Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

testning med kognitive/neuropsykologiske test, eventuelt suppleret med personlighedstest. Anvendelsen af neuropsykologiske test bør forbeholdes psykologer med kendskab til hjernens funktion, og som er trænede i testbaserede undersøgelsesmetoder. I lighed med de oven for omtalte kortere kognitive test er neuropsykologiske test opgaver, der administreres efter vedtagne retningslinier og scores efter på forhånd fastlagte kriterier. De fleste test kræver specielt udviklet stimulusmateriale og registreringsark. Neuropsykologiske test bør være standardiserede på relevante kontrolgrupper, således at effekten på testresultaterne af alder, køn, uddannelse, socio-økonomisk status og præmorbid begavelse er kendt. Ingen kognitiv test er upåvirket af én eller flere af disse baggrundsvariable, og samspillet er oftest kompliceret. Der er rimelig konsensus med hensyn til hvilke kognitive domæner, der bør undersøges. Valget af de konkrete test, der anvendes til belysning af fx hukommelse eller sprog, varierer imidlertid meget fra land til land og fra center til center. Undersøgelsens formål (tidlig diagnostik, differentialdiagnostik, forløbsundersøgelser), patientens alder, uddannelse og begavelse, samt sværhedsgraden af demensen er også afgørende for testselektionen. Der er således ikke ét bestemt testbatteri, der kan betragtes som ”the golden standard” under alle forhold. En udtømmende undersøgelse af samtlige relevante kognitive domæner og de mange delfunktioner, der indgår i hvert af disse domæner, kræver et stort antal test (ofte betegnet et testbatteri). Af samme årsag er undersøgelsen både tidskrævende og belastende for patienten. En neuropsykologisk undersøgelse af en dement patient kan vare fra 2 - 6 timer og må i nogle tilfælde foretages over flere sessioner. Den neuropsykologiske undersøgelse er en specialundersøgelse, der kan være et relevant supplement til den kliniske lægelige undersøgelse. Det er dog ikke alle patienter med mulig demens, som bør henvises til en neuropsykologisk undersøgelse. Indikationsområderne fremgår af nedenstående. Neuropsykologisk undersøgelse er særlig indiceret ved diagnostisk udredning af personer med atypisk, tvivlsom eller meget let kognitiv svækkelse 61
62 vurdering af personer med særlig høj begavelse, hvor MMSE eller lignende grove tests ikke kan forventes at afsløre en let reduktion afklaring af en række differentialdiagnostiske problemstillinger (demens overfor normal aldersbetinget svækkelse (fx glemsomhed), depression, primær dårlig begavelse, specifikke evnedefekter, belastningstilstande (“stress”), somatoforme tilstande, psykopatologiske tilstande med kognitiv dysfunktion, simulation, fokale hjernesyndromer) forløbsvurderinger (progression, remission, behandlingseffekt) særlig vanskelige vurderinger og beslutninger vedrørende erhvervsevne, forsikringsmæssige og mediko-legale spørgsmål. Neuropsykologisk undersøgelse er ikke indiceret eller er af stærkt begrænset værdi hvis demenstilstanden er evident på baggrund af anamnestiske og kliniske observationer demensgraden er så udtalt, at patienten ikke lader sig teste med gængse neuropsykologiske test (MMSE-score under 10) patienten er primært dårlig begavet, har svære sensoriske handikap, bevidsthedssvækkelse eller svær psykopatologi (depression, psykose) patienten ikke kan kooperere eller ikke ønsker at lade sig undersøge patienten har fremmed kulturel baggrund og/eller mangelfulde sprogkundskaber. Den neuropsykologiske undersøgelse har overvejende en deskriptiv diagnostisk værdi (fx foreligger der demens? Hvilke svage og stærke sider karakteriserer den mentale tilstand?) og er generelt mindre værdifuld i forbindelse med den ætiologiske diagnostik. Ved enkelte relativt sjældne demenssygdomme (fx fronto-temporal demens og fokal lobulær degeneration), hvor den ætiologiske diagnostik overvejende eller alene beror på patientens kognitive og adfærdsmæssige karakteristika, kan undersøgelsen imidlertid være af afgørende betydning. Fordele og ulemper ved anvendelse af kognitive test i demensudredning Den væsentligste berettigelse af kognitive test består i, at de direkte fokuserer på demenstilstandenes “kernesymptomer”.
Page 1 and 2:
Demens - den fremtidige tilrettelæ
Page 3 and 4:
2 Demens - den fremtidige tilrettel
Page 5 and 6:
4 Kapitel 6 Muligheder for behandli
Page 8 and 9:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved
Page 10 and 11:
linger, idet man mener, at dette vi
Page 12 and 13: Kapitel 1 Baggrund og kommissorium
Page 14 and 15: Arbejdsgruppens sammensætning Form
Page 16 and 17: Kapitel 2 Sammenfatning Kapitel 1:
Page 18 and 19: nostik ved demensudredning” anbef
Page 20 and 21: spørgsel efter næsten alle person
Page 22 and 23: Kapitel 3 Problemstillinger i relat
Page 24 and 25: lemer i hjemmet eller i plejesektor
Page 26 and 27: ikke så effektive behandlingsmulig
Page 28 and 29: opsporing af demenstilfælde, dvs.
Page 30 and 31: Beskyttelse af andre mod utilsigtet
Page 32 and 33: I situationer, hvor øjeblikkelig b
Page 34 and 35: De pårørende kan undre sig over d
Page 36 and 37: Pårørendegrupper Udover den profe
Page 38 and 39: Kapitel 4 Forekomst og sygdomsbille
Page 40 and 41: demens i en given befolkning vil i
Page 42 and 43: laen Clinical Dementia Rating, som
Page 44 and 45: og overføres fra den demente til i
Page 46 and 47: Faser af demens ved Alzheimers sygd
Page 48 and 49: udgør ca. 10% af alle demenstilsta
Page 50 and 51: I den normale aldringsproces indgå
Page 52 and 53: 8. Fokale hjernesyndromer Ved fokal
Page 54 and 55: Anamneseoptagelse. Personen og pår
Page 56 and 57: Formålet med at udføre skanning h
Page 58 and 59: På baggrund af ovenstående overve
Page 60 and 61: ede og bevarede funktioner. (2 pati
Page 64 and 65: For undersøgeren komplementerer te
Page 66 and 67: Generel vurdering I internationale
Page 68 and 69: AMPS (Assessment of Motor and Proce
Page 70 and 71: Kapitel 6 Muligheder for behandling
Page 72 and 73: der ikke er sket en forværring i d
Page 74 and 75: personale i vurderingen af kognitiv
Page 76 and 77: Den medicinske behandling kan aldri
Page 78 and 79: - go slow), monoterapi, lægemidler
Page 80 and 81: omsorg og pleje til alle livsfornø
Page 82 and 83: Dementia Care Mapping (DCM) er en o
Page 84 and 85: der er en sammenhæng mellem en giv
Page 86 and 87: sygdomsforløbet hos den demente og
Page 88 and 89: Kapitel 7 Organisation af sundhedsv
Page 90 and 91: ende herfor have været igennem en
Page 92 and 93: har klare og kommunikerede mål med
Page 94 and 95: der både foregår i praksis og på
Page 96 and 97: Psykiatrien i Sønderjyllands Amt h
Page 98 and 99: demensområdet, som bygger på en o
Page 100 and 101: årligt til de gerontopsykiatriske
Page 102 and 103: på sygehuse samt vejledning til pa
Page 104 and 105: har endvidere drøftet plejemæssig
Page 106 and 107: Grundlaget for de kommunale service
Page 108 and 109: Kommunernes forebyggende indsats Me
Page 110 and 111: På baggrund af erfaringerne med ud
Page 112 and 113:
ner for. Det vil ligeledes gennem d
Page 114 and 115:
ling og/eller støtte, omsorg og pl
Page 116 and 117:
Kapitel 9 Organisatoriske og resurs
Page 118 and 119:
meplejen og plejehjemssektoren, ide
Page 120 and 121:
Vurdering af efterspørgsel for inc
Page 122 and 123:
ventes undersøgt af en speciallæg
Page 124 and 125:
Udgifter til behandling af vaskulæ
Page 126 and 127:
udsendt et katalog med forslag til
Page 128 and 129:
Gerontopsykologi Specialistuddannel
Page 130 and 131:
nisering af de nuværende ergoterap
Page 132 and 133:
Kapitel 10 Arbejdsgruppens anbefali
Page 134 and 135:
supervisionsordninger, som fx den s
Page 136 and 137:
Alzheimers sygdom, at der foreligge
Page 138 and 139:
Det må i den forbindelse anbefales
Page 140 and 141:
Litteraturliste I forbindelse med u
Page 142:
Redegørelsen: Demens - den fremtid
show all

Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?