Skeletmuskulatur Prime mover: agonist som udfører det meste af bevægelsen. Synergist: hjælper agonist <strong>til</strong> bevægelse. Antagonist: den muskel som udfører modsat funktion af agonist. 20
Kapitel 9 - Nervesystemet Nervesystemet består af neurogliaceller og neuroner. Nervesystemet har en sensorisk funktion. Dette vedligeholder den vha. sensoriske receptorer på nerveeenderne. Disse kan reagere på forskellige ændringer i miljøet bl.a. lys, lyd, temp, oxygenkoncentration. Herefter kan disse receptorer omdanne denne information <strong>til</strong> en nerveimpuls som føres videre <strong>til</strong> andre neuroner. Herefter kan der på baggrund af de modtagne impulser ske nogle ændringer i CNS (central nerve systemet) fx noget kan lægges i hukommelsen, der kan produceres tanker, følelser. Dette kaldes NS’ integrativ funktion. På baggrund af disse tanker, følelser osv. kan der fortages noget bevidst eller ubevidst, fx bevæges en arm, reguleres hjertefrekvens. Dette gøres ved NS’ motoriske funktion. De motoriske funktioner fungerer ved at motoriske neuroner videresender impulser <strong>til</strong> effektorer (fx kirtler, muskler)som udfører en bestemt ændring. NS kan inddeles i centralnervesystemet, CNS (hjernen og rygmarven) samt det perifere nervesystem (PNS). Endvidere kan det inddeles i en somatisk del (viljestyret) og en autonom del (ufrivillig). Neurogliaceller findes i meget større mægnder end neuroner. Disse har en række forskellige funktioner. Heriblandt udfylde mellemrum, give struktur, producere myelin, fagocyttere. Der findes følgende neurogliaceller: 1. Mikrogliaceller som yder støtte <strong>til</strong> neuroner i CNS, og phagocyterer bakterier og døde celler oa. 2. Oligodendrocytter som findes langs med nervefibre i CNS, og som isolerer neuroners udløbere, sådan at signaler kan løbe hurtigere. Isolationen kaldes en ”myelinskede”. Disse celler kan danne myelinskeder på flere forskellige axoner samtidig. 3. Astrocytter som findes mellem blodkar/kapillærer, og neuroner i CNS, og sørger for næring og ioner <strong>til</strong> nervevæv. Disse er også med <strong>til</strong> at udforme arvæv efter skader på nervesystemet. 4. Ependymalceller der er en slags epithelvævslign. celler, der omkranser bl.a. cerebrospinalvæske dvs. kun i CNS. 5. Schwannske celler lægger sig som en myelinskede omkring axoner i PNS. Schwannske cellers yderste lag udgør neurilemma som indeholder schwannske cellers kerne. Dette lag giver schwannske celler den egenskab at de kan regenerer skader på det axon den dækker modsat oligodendrocytter som ikke har den egenskab. Alt i alt vil det sige at axoner i PNS kan regenereres i modsætning <strong>til</strong> CNS’ axoner omringet af oligodendrocytter. Neuroner: • Nervesystemets vigtigste bestandel er signalførende celler ”neuroner”. Disse er nervesystemets funktionelle og strukturelle del. • Neuroner kan være meget lange, og modtager impulser fra den udløber der kaldes ”dendrit”, og via cellekroppen løber <strong>til</strong> den anden ende, kaldt axonet, som er den del der udsender impuls. • Axonet udspringer fra cellekroppen i området kaldet axonal hillock. • Axonets cytoplasma er rigt på mitokondrier, neurofibriller og mikrotubuli. • Cellekroppen i neuroner har det sædvanlige sammensætning. Dog er der den forskel, at det rå endoplasmatiske reticulum kaldes chromatophillisk substans (Nissl kroppen), som giver cytoplasmaet et kornet udseende. Ribosomer er bundet her<strong>til</strong>, hvor proteinsyntesen foregår. • Nerveudløbere er som nævnt myeliniserede, og i centralnervesystemet (CNS) kaldes grupper af myeliniserede axoner for ”hvid substans”, og grupper af cellekroppe og umyel. axoner for ”grå substans”. Myelin er et lipoprotein (lipid og protein). • Imellem myelinskeder på axonerne er der frie områder kaldet nodes of ranvier. • Endvidere foretager neuroner ikke celledeling. 21
Change language