5 - Grønt Miljø

Tryg og hjemme i udemiljøet
Kriminalprævention bør tænkes med når boligområder planlægges
Tyveri, vold, hærværk,
brandstiftelse og anden kriminalitet
i et boligområde kan
dæmpes alene i kraft af udemiljøets
indretning. Og der
skal ikke altid så meget til.
Derfor er det værd at tænke
det kriminalpræventive med
når et byggeri skal renoveres
eller opføres. Det centrale er
at begrebet ’hjem’ bliver udstrakt
så langt ud i det offentlige
område som muligt. Og at
beboerne tages med på råd
når et eksisterende byggeri
skal renoveres.
Rådene er baseret på erfaringer
fra de 173 almene boligområder
der er renoveret
med støtte fra Byudvalgspuljen.
Sigtet med renoveringerne
var bl.a. at forebygge kriminalitet.
Renoveringerne er
fulgt af Statens Byggeforskningsinstitut
og af Det Kriminalpræventive
Råd som har
samlet erfaringerne i hæftet
’Trygge boligområder’ fra
2001. Sikker viden er det dog
ikke. Sammenhængen mellem
et boligområdes fysiske udformning
og kriminalitet er
kun svagt belyst forskningsmæssigt
set.
For en kriminel er det bedste
boligområde stort, uoverskueligt
og anonymt med udearealer
hvor fremmede har let
adgang til og som er præget
36
af uklare ejer- og ansvarsforhold,
rod og manglende udsyn.
Det frister yderligere når
der er ’gode’ gerningssteder,
lette ofre og ingen til at gribe
ind.
Det fortæller også hvad der
kan gøres for at forebygge kriminaliteten.
Udemiljøet skal
være personligt præget, ryddeligt
og gennemsigtigt med
mange ’beskyttende øjne’.
Derved hæves de psykologiske
og fysiske barrierer som en
person skal overvinde for at
begå kriminalitet.
Det begrænser desværre
også mulighederne for bevoksninger
og læ. F.eks. anbefales
at træer opstammes, klippes
eller helt fjernes for at beboerne
skal kunne se de parkerede
biler. Balancen mellem
at forebygge kriminalitet og
opnå bevoksningens mange
fordele kan være vanskelig.
Risikoen for kriminalitet er i
virkeligheden meget lav, men
derfor kan et område alligevel
føles utrygt så folk får mindre
lyst til at bo der. Det kan i sig
selv skabe et ustabilt socialt
klima. Der skal derfor ikke kun
være fokus på at gøre det
svært for den kriminelle. Der
skal også være fokus på at øge
tryghedsfølelsen. Og den bliver
større når man kan se at
nogle interesserer sig for om-
rådet og er glade for at bo
der, at det er præget af orden
og kontrol, og at kriminalitet
åbenlyst ikke tolereres.
Gode friarealer som beboerne
har lyst til at bruge kan i sig
selv forebygge kriminalitet
fordi der er flere mennesker
ude. Også derfor er dyrkningshaver,
forhaver, blomster, artsrigdom,
grillpladser, sports- og
legepladser en god idé. Et
udemiljø der bruges og præges
personligt, signalerer også
klare ansvarsforhold.
Mere liv i kvarteret kan også
opnås hvis f.eks. lokaler i bebyggelsen
bruges til aftenskole
og kurser. Boligområder
hvor let industri og håndværk
findes i det omliggende kvarter
har traditionelt mindre kriminalitet.
Beplantning må ikke skabe
skjulesteder, især ikke ved indgange
eller nær stier og veje
som beboerne bruger om aftenen.
Træer bør heller ikke
ødelægge muligheden for at
se parkeringspladsen fra lejlighederne.
Mellem stuelejligheder
og stier kan buske i et bælte
på et par meters bredde
hindre indblik og gøre det
sværere at komme til åbne
vinduer m.v. Stikkende buske
er bedst, men de bør undgås
hvor børn leger.
Belysning bør der være hvor
der er brug for den, især ved
indgangspartier og stier. Friarealerne
behøver dog ikke at
være badet i lys i de mørke timer.
Belysningen bør være
varm og venlig, og personer
skal kunne ses i silhouet
Indgangs- og forpartiet bør
danne halvprivat zone med
siddemuligheder inde og ude
og med en personlig prægning
med f.eks. blomster. Der
bør nær indgangen være legemuligheder
og en sikker og
brugervenlig cykel- og barnevognsparkering.
Man må dog
ikke kunne skjule sig bag møblering.
Vindfanget bør være
indbydende med glas så man
kan orientere sig indefra og
sikre sig at ingen skjuler sig
når man kommer udefra. Området
bør være fysisk afgrænset,
men man skal også kunne
komme frem med udrykningskøretøjer,
taxaer m.v.
Trapperummet bør præges
personligt med bl.a. planter og
dekoration. Der bør være god
orden og vedligehold og en
belysning der rammer dem der
står ved døren. Også her må
der gerne bruges glas - af samme
grunde. Dørtelefoner og
opgangsråd er andre gode
muligheder. Kælderindgange
kan anbringes i terrænplan
med aflåselige døre.
Indgangspartiet bør være en halvprivat zone hvor man kan mødes. Biler skal kunne komme tæt til indgangen, men kun til korte ophold.
GRØNT MILJØ 5/2004