5 - Grønt Miljø

Der bør ikke eksproprieres
for at få golfbaner
Grundloven skrider, advarer advokat
‘Almenvellets nødvendige behov
er sjældent private initiativer
som golfbaner’. Sådan skriver
advokat Niels Lyhne i sin
artikel ‘Ekspropriation til golfbaner
- skrider grundloven?’.
Og han mener at grundloven
faktisk skrider i de tilfælde
hvor kommuner vil ekspropriere
landbrugsejendomme for
at få jord til golfbaner.
Der er tre krav til ekspropriation:
Det skal ske ved lov, det
skal begrundes med at det er
nødvendigt for almenvellet,
og det skal ske mod fuld økonomisk
erstatning. Men kan
lovkravet klares blot ved at
henvise til en kommune- eller
lokalplan? Kan en golfbane siges
at være nødvendig for almenvellet
når der oprindeligt
var tænkt på langsigtede investeringer
i veje, jernbaner, forsyningsnet
og byudvikling? Og
er erstatningen stor nok når
bevisbyrden for tabet påhviler
den der er eksproprieret fra?
14
Det mener Niels Lyhne ikke.
I golfbaneprojektet i Fladbro
ved Randers skulle en bane
udvides og kommunen
ville ekspropriere fordi to
brødre ikke ville sælge deres
slægtsgård. Er det rimeligt?
„Jeg mener nej, da adgang til
at spille golf på en større bane
end den eksisterende ikke er
en nødvendighed for almenvellet,“
skriver Niels Lyhne.
Som følge af medieomtalen er
sagen stillet i bero.
I et projekt ved Brejning i
Børkop Kommune vil man som
led i fritidsprojektet ‘Kellers
Park’ have en golfbane og håber
på at det bliver en ‘landskendt
attraktion’. Også her er
ekspropriation inde i billedet
fordi en gårdejer ikke vil sælge
sin slægtsgård. „Er håbet at
lige netop denne golfbane -
blandt mangfoldige andre -
bliver en landskendt attraktion
og en nødvendighed for almenvellet?“
spørger Lyhne.
Gamle flådeege til HMS Victory
Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth
den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg.
Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes
store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21.
oktober 1805. I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet
renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord
selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden.
Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København
i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede
næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne
traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege.
HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden,
stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet
sluttede i aktiv tjeneste i 1812. I dag indgår skibet i et maritimt
historisk center i Portsmouth. Se www.hms-victory.com.
Miljøprioriteret gennemfart hjælper
De såkaldte miljøprioriterede
bygennemfarter i mindre byer
forbedrer trafiksikkerheden
væsentligt. Det viser en ny undersøgelse
som Vejdirektoratet
har publiceret i rapporten
‘21 miljøprioriterede bygennemfarter’.
Her er antallet af
personskadeuheld nedsat med
30%. Før ombygningen blev 7
personer trafikdræbt i en 5-års
periode. I perioden 5 år efter
blev ingen dræbt. Midlerne er
f.eks. byporte, rundkørsler,
Rodskud undgås
med høje stubbe
Rodskud fra fældede træer
kan undgås hvis man laver en
høj stub. I hvert fald med bævreasp,
skriver ‘Skoven’ med
den svenske ‘Holmen Skog &
Virke’ som kilde. Efterlades en
1½ meter høj stub - hvad der
er nemt med moderne skovningsmaskiner
- kommer der
hverken rodskud eller vanris,
og stubben bliver til gavn for
fugle og insekter. Når der efterlades
en høj stub fatter rødderne
ikke at der ikke er en
Bjørnekloens naturlige fjender
Nye ikke-kemiske metoder undersøges
At udnytte kæmpebjørnekloens
naturlige fjender er måske
fremtiden når man skal have
has på det aggressive landskabsukrudt.
Skov & Landskab
er i gang med at undersøge
mulighederne blandt både
svampe, insekter og får.
„Vi arbejder på at udvikle
nogle helt nye ikke-kemiske
metoder til bekæmpelse af
bjørneklo. Det sker som led i
et EU-projekt der på europæisk
plan skal finde en langsigtet
løsning til begrænsning
af bjørneklo og lignende aggressive
arter, f.eks. japan-pileurt,“
fortæller projektleder
Hans Peter Ravn. Senest om et
år fremlægges en manual om
hvordan man bedst håndterer
kæmpe-bjørnekloen.
En af mulighederne er at
bruge organismer fra plantens
naturlige voksesteder i Kaukasus
som led i biologisk bekæmpelse.
I Kaukasus antager man
at bl.a. svampe og insekter sørger
for at bjørnekloen vokse så
aggressivt som i Europa hvor
hævede flader og vognbaneforskydninger
der reducerer
trafikhastigheden samt støtteheller
der gør det lettere for
gående og cyklister at krydse
vejen. Hastigheden er gennemsnitligt
faldet med 16%.
Som en tommelfingerregel er
antallet af personskadeuheld
proportionalt med kvadratet
på hastigheden. Det passer
godt med undersøgelsens samlede
resultat. Se rapporten på
www.vejdirektoratet.dk.
krone. Den fortsætter med at
pumpe vand op, men får ikke
energi tilbage fra bladene og
dør efterhånden. Kun når
stubben er lav, lægger roden
den rigtige strategi og danner
rodskud. Måske gælder det
også andre træer som birk og
ær der er gode til rodskud.
planten næsten er uden naturlige
fjender.
Forskerne fra Skov & Landskab
undersøger lige nu forskellige
bekæmpelsesmetoder
på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød
og ved Århus. Samtidig
afprøves nogle af de allerede
kendte metoder, f.eks. græsning
med får der har været
brugt med stor succes. Fårene
skal græsse på det samme
areal i 7-8 år før bjørnekloen
er helt udryddet, men det er
f.eks. ikke afklaret om det er
frøene eller rødderne der
overlever så længe. Det undersøges
derfor hvor længe bjørnekloens
rødder kan overleve
under konstant græsning.
Også administrativt forbedres
mulighederne for at bekæmpe
bjørneklo. Fra 1. september
får amter og kommuner
mulighed for også at bekæmpe
bjørneklo på private
arealer. Så kan bekæmpelsen
koordineres bedre idet man
bl.a. lettere undgår at nye frø
spreder sig fra naboarealer.
GRØNT MILJØ 5/2004