Rapport: Du må ikke slå tiden ihjel - Bupl

More documents

Recommendations

Info

ÅBNINGSTIDER I DAGINSTITUTIONER I forbindelse med kommunalreformen er der i Rudersdal Kommune sket en reducering af den ugentlige åbningstid med 2,5 timer i daginstitutionerne i Birkerød. Således er åbningstiden reduceret fra 51,5 timer om ugen til 49 timer om ugen. (Undtaget er dog 4 institutioner) 8 Institutionen er blevet et overgangssted mellem arbejdet og hjemmet, et frirum på vejen hjem, hvor de kan sænke skuldrene, småsnakke, slå sig lidt ned, lege med børnene og snakke med pædagogerne. Pædagogerne er værter, og måske ofte rollemodeller for forældrene, der tydeligt nyder fællesskabet. Det giver institutionen en ny rolle som ikke bare børnenes sted, men også forældrenes oase. Og det stiller nogle nye krav og fordringer, dels til samarbejdet med forældrene, dels til hvad der egentlig skal være plads til i institutionen. Fra politisk side lægges op til indskrænkede åbningstider og effektivisering. Og det er jo paradoksalt, når forældrenes behov for institutionen som fristed er i vækst. Meget tyder på, at det er den modsatte vej, der er den rigtige. Ind imellem kan vi opleve en manglende respekt fra nogle forældres side. Det gælder langt fra alle, men der, hvor vi møder det, kommer det nemt til at fylde meget. Pædagogerne kan imidlertid selv gøre en indsats på dette område. Og søger også at gøre det. Gennem den daglige dialog med forældrene, de små møder, der er båret af en lyst til at tale med hinanden. Ved at vise forældrene interesse og tage deres perspektiv – uden at miste vores eget. Ved fortsat at gøre det, som pædagoger er så gode til: nemlig at fortælle om alle de iagttagelser, vi gør os. Her skabes respekten for fagligheden. Og vi får respekten, hvis alle føler sig rummet. Vi kommer til forældrene, hvis der er noget, vi undrer os over. Og vi forventer det samme af forældrene. Det er blandt andet også baggrunden for, at vi i nogle institutioner har valgt at holde forældremøder for kun en stue ad gangen. Det giver forældrene bedre mulighed for at tale med hinanden, dele erfaringer og blive ’kollegaforældre’. Og det giver en mulighed for at skabe en indbyrdes forældresolidaritet. STOR POLITISK BEVÅGENHED PÅ OMRÅDET Der er meget godt at sige om Rudersdal Kommune på børne- og ungeområdet. Her er fortrinsvis velfungerende børn og forældre med stort overskud; og på den måde er det relativt ’nemt’ at være pædagog i Kommunen. Her er pragtfulde omgivelser. Her er en mangfoldighed af institutionstilbud og en relativt stor metodefrihed. Samtidig er der stor bevågenhed på området fra den politiske og den forvaltningsmæssige side. Det har der i hvert fald været før Kommunesammenlægningen, og pædagogerne håber naturligvis, det fortsætter. Endelig fi k fl ere pædagoger en god efteruddannelse op gennem 90’erne. Det betyder, at der er meget at glæde sig over. Men det betyder ikke, at der kun er noget at glæde sig over. Vi ser også nye tendenser i retning af, at der fra Kommunens side tænkes pædagogik og pædagogiske overvejelser, som vi ikke inddrages i eller spørges om, hvilket der ellers har været tradition for. Politikerne er begyndt at sætte pædagogiske mål – uden at det følges op med tilsvarende ressourcer, og uden at forældrene orienteres fuldt ud. Det er dybt utilfredsstillende. Hertil kommer en bekymring for, hvor længe de enkelte institutioner får lov at fortsætte som selvstændige enheder. Den usikkerhed ved vi, vi deler med forældrene. Det er som om, der på det politiske niveau kører et eksprestog – og på institutionsniveauet et ’bumletog’. Men barnet skal hele tiden være udgangspunktet, og forbindelsen mellem de to niveauer må aldrig glippe. Hver gang et nyt projekt søsættes fra politisk side, så glemmes alt det
andet, der også er i gang. Det er som om, det ignoreres, at der i forvejen udføres et godt stykke arbejde. Vi får at vide, at vi skal udvikle os. Men det gør vi hele tiden. Managementtanken kan ikke uden videre overføres på vores verden; selvom også vores verden er og skal være i stadig forandring. Man skal kunne se formålet for børnene. Det er svært med begejstring, hvis det er svært at se det overordnede formål. Det er så væsentligt, at man selv har indfl ydelse på sin dagligdag og mulighed for personlig udvikling og engagement. De nye tiltag, læreplaner, inklusion mv., er helt rigtige, og det er yderst positivt, at politikerne har fået øjnene op for den kolossale læreproces, der foregår, når børnene er små. Men ofte foregår det på et teoretisk plan, fordi det i hverdagen kan være vanskeligt at fi nde tiden til implementeringen. Pædagogerne har et stort ønske om at magte det hele: Voksenpædagogikken over for forældrene; tiden til refl eksion, som ikke bare hører til på et møde, men er en integreret del af hverdagen, hvor man deler tanker med kolleger og forældre; tiden til at efter- og videreuddanne sig for både assistenter og ledere, der får en stadigt voksende ledelsesopgave. Det er vigtigt, at ressourcerne tilføres. For det er basis for, at pædagogerne nu også kan magte det. Fagligheden er nummer et; men den kan kun blomstre, når ressourcerne er til stede. FAGLIGHED – MED UDGANGSPUNKT I DET NÆRE Børnenes ’faglighed’ er også kommet mere på den politiske agenda. Det er pædagogernes opfattelse, at børnene ikke nødvendigvis bliver bedre skoleelever – eller mennesker – gennem direkte faglig læring i børnehaven. Men de bliver mere parat til begge dele gennem helhed og en positiv selvoplevelse. Og ved at være sammen med pædagoger, der tager ansvar, inspirerer og yder nærvær. Fagligheden kommer ind ved, at vi tager udgangspunkt i det nære. Fx kan ugedagenes navne inspirere til et tema om nordisk mytologi. Eller maden på bordet kan inspirere til et tema om ’jord-til-bord’-begrebet og sundhed. Det er også vigtigt ind imellem at have fokus på særlige oplevelser, særlig opmærksomhed, der ligger uden for alt det, man plejer at gøre. Det giver en positiv oplevelse både for det enkelte barn og for det sociale fællesskab – og er blandt det, barnet husker længe. Pædagogerne forvalter jo samfundets guld. VIDERE I LIVET MED EN POSITIV SELVOPFATTELSE Det, pædagogerne ønsker – og som vi bestræber os på – at give børnene med i bagagen til livet, er evnen til undren, begejstring, gå-på-mod og glæde ved livet. Evnen til at agere i vores komplekse samfund. Vi søger at bidrage til et helstøbt barn, der oplever sig selv som unik – og samtidig kender de sociale spilleregler mennesker imellem: et barn med selvrespekt og dermed også evnen til at kunne respektere andre. Børnene skal kunne gå videre i deres liv efter børnehaven med en positiv opfattelse af sig selv og en kærlig forståelse af omverdenen. Det kræver, at man bliver mødt og taget imod, som den man er, i sit liv i institutionen – og at man bliver støttet i at blive og være en del af både små og større fællesskaber. SOCIOØKONOMISKE FORHOLD I RUDERSDAL Både Birkerød og Søllerød var kommuner med en stor andel veluddannede og mennesker med en høj indkomst. På landbasis har 5,5 % af befolkningen en lang videregående uddannelse, hvorimod tallet er 21 % i Søllerød og 18 % i Birkerød. Ligeledes er der langt fl ere med høje indkomster i Rudersdal Kommune. Således har 8 % af den samlede befolkning en årsindkomst på 400.000 kr. eller derover, hvorimod der i Søllerød er 27 % og i Birkerød 22 % med en indkomst over de 400.000 kr. I Rudersdal er antallet af ledige lavere end i resten af landet. På landsplan er 3,3 % af arbejdsstyrken ledig, hvorimod tallet er 2,2 % i Rudersdal I Rudersdal Kommune bor fl ere børn hos både deres far og mor end det er tilfælde på landsplan. På landsplan bor 73 % af alle børn hos både deres far og mor, hvorimod tallet for Søllerød er 78 % og Birkerød 77 % Kilde: Danmarks statistik 9
Page 1 and 2: ”DU MÅ IKKE SLÅ TIDEN IHJEL”
Page 3 and 4: Det er med stor fornøjelse, at BUP
Page 5 and 6: 1.0 EN ANALYSE AF MÅDEN, DER TALES
Page 7: har brug for lidt mere end de andre
Page 11 and 12: 2.2 VI KAN SE ALLE KVALITETERNE - H
Page 13 and 14: selvstændige rammer, hvor det er m
Page 15 and 16: FORÆLDRENE GERNE MERE PÅ BANEN Fo
Page 17 and 18: Børnene skal ikke laves om for at
Page 19 and 20: Så selvom Rudersdal Kommune har ma
Page 21 and 22: tyder på, at vi ville nå samme re
Page 23 and 24: Arbejde målrettet med langsigtede
Page 25 and 26: 5.0 ENSOMHED, RODLØSHED OG VÆRDIT
Page 27 and 28: Aktivt støtte og frisætte metodeu
Page 29 and 30: etydning. Børns sproglige udviklin
Page 31 and 32: 9.0 DET VIGTIGE FORÆLDRESAMARBEJDE
Page 33 and 34: 10.0 RUMMELIGHED ER NOGET VI SKABER
Page 35 and 36: 11.0 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS - HVORFO
Page 37 and 38: 12.0 ET GODT LIV FOR BØRN OG UNGE
Page 39: Oktober 2007 BUPL Nordsjælland Øs

Rapport: Du må ikke slå tiden ihjel - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?