Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for
patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre
patientens chance for at overleve eller for at opnå et væsentligt
bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson
indlede eller fortsætte behandling uden samtykke fra patienten,
nærmeste pårørende eller værge, jf. § 10.
Selv om en dement patient generelt set mangler evne til at
forstå en information og til at overskue konsekvenserne af et
samtykke, kan den pågældende på enkeltområder være i
stand til at give et gyldigt samtykke. Der skal derfor i så vid
udstrækning som muligt gives information til og indhentes
samtykke fra den pågældende selv. Det kan efter en konkret
vurdering være samtykke til visse former for behandling eller
visse dele af en behandling.
Den dementes beslutning om behandling i disse situationer
bør accepteres fremfor et stedfortrædende samtykke. Det er
vigtigt, at en patients selvbestemmelsesret ikke bortfalder i
større udstrækning end der er grundlag for, jf. også lovens §
11.
En patients selvbestemmelsesret gælder også, når patienten
hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose,
behandlingsmuligheder osv. Der må kræves
en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende
ikke ønsker at blive informeret.
Der skal i det hele taget henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke
og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Værgemålsloven
Værgemålsloven indeholder regler om iværksættelse af personlig
og/eller økonomiske værgemål, jf. værgemålslovens § 5,
fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 6, og regler om samværgemål.
Lov om social service
Sociale forhold reguleres i lov om social service, herunder reglerne
om magtanvendelse overfor voksne. Disse regler er
nærmere beskrevet i Socialministeriets Vejledning om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor
voksne, servicelovens § 67a og kap. 21 – herunder
pædagogiske principper (1999).
31