Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

opsporing af demenstilfælde, dvs. screening, ikke kan anses
for relevant, idet en række punkter inden for demensområdet
ikke opfylder WHOs krav til forudsætninger for at overveje
screeningsaktiviteter.
Etiske dilemmaer ved demens
Som en grundholdning skal det enkelte menneskes integritet
og selvbestemmelse altid respekteres. Det Etiske Råd beskriver,
at omsorgen for ældre demente - og dette gælder også
yngre demente - rejser en lang række etiske dilemmaer, der
som oftest har rod i ønsket om dels at vise respekt for den
dementes selvbestemmelse og autonomi og dels at forhindre
den demente i at påføre sig selv skade ved at realisere et
ønske, som den demente ikke er i stand til at overskue konsekvenserne
af.
Et etisk dilemma betyder, at det ikke er muligt at opstille et
entydigt svar på, hvad der er det rigtigste at gøre i den
enkelte situation. Arbejdet med en dement person er med
andre ord af en sådan karakter, at det fordrer en konstant
etisk refleksion og dialog.
De spørgsmål fagpersoner må forholde sig til er fx: Er det rigtigt,
det vi gør her? Burde vi have handlet anderledes? Hvilket
menneskesyn og hvilke værdier skal ligge til grund for
behandlingen og plejen? Hvordan formulerer vi en behandlings-
og plejeetik?
Dilemmaer, som fagpersoner kan stå overfor kan fx være:
hvordan skal personalet i en plejebolig forholde sig til en
dement beboer, som forsøger at gå ud på egen hånd, men
som med overvejende sandsynlighed ikke vil være i stand
til at finde hjem igen?
hvordan skal personalet forholde sig til en dement beboer,
som ikke vil tage sin medicin?
hvordan skal personalet forholde sig til en dement beboer,
som ikke vil skifte tøj, gå i bad og vaske hår?
Ovenstående dilemmaer kan lige så ofte være til stede i forbindelse
med hjemmeboende demente personer. Andre typiske
etiske dilemmaer for pårørende kan være
hvordan skal den pårørende forholde sig overfor en
dement person, som ikke er i stand til at klare sig i eget
hjem, men ikke ønsker at flytte?
27