Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Galde er en gul-grøn væske som sekreres af hepatiske celler i leveren. Denne indeholder
galdesalte, galdepigmenter (bilirubin, biliverdin se rødblod celle nedbrydning), cholesterol
og elektrolytter. Heraf har kun galdesalte fordøjelsesmæssig funktion.
Galdeblæren:
Ligger under og bag leveren og er forbundet til denne vha. cystisk kanal som forbindes til
common hepatisk kanal. Herfra kaldes kanalen common bile duct. Galdeblærens udløsning er
kontrolleret af musklen hepatopancreatisk sphincter som normalt er kontraheret. Dette gør at
galde ophobes i common bile duct og cystisk kanal og på den måde lagres galden i galdeblæren.
Blærens funktion er at lagre galde imellem måltiderne, og udløse denne til tyndtarmen.
Ved specielle omstændigheder kan cholesterol i galdeblæren omdannes til galdesten som gør
galdeblære ubrugelig.
Regulation af galde udløsning:
Galde udskilles fra blæren til duodenum når hormonet cholecystokinin (CCK) bevirker at
galdeblærevæggen kontraherer. Endvidere bevirker peristaltiske bevægelser i duodenum at
hepatopancreatisk sphincter slapper af og derved bliver galden sprøjtet ud i duodenum sammen
med bugspytkirtlens sekretioner.
Galdesaltenes funktioner:
Emulsifikation: Galdesalte bevirker at fedt globuler (sammenklumpede fedtmolekyler)
nedbrydes til mindre dele og derved øger deres overflade. Dette gør det nemmere for lipaser
(fedt-nedbrydende enzymer) at nedbryde fedtmolekyler mere effektivt.
Endvidere hjælper galdesalte også til optagelse af fedtsyrer, cholesterol, samt
fedtopløselige vitaminer A, D, E, K.
Tyndtarmen
Funktioner:
Modtager sekretioner fra bugspytkirtlen og leveren, fuldfører fordøjelse af næringstoffer i chyme,
absorberer produkter fra fordøjelsen samt transport af resterende stoffer til tyktarmen.
Tyndtarmens dele:
Består af tre dele:
1. Duodenum/tolvfingertarmen: mest fastsiddende del af tyndtarmen.
2. Jejunum
3. Ileum
Et dobbeltlaget fold af peritoneal membran kaldet mesentery dækker noget af tyndtarmen.
Messentery støtter blodkar, nerver samt lymfekar som forsyner tyndtarmens væg. En anden
dobbeltfold af peritoneal membran kaldet større omentum hjælper til ved infektioner i den
alimentære kanal så infektionen ikke spredes til det peritoneale hulrum.
Tyndtarmenvæggens struktur:
Indersiden af tyndtarmen har folder kaldet interstinale villi som findes mest i duodenum og
forreste del af jejunum. Disse øger overfladen af indersiden kraftigt. Hver villi består af et lag
enlaget columnært epitelvæv samt en kerne af bindevæv som indeholder blodkapillærer,
lymfekapillærer (lactealer) samt nervefibre. Imellem villi sidder tubulære intestinale kirtler.
Tyndtarmens sekretioner:
Der er mange mucous sekrerende celler igennem hele tyndtarmens mucousa. Mange
specialiserede mucous sekrerende kirtler i submucousa sekrerer store mængder af tyk, basisk
mucous som respons på bestemte stimuli. Denne væske neutraliserer den sure chyme.
Intestinale kirtler sekrerer store mængder af vandig væske (uden enzymer) som genoptages og
derved føres fordøjet mad med i tyndtarmens væg.
På epitelcellerne i den intestinale mucousaindeholder sidder mange enzymer som hjælper til
nedbrydning af maden, heriblandt:
57