisterer nabolagets enfant terrible for derigennem at vækste det ind i en fredeligere sameksistens. I den internationale presse forlyder det også,
Fra venstre: Claus Søndergaard, Jette Færch Weiss, Pyon (guide), Marianne Fossaberg, Ole Pedersen, Lars Thorup Hansen, Philip Skjødt. Forrest: Bodil Staal Hansen, Line Drube, Helle Munk, Helmuth Lykke Hansen, og Lars Hastrup. Yderst til højre en nordkoreansk officer. Steen Ridder er ikke på billedet, idet han deltog i anden gruppetur. at der i Nordkorea nu eksperimenteres med kontrollerede markedsbetingelser for landbrugsproduktion, der til forveksling ligner Deng Xiaopings initiativer i Kina anno 1980. nordkoreas fremtid – en parallel til Myanmar? Skulle vi kigge ind i et myanmarlignende scenario, ville det måske ikke være så dårligt for Nordkorea. Her bibragte Kina som bekendt det første økonomiske løft til et internationalt isoleret land efterfulgt af en anden fase, hvor Myanmar indså, at de store kinesiske statsejede virksomheder først og fremmest styres af profitorienterede forretningsmænd (særligt uden for Kina) og som konsekvens heraf vendte sig mod Vesten for at skabe en bedre balance. Dette har sat landet på en kurs imod flere internationale investeringer, en blokade under afvikling, og en spirende tilbagerulning af et diktatur og kontrolsamfund. I rækkefølge ville det måske kunne afhjælpe de sultekatastrofer, Nordkorea har været igennem, som virker dobbelt-tragiske for et land, der trods en meget problematisk beliggenhed og gold natur, ligger meget lovende i den driftige region, som Østasien er. Hvis dette fulgtes af en økonomisk inter-afhængighed med omverdenen, der fik statsmagten til at bekymre sig om de menneskelige overgreb, der foregår i arbejdslejrene, ville store skridt være taget. Dette er ikke så langt fra myanmarhistorien, at det er usandsynligt. Og afslutningsvist – som parallel til myanmar-turismen, der nyligt er blevet stueren og nu, hvor jeg har travlt med at pege fingre – kommer spørgsmålet for mig op igen om det legitime i at besøge Nordkorea. Dette sender uomtvisteligt hård valuta til et uacceptabelt regime. Her gemmer jeg mig fortsat i en uheldig tvetydighed omkring blokade kontra menneskelig udveksling, der indrømmet præges af egen interesse. Men det er en længere snak og nok en individuel afgørelse. Til syvende og sidst er det stærkeste minde for mig den bløde tenor fra vores 35-årige guide, der med let koreansk accent og megen indfølelse synger: ”Near. Far. Wherever you are” ... Den slår nu stadigvæk sangen om sorgen ved, at kun dyrene kan krydse den flod, der går igennem den demilitariserede zone. Vi fik bekræftet, at dyrene af og til træder på de nedlagte miner – at zonen ikke er specielt demilitariseret, tør de godt indrømme. Jeg skulle ikke nyde noget af at krydse den flod i nærmeste fremtid. n Philip Skjødt har medlemsnr. 576. Han har gennem studier og arbejde været bosat i bl.a. Berlin, Singapore, Milano, London, Hongkong og New York. Læs mere om hans rejseliv på www.exphilip.com. Lars Hastrup troner ved bordenden med et ben i Sydkorea og et ben i Nordkorea – her blev våbenhvilen i sin tid underskrevet. GLOBEN · N 50 Vinter 2012/13 · Side 53 NORDKOREA Der bor 25 millioner i Nordkorea. Hovedstaden Pyongyang har 3,3 millioner indbyggere. Landet styres som et totalitært monarki med baggrund i kommunistisk, stalinistisk ideologi og fokus på militær oprustning. Landet præges af en ”hæren først”-filosofi. Nordkorea råder over verdens femtestørste stående hær og regnes som en af verdens atommagter. teknisk set er der stadig krig mellem Nord- og Sydkorea, idet en fredsaftale aldrig er blevet underskrevet – kun en våbenhvile. REJSEN DERTIL: Prisen for 10 dage med hotel og fuld forplejning, flybillet fra Beijing til Pyongyang og togbillet retur, de fleste entreer, visumgebyr og -håndtering, egen bus med chauffør og to guider blev 13.800 kr. ARRANGØR: Korea Konsult (www.koreakonsult.com) kan ikke anbefales pga. vildledende markedsføring og dårlig forberedelse. Dertil meddelte rejsebureauet os, at rejsen kortvarigt var i fare for aflysning pga. overbookning af hoteller. Løsningen blev at indkvartere os i hoteller uden for Pyongyang, der tydeligvis ikke var blevet brugt længe. Hotellerne levede derved ikke op til kvaliteten på det navngivne hotel, rejsebureauet havde ladet os betale ekstra for. Omend hotel-situationen rimeligvis er uden for rejsebureauet og dets to ejeres kontrol, havde de også forklaret, at de ikke selv skulle med, fordi det var bedst, at de var ved telefonen og derved kunne agere på evt. opståede problemer. Som det udfoldede sig, kunne og ville de absolut intet gøre over telefonen. De endte med at tilbagebetale hver af os 370 kr., der ikke på nogen måde kompenserede for ulejligheden eller forskellen på det lovede og det leverede. Derimod findes der flere rejsebureauer i London og Beijing, som har specialiseret sig i Nordkorea. Og den engelsksprogede ”North Korea Bradt Travel Guide” fra 2008 er den bedste, vi fandt.
Page 1 and 2: Autentiske rejsehistorier frA De Be
Page 3 and 4: Leder Go West, young man! lød råd
Page 5 and 6: SKRIBENTKONKURRENCE 42 INDIEN, NEPA
Page 7 and 8: 1BJERGBESTIGNING Få steder i verde
Page 9 and 10: Mestia med sine svanetien-tårne, l
Page 11 and 12: Svanetien-tårnene er ca. 1.000 år
Page 13 and 14: Hen under aften kom vi forbi den 62
Page 15 and 16: Vandreskoene findes frem En af dage
Page 17 and 18: M are Balticum: stersøen rundt omr
Page 19 and 20: Litauens stolthed, Trakai. Rygning
Page 21 and 22: Nadia og Olga har dækket bord i ba
Page 23 and 24: at identificere ham tør de ikke fo
Page 25 and 26: På vandring i solskin i Bulgariens
Page 27 and 28: omantisk ungpigesind kan fremmane i
Page 29 and 30: Beriderne gør klar til at træne e
Page 31 and 32: Missil-siloen (bemærk gradinddelin
Page 33 and 34: Makedonien: Ohridsøen er en af ver
Page 35 and 36: Transnistrien: Befolkningen på øs
Page 37 and 38: 1 Grotter Slovenien har imponerende
Page 39 and 40: Danmark ville værdsætte, og enkel
Page 41 and 42: SpAR pENgE på dIN FlybIllEt! AMERI
Page 43 and 44: en introduktion til rodeo-scenen Vi
Page 45 and 46: 1. pladsen går til: Giv mig en san
Page 47 and 48: Og 9 tips til Slædehunde 1 Hundesl
Page 49 and 50: Hizbollahs mindelund Mleeta med ”
Page 51: En meget stor anlagt klassisk konce
Page 55 and 56: tekst: Anette lillevang Kristiansen
Page 57 and 58: slået sig ned lige uden for mit v
Page 59 and 60: Med hjælp fra danske officerer og
Page 61 and 62: frygt. Arabiske borgere følger Tun
Page 63 and 64: nye aktive medlemmer 616 Niels C. J
Page 65 and 66: Så om sølle 48 flyvninger kan Per
Page 67 and 68: Utrolige Afrika Nu går jeg hen til

5 TIPS TIL - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?