Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

nostik ved demensudredning” anbefales rutinemæssig CTskanning
af relevante patienter.
Herudover beskrives anvendelse af kognitive test og betydningen
af en neuropsykologisk undersøgelse gennemgås. De
hyppigst anvendte test, som fx MMSE og CAMCOG, beskrives.
Endvidere beskrives mulighederne for genetisk testning, og
det konkluderes, at genetiske undersøgelser kun bør tilbydes
i de meget sjældne tilfælde, hvor der er begrundet mistanke
om en arvelig demensform i familien. Genetisk risikotestning
kan ikke anbefales, heller ikke ved den hyppigste, sporadiske
form for Alzheimers sygdom.
I kapitel 5 foreslås endvidere at inddrage en løbende vurdering
af det sociale funktionsniveau i demensforløbet. Herved
opnås en viden, som er vigtig for tilrettelæggelsen af den
rette pleje og omsorg, og det beskrives hvorledes en regelmæssig
vurdring af det sociale funktionsniveau kan medvirke
til at beskrive patientens funktionsniveau, virkningen
af medicin og behovet for hjælpeforanstaltninger.
Kapitel 6: Muligheder for behandling af demens
I kapitlet konstateres det, at der ikke findes en behandling,
der kan kurere demenssygdomme, men at det ved Alzheimers
sygdom er muligt med medicin og/eller den rette pleje at
udskyde en forringelse af funktionsniveauet i op til et år,
måske længere. Virkning og indikationer for de eksisterende
præparater beskrives. Det konstateres endvidere, at der ved
vaskulær demens er mulighed for at forebygge yderligere
kredsløbsskader med medicin.
I kapitlet beskrives endvidere en række tilstande og adfærdsforstyrrelser,
der ofte optræder sammen med demens, og
mulighederne for medicinsk behandling heraf. I den forbindelse
understreges det, at andre behandlingsmuligheder bør
være forsøgt, forinden medicinsk behandling overvejes.
Ligeledes beskrives den non-farmakologiske behandling.
Denne form for behandling lægger vægt på den rette psykologiske
tilgang til den demente og en række ydre faktorer som
fx indretning af botilbud. Det konstateres, at med den rette
non-farmakologiske behandling er det i mange tilfælde
muligt at nedbringe omfanget af adfærdsforstyrrelser. På
denne baggrund må det antages, at den principielt uønskelige
medicinering af demente med adfærdsforstyrrelser vil kunne
reduceres.
17